Marlene var sexarbejder i 35 år: Det eneste jeg kunne

Som barn blev Marlene jævnligt udsat for overgreb fra morens drukvenner. Det fik hende i en tidlig alder ind i sexbranchen, hvor hun arbejdede i 35 år. Nu hjælper hun andre med at komme ud af den.

Hun husker tydeligt lydene fra sin barndom, men det er ikke børneleg og hygge, der dukker op i hukommelsen. Det er lyde, som hun forbinder med de mange års svigt.

– Den lyd, jeg husker tydeligst, er hoveddøren, der lukker. Det betød, at min mor forlod lejligheden for at tage på værtshus, fortæller 51-årige Marlene Simoni fra Rødovre.

Den lyd har været i hendes barndom så langt tilbage, hun kan huske, for Marlene var kun tre år, da døren begyndte at lukke, og Marlene lå tilbage i lejligheden alene.

Den næste lyd, hun husker, er nøgler, der går ind i låsen, og hendes mor, der kommer hjem igen, sjældent alene. Berusede bodegagæster blev tit inviteret hjem i lejligheden for at feste videre, mens Marlene prøvede at sove inde på soveværelset.

– De spillede høj musik og festede til langt ud på natten. Jeg lå altid i min seng under dynen og prøvede at gemme mig.

Fjernet fra hjemmet

Det var nemlig ikke altid, at festen blev inde i stuen i toværelseslejligheden i København. Ubudne gæster forvildede sig somme tider ind på Marlenes og hendes mors soveværelse, hvor Marlene lå. Hun var ikke ret gammel, da hun første gang blev udsat for et overgreb fra en af morens gæster.

– Jeg husker tydeligt lugten. De lugtede surt og jordslået, og lugten af sved og røg var stærk. Somme tider prøvede jeg at holde vejret, når de lå helt tæt på mig, fortæller Marlene.

Det var begyndelsen på et liv, der skulle blive alt andet end nemt, og selv om Marlene blot var et barn, da det hele begyndte, har lydene og lugtene fulgt med hende som et dårligt minde.

De første år af sit liv boede Marlene sammen med sin mor og mormor, og hun husker den tid som god og tryg, fordi hendes mormor tog sig af hende. Men hendes mor drak, og for at kunne gøre det frit, uden at mormoren så det, flyttede Marlenes mor væk med Marlene.

– Derefter var det næsten hver aften, hun tog ud på værtshus og tog festerne med hjem.

Der gik flere år, før nogen opdagede, hvor galt det stod til i hjemmet. Da Marlene var omkring seks år, kom hun på en institution, og senere kom hun i plejefamilie. Men de første år af hendes liv havde allerede sat dybe ar og gjorde Marlene til et vredt barn.

– I virkeligheden var det nok, fordi jeg var ked af det. Men det kunne jeg ikke udtrykke, så i stedet blev jeg vred, og vreden blev til vold, fortæller hun.

Hun truede de andre børn i skolegården, og dem, der ville være sammen med hende, var ”ikke Guds bedste børn,” som hun siger. Som et forsømt barn var hun et nemt offer for mænd, der forgreb sig på hende.

– Jeg vidste godt, at det var forkert, det, de gjorde, men for mig var det normalt, så jeg vænnede mig til det og accepterede det. Og jeg tænkte, at jeg i det mindste kunne få noget ud af det.

Første gang Marlene rakte hånden ud og bad en mand om penge, var hun blot 11 år.

– Jeg fandt ud af, at mændene godt ville give mig penge, og så blev det jo allerede der en slags job, så jeg havde råd til slik og rulleskøjter, fortæller Marlene.

Som 11-årig sluttede hendes barndom. Samtidig begyndte hendes karriere som sexarbejder.

Sex på fuldtid

Som Marlene blev ældre, blev kunderne hyppigere, og pengene blev flere. Da hun var omkring 16 år, arbejdede hun på fuldtid i sexbranchen.

– Jeg følte mig fri. Jeg kunne bestemme alt selv, både mine arbejdstider, priserne, og hvad jeg gjorde. Der var ikke nogen, der sagde til mig, hvad jeg skulle, fortæller Marlene.

Indimellem prøvede hun at træde ud af jobbet til fordel for noget andet, men hver gang var der især to ting, der trak hende tilbage.

