Mimis brevkasse: Kæresten vil flytte ind

Skal man lade kæresten flytte ind, hvis man er i tvivl og risikerer at miste ham ved at sige nej? Mimi Jakobsen har en klar holdning – læs den her.

Kæresten vil flytte ind

Jeg mødte i foråret en sød fyr i træningscentret, og vi har nu været kærester i et halvt år. Han er fem år yngre end mig, og jeg har en datter på 6, som bor hos mig hver anden uge.

Min kæreste bor i en fremlejet lejlighed, som han skal flytte fra om et par måneder. Det er svært at finde noget andet, og nu har han foreslået at flytte ind hos mig. Han siger, at det alligevel skal være os to for evigt. Jeg elsker også ham, og vi har det dejligt sammen, men jeg kan godt være lidt i tvivl en gang imellem.

Han er sød mod min datter og leger og pjatter med hende, når det lige passer ham, men han kan også blive rigtig irriteret på hende. I det hele taget forekommer han en smule umoden. Han arbejder på et lager, men melder sig syg, hvis der er det mindste, og hans økonomi er heller ikke så god.

Jeg ville ønske, han kunne finde sin egen bolig, og at vi kunne blive ved med at være kærester, men jeg er bange for, at hvis jeg siger nej til, at han kan flytte ind hos mig, så ser jeg ham ikke mere. Og jeg er helt sikker på, at han nok skal blive mere moden med tiden. Vi har også talt om at få et barn sammen. Men jeg er altså rigtig meget i tvivl.

Krebsen

Læs også: Mimis brevkasse: Min mand var utro med ældre kollega

Kære Krebs

NEJ, du skal ikke lade ham flytte ind. Du har en lille datter, og hun er din førsteprioritet. Jeg har selv engang oplevet, hvordan min søn på 5 skiftevist blev nedprioriteret og opgraderet af min daværende kæreste, og det gjorde ondt først og fremmest på ham, men også på mig,

Kæresten er ikke moden til at dele liv med et barn, som du selv har set.

Hold ham hen, men lad ham ikke komme ind og styre dit liv, bare fordi han skal finde en ny bolig. Det er hans eget problem. Hvis han forlader dig, fordi du ikke stiller bolig og økonomi til rådighed for ham, så er han altså slet ikke noget værd, og så må du hellere se det i øjnene først som sidst.

Ja, jeg er skrap, men sådan er det.

Kærligt talt – Mimi

Se også: Mimis brevkasse: Min syge mand dræner mig