Mimis brevkasse: Jeg er bekymret for min søn

En læser er bekymret for sin søn, der har skiftet fodbolden ud med computeren og bruger alt for lang tid netop dér. Hvad skal hun stille op? Læs Mimi Jakobsens svar her.

Jeg er bekymret for min søn

Jeg har brug for et råd.

Min søn på 15 er begyndt i gymnasiet her efter ferien. Han har tidligere spillet fodbold, men var så uheldig at brække anklen i vinter. I den tid, han ikke kunne bruge foden, har han siddet ved sin computer, og det mønster fortsætter desværre. 

Når han kommer hjem fra skole, sætter han sig ind på værelset og spiller, og når jeg spørger, siger han, at han laver lektier. Han fortsætter efter aftensmad.

Han har desværre allerede taget en del på, og han køber chips og sodavand, som han sidder og spiser ved skærmen. Han vil ikke i gang med fodbold igen og siger, at det gør ondt i hans fod. Og vennerne fra den tid ser vi aldrig noget til.

Det er svært at forbyde en så stor dreng at spille, og han er ikke til at snakke med.

Inderst inde tror jeg, han er ked af, at han ikke ser kammeraterne fra før, men jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op.

Hvis jeg for eksempel foreslår, at vi cykler en tur sammen, vrisser han bare ad mig og siger, at han ikke er et pattebarn længere. Jeg er alene med ham, og han besøger sin far cirka en gang om måneden. Og hans far kan ikke se noget problem – han siger, at drengen skal have lov at gøre, som han har lyst til.

Hønemor

Læs også: Mimis brevkasse: Hans teenagedatter driver mig til vanvid

Kære Hønemor

Jeg forstår, at du er bekymret over ændringen i din søns liv, men jeg ville nu ikke tage det alt for tungt.

Drengen er teenager og opfører sig som sådan. Jeg husker fra min egen ungdom, hvordan jeg tilbragte al min tid på mit værelse med at spille musik, meget høj musik på grammofonen. Jeg var absolut heller ikke til at lokke til noget som helst andet, og mine egne sønner spillede også computer dag og nat, hvis de da ikke bare lå på en sofa og blev længere og længere.

Mon ikke din søn lige skal falde til i den nye skole og finde sig en vennekreds der?

Du skriver ikke så meget om, hvad han synes om gymnasiet. Det synes jeg, du skal tale med ham om, for det kan jo godt være en stor omvæltning.

Men ellers må du nok stå det igennem. Han kan jo også risikere at løbe ind i en sød pige, som får ham på andre tanker.

Kærligt talt – Mimi

Se også: Mimis brevkasse: De små får lov at fylde for meget