Min mand krævede sex for husholdningspenge

Jeg mødte min mand i USA da jeg var au pair, og vi blev gift. Jeg var fuldstændig afhængig af ham. Men det viste sig, at han havde en skyggeside: En umættelig sexappetit, som jeg skulle leve op til, for ellers ville han ikke forsørge mig.

Da jeg blev færdig med gymnasiet i midten af 1990’erne, havde jeg kun én ting i hovedet, og det var at komme så langt væk fra Danmark som overhovedet muligt. Jeg var så træt af mine forældre, der hele tiden talte om, hvor vigtigt det var, at jeg fik en uddannelse og jeg ville bare væk fra gråvejret og alle de dødkedelige danske fyre, som hverken kunne finde på at holde en dør for en pige eller betale for hendes middag.

Inden længe sad jeg på et fly på vej til Texas i USA, hvor jeg havde fået arbejde som au pair. Familien, jeg kom til at bo hos, var en traditionel sydstatsfamilie. Jeg faldt hurtigt til i familien og savnede overhovedet ikke Danmark. Da jeg havde været i USA i tre måneder, mødte jeg James på en bar, og han slog benene væk under mig. Han var 26 år, høj og muskuløs, og så havde han de mest lysende blå øjne og et tætklippet mørkt hår. På vores første date holdt han døren, trak stolen ud for mig og lod mig ikke betale så som meget som en cent. Med andre ord opførte han sig som en rigtig mand og behandlede mig som en rigtig kvinde.

I takt med, at jeg lærte James bedre at kende, viste det sig, at han var vokset op i dyb fattigdom, både økonomisk og følelsesmæssigt. Hans far var stukket af, da han var lille, og moderen, der var alkoholiker, havde ladet sine børn gå for lud og koldt vand. James havde allerede som dreng besluttet sig for, at han ville kæmpe for at skabe sig et bedre liv. Han fulgte med i skolen, arbejdede hårdt og tjente sine egne penge og som voksen skabte han sig en vellønnet karriere som specialtekniker for et stort oliefirma.

Da mit turistvisum ni måneder senere udløb, var James og jeg overbevist om, at vi ville være sammen resten af livet. For at vi kunne blive sammen i USA, var vi nødt til at gifte os, så James faldt på knæ og friede, og jeg sagde ja. Da jeg ringede hjem til mine forældre og fortalte dem, at jeg var blevet gift med James, og at vi nu flyttede sammen i et hus, han havde købt, spurgte de, hvad jeg skulle leve af og hvad med uddannelse? Det var så typisk dansk!

James tjente så godt, at jeg ikke behøvede bekymre mig om penge. Han betalte alle regninger og havde givet mig et betalingskort, jeg kunne bruge til at handle for. Mens han var på arbejde, hyggede jeg mig med at indrette vores nye hjem eller lå ved grundejerforeningens fælles pool og læste brevene fra mine hårdtarbejdende veninder hjemme i Danmark. Når James kom hjem fra arbejde, forventede han, at maden stod på bordet, men kastede sig først over mig med en endnu større appetit.

James havde en meget stor appetit på sex. I det første halve års tid var det smigrende, at han var så vild med mig, men så fik jeg et større og større behov for også at mærke hans følelsesmæssige nærhed. Men for James var sex en rendyrket fysisk udfoldelse, og det skulle bare gå hurtigt.

Det blev først for alvor et problem, da jeg blev gravid. Jeg var træt og havde kvalme, og jeg orkede ikke at have sex med James lige så ofte. Det blev han nødt til at respektere, men det var bestemt ikke med hans gode vilje. Han blev konstant ved at med at prøve, mens jeg igen og igen afviste ham. Halvanden uge efter, at jeg havde født Amanda, kunne James ikke længere vente. Da jeg afviste ham med, at jeg ikke var klar endnu, blev han for alvor vred og viste en side af sig selv, som jeg aldrig før havde set. 
– Okay, sagde han, og pulsen dunkede i hans hals.
– Du skal bare vide, at indtil du begynder at give mig sex igen, får du ikke flere penge af mig.

Jeg troede selvfølgelig ikke på, at han ville gøre alvor af sin trussel, så dagen efter, da han var taget på arbejde, kørte jeg i supermarkedet med vores lille datter i babyliften. Hun var begyndt at blive sulten, da jeg nåede frem til kassen, og lå og peb, mens jeg skyndte mig at lægge mad og bleer op på båndet.

