Mine børn har helet mig

Blev mobbet

Fra hjemmet i Trelleborg i Sverige lyser stearinlysene op. Væggen er dekoreret med citater som ”Jeg er værd at respektere”, der hver dag minder Emma om, at hun er lige så meget værd som alle andre, selv om hun det meste af sit liv har fortalt sig selv en anden historie. 

Emma voksede op i en kernefamilie med to søstre og forældre, der altid var der for deres børn. De første år i skolen var præget af smil og entusiasme. Emma elskede skolen, men da hun kom i 7. klasse, begyndte problemerne at rulle ind over den unge pige. 

En gruppe piger begyndte at være efter hende. I frikvarterne løb de efter hende, og når de fangede hende, slog og sparkede de hende overalt på kroppen.  

Emmas forældre tog hurtigt affære, og datteren skiftede til en anden skole. Mobningen stoppede, men den unge pige var desperat efter at høre til et sted. Derfor var hun et nemt offer, da en gruppe utilpassede piger gerne ville have hende ind i deres gruppe. Hun begyndte at pjække, og da hun begyndte i gymnasiet, var alkohol og hash en stor del af hendes hverdag. 

– Mine forældre har altid stået klar til at hjælpe mig. Jeg havde en fantastisk opvækst. Mine forældre hverken røg eller drak, og de gjorde rigtigt meget for andre. Blandt andet havde vi plejebørn boende, fortæller Emma Flink, der trods sine kærlige og støttende forældre fortsatte sin destruktive opførsel, der en dag resulterede i, at hun blev voldtaget til en fest.

Raket i munden

Den traumatiserende oplevelse fik Emma til at forsvinde endnu længere ind i misbruget af alkohol og stoffer. Hun lod mænd overskride sine grænser, og kort efter at hun fyldte 18 år, blev Emma kidnappet af netop den gruppe, som hun i længere tid havde hængt ud med.

De var overbevist om, at Emma havde sladret om alt det, de rendte rundt og lavede. To mænd på 18 og 20 år og en 19-årig kvinde låste hende simpelthen inde i en etværelses lejlighed i Malmø. 

Og her sad Emma i tre dage på en stol med hænderne lænket på ryggen. 

– De satte en raket i munden på mig og tændte den. Lige før den skulle til at gå af, slukkede de den. I stedet brændte de min tunge med cigaretter, og en af drengene skar sig i hånden med et barberblad og tværede blod ud i ansigtet på mig, fortæller Emma, der, som dagene gik, var sikker på, at de til sidst ville slå hende ihjel. 

– Da de truede med at hugge mine fingre af, gik jeg i panik og sagde, at jeg ville hjælpe dem med at skaffe en masse penge. 

Den eneste mulighed, hun havde, var at fortælle banden, hvor hendes forældre boede. Hun vidste at familien havde en masse værdifulde ting i hjemmet. 

Mens de kørte mod familiens hjem, truede de med at voldtage Emmas 8-årige søster og dræbe hendes familie, hvis hun sladrede. 

Det var en forårsaften, og familien bød datteren og hendes ”venner” på middag. Bagefter gik forældrene ud for at ordne have, og så var der fri bane for datterens slæng. De huggede ure, smykker og andre værdigenstande og lagde dem i poser, og det blev Emmas opgave at få solgt tingene, så hun kunne skaffe kontanter til sine kidnappere. 

Trykkede på en knap

– Da jeg ikke sladrede til mine forældre, begyndte de langsomt at stole på mig, husker Emma, der tog til Trelleborg for at få tyvekosterne afsat. 

Denne gang var hun alene, og hun skyndte sig ind på det nærliggende hospital, hvor hun lod sig undersøge. Hun forklarede, at hun var blevet holdt fanget af nogle, hun ikke kendte, og trods lægen råd om at melde det til politiet, lod hun være. 

Bagefter tog hun hjem til forældrene, men sladrede stadig ikke. Et par måneder senere var hun i Malmø, og her mødte hun lillebroren til bandens leder. 

– Han sagde, at han vidste, hvad der var sket, og da han spurgte, om jeg ikke ville snakke om det, var det, som om han trykkede på en knap, og ordene væltede ud, fortæller Emma. 

Han overbeviste Emma om, at hun skulle kontakte politiet, og endelig tog hun mod til sig. Dagen efter kom tre politibetjente ud til Emmas families hus, og først her erfarede forældrene, hvad der var sket med deres datter og i øvrigt også deres forsvundne ejendele. 

De tre bandemedlemmer blev anholdt, men efter tre dage blev de løsladt på grund af manglende beviser for kidnapning og mishandlingen af Emma. Og de endte med kun at få en dom for tyveriet i Emmas forældres hus. 

Misbrug og trusler

Men lykken var ikke gjort for den unge kvinde. I stedet for at få professionel hjælp til sine problemer begyndte hun at skære i sig selv, og hendes dage gik med at fylde sig med alkohol og piller. 

– En dag skar jeg i mine arme, jeg drak mig fuld, og så var det meningen, at jeg ville smide mig ud foran et tog, husker Emma, der så alligevel ikke kunne gøre det. 

I stedet mødte hun lidt tid senere en mand, som hun gennem syv år havde et destruktivt og voldeligt forhold til. Og Emma vidste, at hvis hun ikke selv gjorde noget, havde hun ingen chance for at få det liv, hun inderst inde ønskede sig, og denne gang handlede hun.  

Hun brød med kæresten, begyndte i terapi, og da hun havde været stoffri i et år, mødte hun for første gang en mand, der ville hende det godt. 

Forholdet holdt ikke, men sammen blev de forældre til Romeo på nu 2 år og Saga, der er 6 måneder. 

Og for 28-årige Emma er livet bedre end nogensinde. 

– Mine børn er mine to livreddere, og kærligheden til dem har fået mig til at overleve. De har helet min sjæl. 

– Endelig ser fremtiden lys ud. Havde nogen sagt, at jeg kunne få et så godt liv for et par år siden, så havde jeg ikke troet dem, siger hun.