Drabschef om dobbeltmordere: Derfor parterer de liget

I krimipodcasten "På sporet" dykker Bent Isager-Nielsen ned i kendte drabssager, hvor en dobbeltmorder har været på spil.

I Danmark er der relativt få sager, hvor en dømt morder bliver løsladt og igen begår et drab.

Men det sker.

Krimiforfatteren Stine Bolther og den tidligere drabschef of chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen kigger nu på danske sager med dobbeltmordere i podcasten "På sporet".

Hør podcasten herunder

- Jeg har selv siddet med to sager, hvor der har været tale om en dobbeltmorder, siger Bent Isager-Nielsen, der i mange år har arbejdet i dansk politi og opklaret et utal af drabssager.

Senest har drabet på Freyja Egilsdottir Mogensen fra Malling syd for Aarhus rystet landet, da det viste sig, at det var hendes eksmand, der havde dræbt hende.

Det var desværre ikke første gang, at Flemming Mogensen dræbte en kvinde. I 1995 dræbte han moren til sit første barn.

- Manden har afsonet et drab på en tidligere samleverske for mange år siden. Han var blevet løsladt. Hun (Freya, red.) vidste det godt, og hendes familie kendte også til hans fortid.

- Igen er motivet et af de kendte, det er nemlig jalousi. Det er et af de rigtig tunge motiver for drab.

- Han forsøger igen, som så mange andre drabsmænd nemlig at skille sig af liget. Han vælger at partere liget og grave det ned, men han bliver afsløret, siger den tidligere drabschef.

Han forklarer, at det er hans erfaring fra sine mange år i politiet, at drabsmændene forsøger at lægge en afstand til drabet ved at skille af med liget.

- For en drabssag uden et lig, det er en svær drabssag, lyder det.

I sagen fra Malling valgte eksmanden, Flemming Mogensen, at tilstå kort tid efter sin anholdelse. Men inden da havde politiet fundet ligrester gravet ned i haven ved rækkehuset i Malling og på loftet.

I byretten blev han idømt livsvarigt fængsel.

Krimiforfatter og vært Stine Bolther vil gerne vide, hvad det er for en type gerningsmænd, der kan finde på at partere et lig?

- Når gerningsmænd gør det, så er der en lille risiko for, at den pågældende slet ikke er slået ihjel, er den pågældende stukket af? Eller taget til udlandet og fået en ny identitet.

Stor beslutsomhed

- En drabssag er altid rigtig svær, for der mangler altid noget. Nogle gerningsmænd går rigtig langt for at komme af med liget. De har en stor beslutsomhed. Liget afslører ofte, at det er dem, der kommer i fedtefadet.

- Det siger noget om der psykiske-habitus. De har den der beslutsomhed eller det mindset, som er helt særligt, forklarer Bent Isager-Nielsen i podcasten.

I podcasten fortæller den tidligere chef for Rejseholdet også om en anden makaber drabssag fra Danmark.

Det er Lisbeth-sagen. Her blev en dansk mand først dømt for et drab, som han afsonede sin straf for, men kort efter løsladelse formentlig dræbte en kvinde ved navn Lisbeth.

Bent Isager-Nielsen nævner også en stor sag fra Spanien, hvor en mand er dømt for nogle forfærdelig drab på blandt andet en syvårig dreng ved navn Alex. Her diskuterer de meget, hvor hård en straf gerningsmanden skal have.

Du kan høre hele podcasten her eller finde den i Apple podcast, Spotify eller din fortrukne podcast-udgiver.