Elene blev syg af sin barndom: De var fulde og jeg var 8 år

Elene husker ikke kys og kram i sin barndom, dengang hun hed Mette. Til gengæld husker hun sin mors druk, frygten for slag og store mandehænder på sin krop. Hun prøvede desperat at få de voksne til at forstå. Først da hun var 12 år, var der en, der greb ind.

Den genkendelige lugt af cigaretrøg blandet med alkohol fylder det toetagers rækkehus i Næstved. Højlydte mandsstemmer skærer igennem væggene og når ind til Elenes værelse. Hun håber, stemmerne vil fortage sig. Forsvinde ud ad døren, og at stilheden vil lægge sig over hjemmet, men heller ikke denne gang får hun sit ønske opfyldt. I stedet hører hun efter nogen tid fødder, der bevæger sig mod hendes værelse. Før håndtaget bliver trykket ned, ved hun godt, hvad der skal ske.

– I starten så foregik det i det skjulte. Så kom de ind på mit værelse. Senere var det, som om det blev mere legalt. Jeg følte nærmest, at der blev reklameret med, at de kunne gøre hvad som helst ved mig. Som om der var fri leg. Det lyder mærkeligt, men jeg begyndte automatisk at tage tøjet af. Jeg vidste, at det ville være nemmere. For hvis jeg strittede imod, fik jeg tæsk, fortæller den i dag 30-årige Elene Nielsen fra Næstved.

Følte sig forladt

Rækkehuset lignede alle de andre med den lille flisesti op til hoveddøren og den store bambusbusk. Men bag væggene var alkohol en stor del af hverdagen, og Elene har lige så længe, hun kan huske, haft en grundfølelse af at være forladt.

– Jeg har haft mange flashbacks til min tidlige barndom. Jeg har en fysisk fornemmelse af at ligge og skrige, mens jeg kigger op på en høj kant. Jeg ventede nok på, at nogen ville komme til syne og trøste mig, fortæller Elene, der i sine papirer kan se, at hun led af kolik, og det var hårdt for hendes mor at håndtere. Da Elene var omkring seks år, flyttede hendes far, og hun husker, hvordan morens alkoholmisbrug eskalerede.

3. juli 2001– Anonym henvendelse: (…) at der på adressen (XXXX) befinder sig en pige på ca. 10 år, der ”går for lud og koldt vand”.

Ofte var moren ikke hjemme, når Elene åbnede hoveddøren efter skole, men i ferier blev hun mødt af høje mandsstemmer og stanken af alkohol.

– Det skete ofte, og så blev jeg bare udenfor og legede med de andre, forklarer Elene, der flere gange blev smidt ud af sin mor. Andre gange valgte hun selv at forlade hjemmet, og hun kunne gå hvileløst rundt, sove i sin fars bil eller ligge i skuret. I skolen havde hun det svært med sine klassekammerater, og konflikter blev hurtigt en del af hverdagen.

Beskrivelse af barnets udviklings-/indlæringsforløb: Mette har siden børnehaveklassen været meget humørsvingende, hvilket har påvirket forholdet til klassekammeraterne. I slutningen af 1. klasse havde Mette et meget voldsomt angstanfald og var indlagt på børnepsykiatrisk afdeling. (…) Mette ved, hvordan hun skal opføre sig, men har alligevel svært ved at styre sit temperament over for voksne.

Når Elene sad på sin plads i klasseværelset, var ensomhedsfølelsen stor. Hun kunne sagtens følge med i undervisningen, men hverken klassekammerater eller lærerne forstod Elenes råb om hjælp. I perioder havde hun ikke madpakke med, og med skelende øjne var hun offer for mobning.

– Jeg kan huske, at min lærer en dag spurgte i klassen, om der var nogen, der havde noget mad, de kunne undvære, fordi jeg ikke havde madpakke med. Det var så pinligt, fortæller Elene.

Naboerne blev bekymrede

Som alkoholmisbruget eskalerede hos moren, begyndte naboerne at blive bekymrede for Elene. Festerne i rækkehuset kunne ofte strække sig over flere dage, og de kunne høre råb og skrig.

