Derfor er hungersnød ikke blevet udryddet for længst

Hvis man skal udrydde hungersnød, skal man sætte ind overfor magthaverne, siger eksperter.

Igen er verden vidne til en sultkatastrofe i Etiopien. 350.000 mennesker er ramt af hungersnød i Etiopiens nordligste region Tigray.
På billedet herover ses Yeshialem Gebreegziabher på 27 år. Hendes datter Kalkidan Yeman på seks måneder bliver behandlet for underernæring på UNICEFs sundhedsklinik i det nordlige Tigray.

Hvorfor i alverden sørger vi ikke for, at de får noget mad?

– Fordi det reelle problem ikke er mangel på mad. Sult er stort set altid knyttet sammen med konflikter og krige. I Etiopien for eksempel er hungersnøden skabt af en konflikt mellem regeringen og eliten i Tigray-regionen, forklarer lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Stig Jensen til Videnskab.dk.

Han forsker blandt andet i konflikter og politik i Afrika og i dansk udviklingsbistand.

Tigray er en frugtbar landbrugsregion, som både brødføder sig selv og store dele af resten af Etiopien, men en politisk konflikt mellem landets regering og Tigrays føderale regering har for otte måneder siden udviklet sig til væbnet konflikt. Så folk i Tigray flygter i stedet for at dyrke deres marker.

– Det er en konflikt i et af Etiopiens vigtigste spisekamre, uddyber Stig Jensen.

Etnisk udrensning

Befolkningen i Tigray har traditionelt siddet stærkt på regeringsmagten i Etiopien, men den nuværende premierminister, Abiy Ahmed, som fik Nobels fredspris i 2019, er fra en anden etnisk gruppe med oprindelse i Oromo-regionen.

Efter han overtog premierministerposten, er Tigray-regionens magt i landet blevet indskrænket. Det har Tigray-folket gjort oprør over, blandt andet ved at afholde deres (eget) parlamentsvalg sidste år, selv om valget egentlig var udskudt på grund af corona.

Reagerede prompte

–  Det reagerede regeringen meget prompte på. De lavede etnisk udrensning i det politisk-administrative system og militæret og fjernede alle repræsentanter fra Tigray. Derefter gik de militært ind i Tigray sammen med militær fra nabolandet Eritrea, forklarer Stig Jensen.

Det er den konflikt, der har skabt sultkatastrofen.

– FN vil selvfølgelig forsøge at få nødhjælp ind til de sultende. Men regeringen har traditionelt ikke være interesseret i i konfliktområder. Hvis regeringen tillader det, vil den kræve, at nødhjælpen går gennem regeringen, så de kan sørge for, at den kun når dem, som støtter regeringen, mens modstanderne dør af sult, pointerer Stig Jensen.

Politiske tiltag

Fordi vores landbrug er blevet så effektivt, og fordi FN har så gode varslingssystemer, ville det i teorien være muligt at udrydde hungersnød.

– Det internationale samfund er så stærkt nu, at man ville kunne håndtere det, hvis et stort område rammes af tørke eller oversvømmelser. Men det er umuligt, så længe der er interne konflikter i stater og stater imellem, siger professor Olivier Rubin fra Roskilde Universitet til Videnskab.dk.

Han er tilknyttet Institut for Samfund og Erhverv og har forsket i de politiske aspekter af hungersnød.

I en videnskabelig artikel fra 2017 konkluderer en af verdens førende forskere i sult og hungersnød-katastrofer professor Alex de Waal, at fordi hungersnød altid er skabt af noget politisk, så er det muligt at undgå hungersnød gennem politiske tiltag og pres fra offentligheden.

Internationalt pres

I Etiopiens Tigray-provins indvilgede regeringen 29. juni i at indgå humanitær våbenhvile med oprørerne, for at befolkningen kan komme tilbage og høste deres marker og dermed bremse sultkatastrofen. Det skete efter stigende internationalt pres.

Samtidig understreger både Olivier Rubin og Stig Jensen, at klimaforandringerne er en stor ubekendt, som formentlig vil få stor indflydelse på, hvor mange der sulter i fremtiden.

– De biofysiske ting spiller også en rolle og vil nok spille en større og større rolle fremover, i takt med at klimaet ændrer sig. Vi ser med jævne mellemrum meget lange perioder med tørke og voldsommere regn, som ikke nødvendigvis kommer i regntiden. Det øger både risikoen for konflikter, og for at høsten slår fejl, lyder det fra Stig Jensen til Videnskab.dk.