Mine børn holdt mig i live

Da hun havde det allerværst, mens blodet og livet langsomt sivede ud af hende, mærkede Lotte pludselig en lille hånd på sin pande. Det var hendes fem-årige datter, som aede sin mor og trøstede hende med sin spinkle stemme. Undertiden kan den mindste berøring være den største. Det var den her: Den rene, uforfalskede kærlighed, der udgik fra den lille pige var det mirakel, der reddede Lottes liv.

- Jeg måtte ikke dø fra mine små børn! Det var vigtigere end alt andet, siger 40-årige Lotte Karstensen fra Horsens. Fra en ukendt reserve hentede hun de sidste kræfter til at kæmpe for livet. Og hun sejrede! - Forløbet har været det værste, jeg har oplevet. Men det har også lært mig, hvor vigtig familien er, og hvor stærk man er, når man hjælper hinanden. Uden mine børn var jeg død, og uden min mand var jeg ilde stedt nu, hvor jeg kæmper for at genvinde kræfterne. Det skulle egentlig bare have været en hurtig operation. Oppe igen efter to timer og hjemme dagen efter. En livsstilsændring og verdens bedste slankekur klaret med et snuptag. Sådan var udsigterne for Lotte. Men noget gik galt, og operationen kom næsten til at koste hende livet.

Stadig smerter
- Det værste var angsten for ikke at se børnene igen. Da jeg lå på hospitalet, troede jeg, at jeg aldrig ville komme hjem igen, siger Lotte. Otte liter blod og en måned senere er den 40-årige mor til fire uden for livsfare, men har stadig smerter og ingen energi. Fedmeoperationen førte til styrtblødninger, og indtil videre har hun været igennem hele fire operationer. For at få hverdagen til at hænge sammen er hun afhængig af hjælp fra sin 19- årige datter Luna, når de to mindste, Vanilla på seks år og Valder på to år, skal passes og leges med.

- Luna går på hh, men hun er flink til at komme hjem efter skole, selv om hun er flyttet hjemmefra. Så hjælper hun med børnene og sørger for, at de får en bolle eller et stykke rugbrød om eftermiddagen og leger lidt med dem, fortæller Lotte. Overvægt ligger ellers ikke til familien. Alle børnene er åleslanke, men for 10 år siden begyndte Lotte at tage på. Hun var led og ked af sin vægt, og lige meget hvad hun gjorde, tabte hun sig ikke nævneværdigt, derfor bestemte hun sig for en gastrisk bypass-operation, populært kaldet fedmeoperation.

Hasteindlagt
- Jeg var afklaret med det. Jeg ville i svømmehallen og i Legoland med de små, ligesom jeg var med de to store børn, som nu er 18 og 19 år. Jeg havde mange planer for alt det, vi skulle. Ting, som jeg ikke rigtig kunne holde til eller kunne overskue pga. min vægt, fortæller Lotte. Hun havde tænkt på alt og endda lavet mad til hele familien en måned frem, så hun ikke behøvede at tænke på mad i den første tid efter operationen.

Den 12. oktober blev hun opereret på et privathospital, men noget gik galt, hun kunne ikke rejse sig fra sygelejet efter to timer, som hun var blevet stillet i udsigt. Dagen efter måtte hun igen på operationsbordet. Hjemme igen fik hun styrtblødninger og blev hentet af en ambulance for øjnene af børnene. Hun blev opereret igen, men hun nåede kun at være hjemme i knap fire timer, inden hun i hast måtte indlægges igen til endnu en operation.

- Vanilla og Valder er meget påvirket af det. Hvis jeg lige skal i bryggerset, skal Valder vide, hvor jeg er, og han kan fi nde på at spørge, om jeg skal på hospitalet igen, siger hun. Vanilla har fra starten været meget omsorgsfuld over for sin mor. I efterårsferien var hun hjemme sammen med Lotte, mens Valder tog med far på arbejde. Derfor oplevede hun også sin mor, da hun havde det værst.

Sygemeldt på ubestemt tid
- Vanilla lå ved siden af mig på sofaen og aede mig og hentede klude til mig, fortæller Lotte. Hun har fået tilført knap otte liter blod efter operationen. Lægerne vurderer, at der kan gå op til et år, inden hun har genvundet sit gamle energi-niveau. I mellemtiden er hun sygemeldt på ubestemt tid fra vikarjobbet som pædagog.

- Vi holdt fødselsdag for Vanilla i går, og jeg er stadig træt. Sådan har jeg aldrig haft det før, siger hun. Når vasketøjet skal lægges sammen, må Lotte finde en stol frem, så hun kan gøre det siddende. I mellemtiden må hendes mand klare den grove rengøring, mens hun selv klarer den lette med indlagte hvilepauser. Lotte synes ikke, at hun blev informeret ordentligt før operationen.

Vil ikke anbefale det
- De sagde, at der intet var galt med mig, så risikoen ved operationen var nærmest lig nul. Jeg kan bestemt ikke anbefale nogen at gå igennem en fedmeoperation. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, ville jeg aldrig have gjort det. Inden operationen vejede Lotte 135 kilo. Hun tabte sig de otte procent af vægten, som hun skulle, og efter operationen har hun tabt sig yderligere 10 kilo, så hun nu vejer 110 kg.

- Jeg håber, det går over på et eller andet tidspunkt, så det ikke gør ondt mere, siger Lotte og ser fortrøstningsfuld på fremtiden. Hun er så småt begyndt at indtage fast føde i form at et halvt stykke rugbrød eller knækbrød hver fjerde time. - Jeg føler hverken sult eller tørst. Men den anden dag fi k jeg sushi sammen med Luna. Jeg kunne spise tre stykker, griner hun.