Derfor skal du tage stilling til organdonation
Organdonation er af de vildere videnskabelige fænomener i moderne tid. Muligheden for at flytte et organ fra ét menneske – over til et andet menneske.
Men ventetiden for kronisk syge patienter kan være lang, da der sjældent er et organ klar til dem. Flere år kan der faktisk gå, før man finder en rigtig donor. Men hvem er de her donorer?
Det er faktisk dig og mig, for alle danskere har muligheden for at tage stilling til, om man vil donorer sine organer til et andet menneske, når man en dag går bort.

Therese fik chokerende besked: Du skal have nyt hjerte
En af dem, der lever af at vejlede og oplyse om organdonation er Lisa Lykke Jensen. Hun mener, at det er vigtigt, at danskerne ved mere om organdonation.
- Så vil det være nemmere at tage stilling til, siger hun.
Pårørende siger nej
Lisa oplever, at når pårørende siger nej til donation, er det ofte fordi, de er bange for, at de ikke kan nå at sige farvel.
- Det er vigtigt at sige, at der er altid tid til at sige farvel. Når man har sagt ja til organdonation går der ofte et døgn, før operationen bliver foretaget.
I Danmark har man tidligere kun brugt organer fra patienter, der er blevet erklæret hjernedøde, men efter et nyt tiltag afsøger man nu muligheden for også at bruge organer fra hjertedøde - også kaldet cirkulatorisk død.
Hør meget mere om organdonation i videoen øverst i artiklen.

Lad min datter leve
Sådan bliver du donor
Der er tre måder at blive donor på.
- Registrer dig på sundhed.dk
- Lav et donorkort, som du skal have fysisk på dig
- Lav en mundtlig aftale med en af dine pårørende
Du skal også vælge, hvilke organer, du gerne vil donere, når du dør.
Lisa Lykke Jensen opfordrer til, at man selv registrerer sig på sundhed.dk.
- Alle de pårørende er i dyb krise, og vil man hjælpe dem bare en lille smule, så er det, at man selv har taget stilling, en kæmpe stor hjælp, siger hun.