Far er i himlen

Seksårige Anna har aldrig mødt sin far. Men hun ligner ham mere og mere til sin mors store glæde.


Da Anna kom til verden en kold vinterdag for seks år siden, var der ingen tvivl. Hun lignede sin far helt utroligt meget.

Hendes mor Malene Holmgaard var lykkelig. Det var præcis det, hun havde gået og håbet på hele graviditeten.

-Så var det jo lidt som om, hendes far levede lidt videre i hende, som hun siger.

Annas far, Karsten, fik aldrig lov til atse sin nyfødte datter. Han nåede kun at glæde sig til at blive far.

Mistede Karsten, mens de talte telefon

Malene var ni uger henne i graviditeten, da de talte sammen en morgen, mens Karsten passede sit arbejde som lastbilchauffør.

Telefonsamtalen begyndte helt normalt. Karsten talte om trafikken gennem Vejle. Så blev han pludselig tavs. Malene sad hjemme med røret mod øret og kaldte på ham. Men der kom ikke noget svar. Kun fjernt borte, kunne hun høre ham hviske: "Hjælp mig."

Det næste, hun hørte, var en øredøvende larm fra førerhuset. Karstens head-set var sandsynligvis faldet ned i bunden af bilen, og derfor kunne Malene høre alt, hvad der skete efterfølgende. Hun hørte to kvindestemmer råbe: "Ring 112. Det skal gå hurtigt." Hun hørte al tumulten. Panikken. Men hun anede ikke, hvad der skete.

LÆS OGSÅ: Eva har mistet tre børn

Et lys slukket - men et nyt er tændt

Først da Malene og Karstens familie mødte op på Vejle Sygehus lidt senere, gik sandheden op for dem. Det var en overlæge, som gav familien beskeden i et lille venterum. Karsten var død. Formentlig havde han fået hjertestop. Bag en halvåben dør kunne de se ham ligge, mens lægen talte.

Det var da hele Karstens familie stod samlet rundt om ham på hospitalet, at Malene fortalte den nyhed, som hun skulle have overbragt sammen med Karsten den kommende weekend.

- Nu er der slukket et lys. Men der er tændt et nyt, som hun sagde.

- Jeg kunne ikke holde det inde. Jeg var nødt til at dele med dem, at der var en lille ny på vej. Det gav mig noget at kæmpe videre for. Ligesom det gav dem et lyspunkt.

Karstens mor med til fødsel

Igennem graviditeten var det Karstens mor, som trofast sad ved Malenes side, når hun var til scanninger og lægeundersøgelser. Hun var også med under fødslen. I det øjeblik lille Anna var ude, kiggede både Malene og Karstens mor op mod himlen. En lille usagt hilsen til den nybagte far deroppe.

LÆSOGSÅ: Du er gravid og din mor er død

Var der låg på fars kiste?

I dag er Anna en 6-årig 0. klasses- elev fuld af liv og selvsikkerhed. Hun kender sin historie, og trækker målrettet en stol hen til væggen for at pege på et billede.

- Se, det er min far.

Malene har aldrig holdt noget tilbage, og derfor ser Anna helt naturligt på sin fars død. Som da hun sammen med børnehaven skulle besøge den lokale kirke. Da pædagogen ville gå hjem med børneflokken, stoppede Anna.

- Jamen, vi har jo slet ikke sagt hej til mig far, sagde hun og førte de 20 børn hen til faderens grav. Så stod de der og kiggede. En af børnene ville vide, hvorfor der var en lille lastbil på gravstedet.

- Det var da fordi, min far kørte lastbil, svarede Anna som den naturligste ting i verden.

For hende er der ikke noget mærkeligt i, at hendes far er oppe i himlen. Når det regner, er det bare ham, der tisser.

Med alderen er savnet selvfølgelig blevet mere tydeligt. Især da hun startede i skole. Hvor alle andre kom med mor og far, så kom Anna bare med mor.

Og der er også kommet flere af den slags spørgsmål, som kommer bag på Malene hver gang.

- Var der låg på fars kiste, ville Anna pludselig vide.

- Ja, det var der.

- Godt, så fik han ikke jord i hovedet, sagde Anna og fortsatte sin leg.

Svært at komme efter Karsten

Malene svarer ærligt hver gang. Anna skal kende alt til den far, som hun ligner mere og mere. Selv savner hun ham stadig. Hun har prøvet at lukke en ny mand ind, men hun var ikke klar. Det er svært at komme efter Karsten, som også var en fantastisk papfar for Malenes store datter Nana. Af og til kigger hun op på stjernerne og har en helt klar følelse af, at han sidder deroppe og passer på dem. Hun ved, han stadig er med. Ikke mindst, når hun kigger på Anna.

- Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg nåede at blive gravid. Det tænker jeg faktisk på hver dag.