Min søn festede sig ihjel

Min søn Jack var lige blevet student i sommers, og han drømte om job, familie og faste rammer. Men afslag og arbejdsløshed gjorde, at studenterfesten bare blev ved. Og ved. Og ved. Med piller – til døden.

Noget var galt. Jeg fulgte min mor-intuition og låste mig med reservenøglen ind i Jack’s toværelses lejlighed. På sofaen lå Jack, som om han sov. Men farven i hans ansigt var forkert. Ambulancefolkene kæmpede med at genoplive min yngste søn mens jeg lukkede øjnene og bad til Vorherre: ”Kære Gud, lad min dreng overleve”! Men alle vores anstrengelser var forgæves, og en uge senere måtte familien og jeg lægge Jack på kirkegården, side om side med børnenes far, der var død af en blodprop fem år tidligere

Jack blev kun 22 år. Hans hjerte kollapsede søndag nat, efter en dødelig rus af ecstasy og nervemedicinen rohypnol. – Nu er vi kun to tilbage.

Jeg fandt ud af at Jack var bare en af syv unge, der i sidste måned mistede livet på grund af piller. Syv døde på en måned! Hvornår fatter vores kære unge, at de fest-piller slår dem ihjel? Unge i dag er risikovillige for at opnå en billig rus. De eksperimenterer sig frem, men på et falsk grundlag. Den ene weekend køber de måske fem piller i den ene by og muligvis går det godt. Næste weekend køber de fem lignende piller i den anden by, uden at tænke på, at de kan være langt stærkere. Der er ingen pålidelig varedeklaration. De aner faktisk ikke, hvad det er de indtager.

I tiden efter Jack’s død gennemgik jeg aftenen sammen med Jacks kæreste, Anja, hans bedste ven, Eskil, og storebror James. James var den sidste der så Jack i live. James fortalte at Jack ringede på hans dør lørdag nat. Han bor på landet et godt stykke uden for byen med sin kæreste og deres lille pige. Udenfor stod Jack og en kammerat, der havde kørt bilen. "Jeg har aldrig set Jack sådan før: Han var påvirket og svær at komme i kontakt med. På et tidspunkt vendte han det hvide ud af øjnene, og besvimede nærmest. Så vågnede han igen. Han ville hente nogle dvd-film, men fumlede rundt og tabte alt hvad han havde i hænderne", sagde James. "Jeg sagde til Jack, at det var på tide at tage hjem og sove. – Det faldt mig ikke ind, at hans liv var i fare". Jack tog hjem, men gik ikke i seng. Han og kammeraterne fortsatte festen, indtil de sidste gik fem-seks timer senere. Om formiddagen kom en ny kammerat, men Jack sagde, han var for træt. Han lagde sig på sofaen og vågnede aldrig mere.

At Jack skulle dø så ung stod på ingen måde skrevet i stjernerne. Han blev student i sommer. Spillede håndbold, cyklede, løb og styrketrænede. Han var påpasselig med sin krop. Men han festede sig ihjel. Efter sin afsluttende eksamen søgte han job, men fik afslag hver gang. Arbejdsløsheden gik ham på og det medførte, at studenterfesterne bare fortsatte – under indtagelse af stadigt stærkere rusmidler. Det var en fest uden ende. Folk blev ved med at banke på hans dør, og han bød dem ind. Men dybest set ville han helst sige stop.

Han planlagde at tage ud på landet til sin bror, lege med sin lille niece, sove igennem og holde mobiltelefonen slukket. Han længtes efter at flytte sammen med Anja, få børn, passe sit arbejde og have et normalt liv. Jeg anede ikke, at Jack eksperimenterede med piller. Sådan noget fortæller man jo nok ikke sin mor, selv om man er ”mors dreng”. Så nu spørger jeg andre mødre: Hvor godt kender I jeres børn? – Kunne det ske for dit barn? Hold øje med dem, så det ikke også sker for jer.

Se også: Jeg solgte min krop