– For det første var jeg enormt god til det, fordi jeg jo allerede havde gjort det i så mange år. Når jeg siger det nu, kan jeg godt høre, at det er trist, men dengang så jeg det som en fordel, for det er virkelig dejligt at være god til det, man laver. Det andet var pengene, dem blev jeg også glad for hurtigt.

Marlene var sexarbejder i 35 år, og ved siden af fik hun både mand og børn. Hun tog først en sosu-uddannelse, og bagefter læste hun til sygeplejerske, men stoppede, lige inden hun skulle lave bachelor. Hver gang vendte hun tilbage til sit første job.

– Pengene var for gode, så jeg kunne ikke lade være. Det havde jo været mit liv så længe, at det var svært at opgive. Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers kunne. Der var intet, jeg var lige så god til. Det var trygt for mig, fortæller Marlene.

Så hun fortsatte med at køre Danmark rundt for at besøge forskellige byer og få besøg af forskellige mænd, og selv om hun nogle dage måtte sidde på frosne koteletter på vej hjem for at tage smerterne efter en dag, hvor der kunne være op til 10 kunder, ville hun ikke miste den frihed, hun følte, der hørte til jobbet.

Forkæl en du holder af med et gaveabonnement til Ude og HjemmeDet stopper automatisk igen - læs mere her

Skadet af jobbet

– Mens jeg var i det, havde jeg svært ved at se, at jeg blev skadet af det. Jeg troede, jeg havde styr på det hele. Men når jeg tænker tilbage på det i dag, kan jeg godt se, at så mange år i branchen har skadet mig, fortæller Marlene.

Karrieren blev sat på hold i 2014, efter Marlene havde haft en vagt, der endte med, at hun var så syg, at hun måtte stoppe midt i arbejdet. Da hun bagefter skulle køre videre til den næste by, nåede hun aldrig længere end til en rasteplads, hvor hun sad som forstenet.

– En lastbilchauffør hjalp mig ind i varmen og hjalp mig med at ringe til min mand, der kom og hentede mig, så vidt jeg husker, men hele den dag er lidt utydelig i min hukommelse.

Der vidste Marlene godt, at hun var nødt til at stoppe sit arbejde. Hun var udmattet både psykisk og fysisk. Men at stoppe efter 35 år er lettere sagt end gjort.

– Pludselig vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var svært at skulle gå fra at være selvstændig og tjene godt til at være på offentlig forsørgelse, men det var også svært at fortælle på jobcenteret, hvad mine kompetencer var. Jeg kunne jo fortælle, jeg var god til at have sex på forskellige måder, men det hjalp jo ikke meget, når det var det, jeg skulle stoppe med, fortæller hun.

Hjælper andre

Det er syv år siden, Marlene stoppede med at arbejde som sexarbejder. I dag uddanner hun sig til pædagog, og hun specialiserer sig i socialt udsatte.

– Det er det helt rigtige. Jeg vil hjælpe andre, der er i den verden. For dem, der ikke har prøvet at være der, er det et helt andet sprog, der bliver talt, men jeg forstår det. Der er en genkendelse i det, og hvis jeg skulle have haft mere hjælp, da jeg var ung, ville jeg ønske, det havde været fra en, der kunne genkende bare noget af det, jeg gik igennem.

Hun har dog ikke helt klippet snorene til livet i sexbranchen, men hvor hun før var på den side, der forsvarede den, er hun nu begyndt at vejlede andre i, hvordan man kan komme ud af den. Hun har skrevet bøger om sin fortid, holder foredrag, laver podcasts og fortæller om sit liv på de sociale medier.

– Der er stadig mange, der ikke taler højt om det, og generelt er sexarbejde stadig et tabu. Men jeg har valgt at fortælle min historie, fordi folk skal vide, at der er en vej ud. Med min skadede barndom troede jeg aldrig, jeg ville komme ud af det, men nu er jeg på den anden side, så jeg er et bevis på, at det er muligt.

Der er få ting, Marlene savner fra sit tidligere liv. Der er nogle kunder, hun godt kan savne engang imellem, fordi de var søde, og så er der pengene, for som hun selv siger, er det svært ikke at blive afhængig af dem. Til gengæld har Marlene fået noget andet og vigtigere:

– Jeg er nu begyndt at finde ud af, hvem jeg selv er. I mange år var jeg jo altid til salg, så jeg lavede altid mig selv lidt om, så jeg passede ind i køberens behov. Men nu, hvor jeg ikke skal det mere, er jeg begyndt at finde frem til den ærlige Marlene, og det er virkelig dejligt.