Styret af lyst til at dræbe: Myrdede to unge piger

Danske Claus Berggren var styret af mørke impulser – og det kostede en 8-årig og en 15-årig pige livet. Ude og Hjemmes krimiekspert Bent Isager-Nielsen fortæller om lystmorderen, der blev anset for at være så farlig, at han ikke engang blev løsladt, da han lå for døden.

Jeg har tidligere skrevet om en spansk sag, hvor en løsladt morder igen har begået drab.
Spanske Francisco Javier Almeida slog en kvindelig ejendomsmægler ihjel. Han blev løsladt efter 22 års fængsel – og kvalte så for nylig en 9-årig dreng.

Drabsmanden, der ikke var sindssyg, har angiveligt ikke haft andre motiver end bare drabslyst.

Det er sjældent, at ikke-sindssyge og dermed tilregnelige mordere dræber alene ud fra lysten til at slå ihjel. Som regel er der andre motiver i spil.

I Ude og Hjemme nr. 20 sidste år skrev jeg om lystmordere, seriemordere og massemordere. Og som eksempel på en dansk lystmorder nævnte jeg kort Claus Berggren (på billedet herover med briller), der begik drab på to unge piger i henholdsvis København og Randers, og som døde i fængslet under afsoning af den livstidsdom, han fik for drabene.

Han var berygtet som Connie-morderen, fordi hans ofre hed Connie og Conny. Han myrdede pigerne, fordi han “havde lyst til det”, og han havde tilsyneladende ikke andre motiver. Berggrens historie minder på en del områder om den spanske sag.

De fleste bliver løsladt

Berggren døde i fængslet af kræft i bugspytkirtlen i 2002. Han var vurderet til at være så farlig, at han blev den første og mig bekendt indtil videre den eneste livstidsfange i nyere tid, der ikke fik lov til at blive løsladt for at dø.

Han havde da afsonet i 25 år. Som jeg før har nævnt, bliver de fleste livstidsfanger løsladt efter 15 -17 år, men ikke alle.
Den firedobbelte politimorder Palle Sørensen afsonede 33 år inden sin løsladelse. To nuværende livstidsfanger, Naum Conevski og Seth Sethsen, har afsonet endnu længere.

Pludselig indskydelse

Berggren dræbte i 1971 den 8-årige Conny Jacobsen i en opgang i Fensmarksgade i København.
Han kendte hende ikke, men fulgte efter en pludselig indskydelse efter den lille pige ind i opgangen.
Her trak han en lang kniv frem og myrdede det forsvarsløse offer.

I fem år var drabet uopklaret, blandt andet på grund af falske alibier, der trods en massiv efterforskningsindsats gjorde det umuligt for Københavns Politi at opklare sagen.

Og så gik Berggren, der nu boede i Randers, igen amok.
I ejendomskomplekset, hvor han boede, overmandede han i 1976 den 15-årige Connie Lund Koue i vasketøjskælderen. Med en agurkekniv stak han hende 44 gange.

 

Der blev lagt blomster i opgangen i Fensmarksgade, hvor den 8-årige Conny Jacobsen blev myrdet i 1971.

Der blev lagt blomster i opgangen i Fensmarksgade, hvor den 8-årige Conny Jacobsen blev myrdet i 1971.

 

Fandt gerningsvåbnet

Randers Politi fik assistance af Rigspolitiets Rejsehold. Jeg begyndte først i Rejseholdet i 1981, men har flere gange hørt fra rejseholds- og Randerskolleger om opklaringen af drabet på Connie i Randers, som også førte til, at man opklarede drabet på Conny i København.

Det var blandt andet fundet af gerningsvåbnet i Berggrens lejlighed i Randers, der fik direkte betydning for opklaring af Randers-drabet.
Under politiafhøringer tilstod Berggren pludseligt sagen fem år tidligere fra København.
Efterforskerne var blevet opmærksomme på, at han dengang boede tæt på gerningsstedet for drabet på den 8-årige Conny.

Kunne ikke holde sig fra småpiger 

Berggren blev i Vestre Landsret idømt livsvarigt fængsel for de to drab, og straffen blev stadfæstet i Højesteret i 1977.
Allerede i 1989 blev han første gang forsøgt udsluset og prøveløsladt. Men hans frihed endte hurtigt, da han ikke kunne holde sig fra småpiger, som han forsøgte at lokke ned i et kælderrum.

Han havde fundet sig en kæreste, som han var voldelig overfor, og hun anmeldte til politiet, at hun havde fundet en savtakket kniv i Berggrens klædeskab, ligesom hun havde opdaget, at han havde forsøgt at kontakte en 14-årig pige.

Herefter blev den oprindelige livstidsdom “genaktiveret”, men i 1999 udslusede Kriminalforsorgen igen pigemorderen.Også denne gang forsøgte Berggren at lokke skolepiger til stævnemøder, hvilket sendte ham tilbage til fængslet.
Og her sad han, indtil han på grund af sin kræftsygdom blev indlagt på sygeafdelingen på Vestre Fængsel, hvor han døde i januar 2002, faktisk en uge før en dommer skulle have taget stilling til, om han kunne få lov til at dø uden for fængslet.

Et vigtigt spørgsmål

Udover det usædvanlige i, at en morder slår ihjel af ren og skær drabslyst, rejser Berggren-sagen ligesom den spanske sag spørgsmålet om, hvorvidt og i givet fald hvornår en meget farlig morder skal løslades.

Claus Berggren kunne med stor sandsynlighed i lighed med drabsmanden i den spanske sag have slået ihjel igen.
Det ville utvivlsomt og forståeligt nok have forårsaget samme voldsomme protester her i landet, som der nu raser i Spanien.

Venlig hilsen Bent

Podcast-serie

Sammen med journalisten Stine Bolther står jeg bag en ny podcast-serie, ”På sporet”, om aktuelle krimisager og temaer.

I et af afsnittene fortæller jeg om de såkaldte fjerndrab – drab begået af en person, der tidligere intet har haft med ofrene at gøre. Du kan høre dette afsnit og andre i serien på uoh.dk/paa-sporet eller herunder.