29. august 2000– Modtaget anonym, telefonisk indberetning vedr. Mette og hendes moder: Vedkommende oplyser, at Mette ikke kommer i skole, men følges på cykel med mor til ”købmanden”, hvor mor står offentligt og drikker bajere med ”frynserne”. Mette må stå og vente, medens mor bliver færdig med øl og snak. Af og til får mor besøg af en af de øldrikkende mænd, som har en stor hund. Mette sidder så ude på trappen imens og passer hunden.

Mettes mor råber og skriger ad andre mennesker i nabolaget, forhindrer, at Mette taler med naboerne, ved straks at kalde hende ind. (XXX) har ved flere lejligheder slået andre børn, også selv om forældrene er til stede. Anmelder mener, at Mette ikke spiser nok. (…)

– Jeg begyndte at være udadreagerende og provokerende. Jeg havde i flere år prøvet at sige, at jeg havde det dårligt ved at klage over blandt andet ondt i maven. Det var jo min måde at fortælle folk på, at jeg havde det dårligt, men det eneste, der skete, var, at jeg blev opfattet som en opmærksomhedskrævende pige, fortæller Elene, der, siden hun var helt lille, oplevede vold som en naturlig del af hverdagen. Nogle gange kom slagene ud af det blå. Andre gange blev hun straffet, hvis hun ikke gjorde, som der blev sagt.

Et råb om hjælp

– Jeg kan huske, at jeg engang vaskede stegepanden i sulfo. Da min mor så det, tog hun den ud af hånden på mig og slog mig med den, fortæller Elene, der både oplevede at blive trampet på med træsko, hevet hen ad gulvet i sit hår og brændt med cigaretter, hvilket hendes arm stadig vidner om. Når utrygheden og ængstelsen blev for voldsom, tyede hun til sine dyr. Hun havde både marsvin og kaniner, og hun brugte megen tid på at give dem omsorg.

– Det gav mig på en måde en pause. Her skulle jeg ikke frygte noget, men jeg kunne bare give dem den kærlighed, jeg selv manglende.

Til trods for at Elene vidste, at det ville komme hendes mor for øre, fortalte hun flere gange, at hun ikke havde det godt derhjemme. Men trods talrige indberetninger fra både sundhedsplejerske og naboer blev hun ikke fjernet fra hjemmet.

1. juni 1999– Psykologudtalelse: Mette er indlagt pga. spise-forstyrrelser. Problemet er startet for knap 14 dage siden, hvor Mette angiveligt oplevede, at hun ikke kunne synke maden, hun fik kvælningsfornemmelser. Efterfølgende har hun oplevet, at hun kan have svært ved at sluge sit eget spyt, og hun er derfor gået rundt med en flaske vand. Inden Mette blev indlagt her på afdelingen, har hun 2 gange ringet 112, men inden man får sendt ambulancen af sted, har mor fået afbrudt Mettes foretagende. (…)

– Jeg var nok omkring otte år, da det seksuelle misbrug startede, fortæller Elene, der har fortrængt en del af de voldsomme overgreb, som hun blev udsat for. Elene udviklede ubevidst en overlevelsesstrategi, så hun mentalt kunne forlade sin krop, når overgrebet stod på, og som tiden gik, begyndte den unge pige hverken at reagere, når hun blev tildelt slag, eller når forskellige mænd forgreb sig på hende.

I januar 2000 kan man i hendes sagsakter se, at der er mistanke om seksuelle overgreb. Hun blev undersøgt af psykologer, men sagen blev efterfølgende henlagt, da det ikke kunne bevises.

– De kunne bare have undersøgt mig. Så ville de ikke have været i tvivl, siger Elene opgivende.

Sad på legepladsen juleaften

Faren så hun i weekenderne, når han ikke havde forvildet sig ud på en længere druktur. Men hun husker også glimt af glæde, når de hyggede sig og tog på tur sammen. Når højtider stod for døren, var Elenes hjem aldrig fyldt med den samme barndomsglæde som hos hendes veninder. Ofte endte Elene og hendes mor med at skændes, og hun husker flere juleaftener, hvor hun forlod hjemmet.

– Jeg sad ude på legepladsen juleaften og kiggede ind ad vinduet hos naboerne. Det så hyggeligt ud, og jeg tænkte: Nå, det er sådan, det er i en rigtig familie. Jeg tænkte, at hvis jeg blev spurgt i skolen om, hvordan min jul havde været, så ville jeg bare beskrive det, jeg så igennem vinduet.

