På flugt med deres børn: Krigens mødre

Hver dag forlader flere tusinde ukrainere deres hjemland. Det er kvinder, børn og ældre, som til fods, i bil eller busser krydser grænsen til et naboland. Her bliver de mødt af venlige smil fra frivillige hjælpere, varm mad og rent tøj, men bag mødrenes lettelsessuk gemmer sig barske historier og grunde til at flygte. Her er seks af de mødre, vi mødte ved den polske grænseovergang, Medyka.

Færdig med at flygte

Navn: Olga Merhakian

Alder: 34

Hjemby: Kyiv

Antal dage på flugt: 21 dage

Mor til Artem (7) og Louisa (14)

– Det er kun tre uger siden, vi sidst krydsede grænsen, men da gik vi den anden vej. Siden da har mine børn grædt hver dag, fordi de savner deres far, og nu kan mit moderhjerte ikke holde til det længere. Vores familie har brug for at være samlet, så nu trodser vi krigen og rejser hjem igen.

Olga Merhakian (34)

Olga Merhakian (34)

En klyngebombe i baghaven

Navn: Yulia Kordova

Alder: 33 år

Hjemby: Mykolajiv

Antal dage på flugt: 35 dage

Mor til Pasha (6)

– Vi flygtede fra storbyen til landet i det øjeblik, krigen brød ud, men heller ikke her var vi i sikkerhed. En morgen vågnede jeg til, at en klyngebombe var landet i baghaven kun tre meter fra det hus, hvor min søn lå og sov. Havde bomben ikke været tom, så stod vi er her ikke i dag. Det var rent held. Derefter var jeg ikke længere i tvivl om, at vi var nødt til at forlade landet.

Yulia Kordova (33)

Yulia Kordova (33)

Min datter har sin far   

Navn: Anna Zhuk

Alder: 34 år

Hjemby: Konotop, Sumy oblast

Antal dage på flugt: 2 dage 

Mor til Anastasiia (9)

– Der fløj helikoptere og fly over hovederne på os hver dag, så vi levede et liv i konstant frygt og uvished. Det har jeg lært nu, man ikke holder til særligt længe. Min mand er syg, så han må, modsat mange andre mænd, krydse grænsen. Jeg kan kun forestille mig den smerte, det må være at efterlade sin mand tilbage, så jeg er taknemmelig over, at min datter ikke skal undvære sin far.

Anna Zhuk (34)

Anna Zhuk (34)

Det skete for naboen

Navn: Marina Rihkhovska

Alder: 40

Hjemby: Sumy, obl. Okhtyrka

Antal dage på flugt: 2 dage

Mor til Matvey (6)

– Situationen spidsede til dag for dag, og jeg frygtede for min søns liv. De sidste uger inden flugten boede vi stort set i vores kælder, og da vores nabos hus blev ramt af et missil, havde jeg ikke andet valg. Det var mit livs hidtil sværeste beslutning, men jeg blev nødt til at sætte min søns sikkerhed først og efterlade mit livs kærlighed og faren til mit barn tilbage i krig og ødelæggelse.

Marina Rihkhovska (40)

Marina Rihkhovska (40)

En uge i en kælder

Navn: Liudmila Semenova

Alder: 40

Hjemby: Kyiv

Antal dage på flugt: 15 dage

Mor til Sofia (16) og Oleksii (14)

– Er du klar over, hvor koldt det er i en kælder i Kyiv? I en uge sov vi på gulvet i en parkeringskælder, og dagene gik med at stirre stift ud i luften. Det er ikke det liv, jeg ønsker for mine børn. Du kan ikke leve dit liv fra en kælder i Kyiv, men hvis du er heldig, kan du overleve.

Liudmila Semenova (40)

Liudmila Semenova (40)

Mor til syv

Navn: Yana Cherepovskaya

Alder: 38 år

Hjemby: Odessa

Antal dage på flugt: 1 dag

Mor til syv børn i alderen to til sytten år.

– Jeg turde ikke vente længere. Jeg er mor til syv børn. Jeg har ansvaret for syv menneskeliv, og efter 36 dage med krig overgav jeg mig endelig til frygten for deres liv. Mit største ønske er et fredeligt Ukraine, men indtil det sker, må mine børn i sikkerhed uden for grænserne til det land, vi for altid vil kalde hjem.

Yana Cherepovskaya (38)

Yana Cherepovskaya (38)