Da jeg skulle betale, blev mit betalingskort afvist. Der gik fuldstændigt panik i mig. Den lille var begyndt at skrige, og sveden drev mig ned ad ryggen. Jeg måtte lade varerne blive og skynde mig ud i bilen. Da jeg havde ammet den lille, ringede jeg til James. Det viste sig, at han havde bedt sin bank om at spærre kortet, og at han simpelthen nægtede at åbne det, før jeg gik i seng med ham igen. Alt inde i mig frøs til is, da det gik op for mig, hvor afhængig jeg i virkeligheden var af ham. Jeg boede i hans hus, kørte rundt i hans bil – og levede af hans penge. Det allerværste var, at selv om jeg ikke havde lyst til at blive sammen med ham, havde jeg heller ingen steder at gå hen. Jeg kunne ikke rejse hjem og bo i Danmark, for min lille datter var amerikansk statsborger, og i så fald ville James uden problemer få tilkendt forældremyndigheden over hende.

Jeg kunne selvfølgelig blive i USA, men hvordan skulle jeg klare mig som enlig mor? Jeg havde ingen uddannelse og ingen indtægt. Selv om jeg måske nok kunne finde et job i et supermarked eller på en burgerrestaurant, havde jeg ingen til at passe Amanda. I USA har man ikke vuggestuer i samme forstand som derhjemme.

Igennem de næste to år blev han ved med at føre ”købmandskab” med husholdningspenge mod mine seksuelle ydelser. Hvis jeg bad om ekstra penge til at gå til frisøren, kostede det ekstra sex, inden han lod mig gå ud ad døren. Det kan lyde underligt, men jeg havde fået mig selv overbevist om, at det var prisen for min og min datters tryghed. Når jeg gav ham det, han forlangte, sørgede han jo til gengæld for, at vi heller ikke manglede noget. Desuden rejste han efterhånden så meget med sit arbejde, at der kunne gå flere uger imellem, at han var hjemme. 

Da Amanda var 3 år, havde han ikke tid til at rejse med os på ferie i Danmark. Det var også kun en lettelse, for så kunne jeg for alvor få lov at holde fri fra mine pligter som hjemmegående husmor. Da vi ankom til Danmark, var der ingen, der anede, hvordan jeg i virkeligheden havde optjent mine lommepenge. Jeg lod fuldstændig som ingenting og nød bare at være hjemme hos mine forældre, der nu havde slået sig til tåls med det valg, jeg havde truffet.

En aften var jeg ude at spise med mine veninder, som mente, at vi skulle på bar og drikke shots. Jeg faldt i snak med en dansk fyr. Han trak hverken barstolen ud for mig eller betalte mine drinks. Til gengæld talte han til mig som et ligeværdigt menneske, og jeg endte med at køre med ham hjem. Da vi lå der på hans kollegieværelse, vidste jeg, at jeg ikke kunne vende tilbage til ægtesengen. Koste, hvad det ville – bortset fra forældremyndigheden over Amanda var jeg villig til at gøre hvad som helst for at komme ud af mit ægteskab.       

Tilbage hos mine forældre indrømmede jeg grædende, at jeg i virkeligheden var fanget i mit ægteskab, og de tilbød chokerede at hjælpe mig ved at låne mig penge, så jeg kunne betale depositum for en lejet lejlighed, når jeg kom tilbage til USA. Når jeg havde fundet et arbejde, ville min mor flyve over og passe Amanda, indtil jeg havde fået råd til at ansætte en babysitter.

Inden jeg fløj tilbage til USA, fortalte jeg James i telefonen, at jeg ville skilles. Han indså at han ikke var villig til at opgive sin karriere og blive alenefar, men ønskede dog heller ikke, at Amanda skulle vokse op i samme fattigdom, som ham selv. Han foreslog derfor, at jeg rejste tilbage med hende til Danmark. Der ville hun på sigt have meget større chancer for at få en uddannelse, end hvis han tvang mig til at blive boende med hende i USA, hvor hun ville vokse op i et socialt belastet boligkvarter.

I år, hvor Amanda bliver student, har hun kun én ting i hovedet – at blive fri for mig og min snak om, hvor vigtigt det er at få en uddannelse, så hun kan lære at klare sig selv. Hun vil rejse et år til USA og bo hos sin far, der i mellemtiden har giftet sig igen og er faldet til ro. Jeg krydser fingre for, at hun har hørt bedre efter, end jeg gjorde, og kommer hjem igen og tager en uddannelse.

Se også: Jeg kendte ikke hans fortid