Forskere: Sådan hjælper vi bedst traumatiserede flygtninge

Flere ukrainske flygtninge er kommet til Danmark. På billedet ses noget af den bagage, som en gruppe ukrainere havde med, da de fornylige ankom til Oure Friskole på Fyn. For nogle flygtninge vil det indre alarmberedskab stilne af. For andre vil det udvikle sig til posttraumatisk stress.

Meldinger fra det invaderede Ukraine beretter om gadekampe i flere storbyer, beskydninger med russiske missiler, beboelsesejendomme, skoler og regeringsbygninger sprængt itu og adskilte familier. Oplevelser, der sætter psykologiske spor hos de overlevende, skriver Videnskab.dk.

– Når der sker sådan noget, som foregår i Ukraine lige nu, er der nogle eksistentielle ting på spil. Man mister sit hjem, må forlade det uden at vide, om man kommer tilbage, og man ved ikke, om man kan beskytte sig selv og sin familie, siger Karen-Inge Karstoft, der er psykolog og forsker med speciale i traumer og posttraumatisk stress (PTSD), til Videnskab.dk.

Danmark har med bred politisk enighed erklæret sig klar til at hjælpe ukrainske flygtninge i Danmark, men hvad er det for nogle psykologiske spor, krigshandlingerne har sat i vores gæster? Og hvordan hjælper vi dem bedst?

Fysiske symptomer

Når mennesker står midt i de hændelser, der i disse dage ruller over vores tv-skærme, reagerer de ofte ved, at kroppen går i alarmberedskab. Og den reaktion er faktisk nødvendig i situationen, lyder det.

– Du får skærpet dit alarmberedskab og bliver vældig opmærksom på, hvad der foregår omkring dig. Lægger mærke til høje lyde og ting i omgivelserne, der ikke plejer at være der, forklarer Karen-Inge Karstoft, som er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Systemet sætter simpelthen alt ind på at overleve, og det kan betyde, at du også kan få nogle fysiske symptomer.

– Du kan få hjertebanken, svede og få åndenød. Du bliver nervøs, bekymret og frygtsom, og måske oplever du stor rædsel, lyder det fra Karen-Inge Karstoft.

Når du har fjernet dig fra den umiddelbare fare, kan der gå lang tid, før kroppen afblæser sit alarmberedskab. Hvis symptomerne fortsætter i mere end en måned, efter man er kommet væk fra den traumatiske situation, kan man begynde at tale om, at det kan være posttraumatisk stress, fortæller Karen-Inge Karstoft.

Akut livskrise

Nu ved vi altså, at det sandsynligvis er nogle meget psykologisk påvirkede mennesker, der kommer til Danmark. Så hvordan kan vi tage så godt imod dem som muligt og imødekomme de psykologiske traumer, de kan være blevet udsat for?

Omstændigheder såsom at have forladt sit land, sit job og sin bolig kaldes post-migratoriske "stressorer", og hvis flygtninge udvikler PTSD, kan stressorerne faktisk gøre tilstanden værre, fortæller Jessica Mariana Carlsson, som forsker i traumebehandling blandt flygtninge, til Videnskab.dk.

– Derfor er noget af det, de skal have hjælp til lige nu, at håndtere den akutte livskrise, det er at være flygtet, pointerer Jessica Mariana Carlsson, leder af Kompetencecenter for transkulturel psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri og klinisk forskningslektor på Københavns Universitet.

Noget af det, der hjælper flygtningene bedst, er, at de får deres grundlæggende behov dækket. Et sted at sove, tøj, mad og noget at tage sig til i dagligdagen er det allervigtigste, for det skaber tryghed, siger hun.

Ubehagelige minder

Hvis de ukrainske flygtninge senere udvikler PTSD, skal de i behandling. I dag ved man, at nogle bestemte former for psykoterapi, der eksponerer patienterne for deres traume, er særligt effektive, fortæller Jessica Mariana Carlsson til Videnskab.dk.

Behandlingen foregår ved, at flygtningene først lærer at forstå, hvorfor de får deres symptomer. Samtidig får de nogle redskaber til at håndtere deres reaktioner og finde ro, når de ubehagelige minder opstår.

Det sidste skridt er at eksponere flygtningene for traumet "hvor de prøver at opsøge nogle af de ting eller steder, de undgår i dagligdagen, fordi det vækker de dårlige minder," siger Jessica Mariana Carlsson.

Hvis du for eksempel forbinder duften af benzin med kampvogne, kan du blive eksponeret for den duft i et sikkert terapirum, så kroppen lærer, at benzinduft ikke er farligt.

Over tid er det målet, at duften afkobles fra det traumatiske minde, og at personen bryder ud af den onde cirkel af undgåelsesadfærd, som kan opstå i forbindelse med PTSD.

Sådan kan flygtningene lære at have tillid til omverdenen påny.