 

– I starten så foregik det i det skjulte. Så kom de ind på mit værelse. Senere var det, som om det blev mere legalt. Jeg følte nærmest, at der blev reklameret med, at de kunne gøre hvad som helst ved mig.

– I starten så foregik det i det skjulte. Så kom de ind på mit værelse. Senere var det, som om det blev mere legalt. Jeg følte nærmest, at der blev reklameret med, at de kunne gøre hvad som helst ved mig.

 

Som årene gik, kom der flere og flere indberetninger på familien. Men da hendes faster en dag var vidne til morens raseri mod Elene, tog hun affære, og som 12-årig blev Elene fjernet fra hjemmet. Hun boede et halvt år på et børnehjem i Nykøbing Falster, hvorefter hun flyttede til et opholdssted på Stevns.

– Jeg havde nogle voldsomme mareridt, hvor jeg kastede op, tissede i sengen og skreg. Senere begyndte jeg at se mørke mænd komme ud af væggen, og det var så slemt, at lederen af bostedet blev nødt til at sove sammen med mig, fortæller Elene, der i starten ikke kunne forstå, hvorfor hendes krop reagerede så voldsomt. Men efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling og efterfølgende terapi begyndte erindringerne om overgrebene at komme op til overfladen.

Anmeldte mand for overgreb

Med hjælp fra en psykolog begyndte Elene at få sat ord på overgrebene, og hun valgte til sidst at anmelde den mand, der dukkede op i hendes erindring. Hun vidste, at der var flere mænd, men hun sagde kun det, hun var 100 procent sikker på. Han blev efterfølgende idømt halvandet års fængsel i 2009 for at tiltvinge sig samleje med den dengang 8-årige Elene, ligesom han tvang hende til oralsex og anden kønslig omgang. Han blev kendt skyldig i både by- og landsretten. Alligevel var det ingen trøst for Elene, da dommen faldt.

I stedet fandt hun i de efterfølgende år trøst i både alkohol og stoffer. Den konstante forladthed kunne for en stund dulmes, men lige så snart rusen fortog sig, kom virkeligheden stormende med 100 kilometer i timen. Selvskade, selvmordsforsøg og grænsesøgende seksuel adfærd blev en konsekvens af den misrøgt, hun oplevede i sin barndom, men da hun fik konstateret adhd, autisme og ptsd, begyndte hun en hård rejse med at bearbejde barndommens svigt og forstå sine egne reaktioner.

Følsom over for stress

Den voldsomme misrøgt har gjort hende ude af stand til at varetage et arbejde, da barndommens traumer har gjort hendes krop ekstrem følsom over for stress, og hun kæmper stadig med senfølgerne. Søvn er en mangelvare, for ofte er det netop der, at fortidens mareridt vælter hende omkuld. Men selv om barndommen for altid vil præge hendes liv, har hun besluttet, at den ikke skal være forgæves. Derfor har hun i flere år været frivillig i Landsforeningen Spor, der arbejder for at synliggøre og forbedre forholdene for mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Derudover har hun Facebook-bloggen ”Engang hed jeg Mette”, hvor hun fortæller om sit liv med senfølgerne af barndommens traumer.

– Jeg blev betragtet som en opmærksomhedskrævende pige, der klagede over smerter for at få opmærksomhed. Til sidst gav jeg op, for jeg følte ikke, at der var nogen, der hørte mig. Så det betyder meget for mig, hvis min historie kan være med til at hjælpe andre, fortæller Elene.

På bordet ligger den store mappe med sagsakter, der vidner om alle de gange, hun har været i kontakt med det offentlige system, uden at der blev grebet ind. Ved hendes side er også hendes to katte, der smyger sig op ad hende og minder hende om, at livet stadig har noget positivt at byde på.

– Da jeg fyldte 30 år, havde jeg samlet 32 mennesker, og jeg kan huske, at jeg kiggede rundt og tænkte, at alle de her mennesker ville mig det godt. Det her er min familie. Blandt andet min faster og lederen af bostedet på Stevns. Jeg kunne betro mig til dem, og jeg vidste, at de ville hjælpe mig, hvis jeg havde brug for det. Havde du spurgt mig for 10 år siden, ville jeg ikke have troet på det. Så der er mulighed for et godt liv, selv om man ikke har de bedste kort på hånden fra barnsben.