Hanne mistede sine to børn

49-årige Hanne Primdal blev for et år siden kastet ud i en afgrundsdyb sorg og fortvivlelse. Tabet af hendes to børn Sabine og Simon gjorde livet ubærligt. Nu et år senere har Hanne lært at bære sin byrde og leve med sit savn. Men det har krævet en nærmest uforståelig styrke.

Hanne Primdal mistede sine to børn, Simon og Sabine, da de blev ramt af et IC3-tog. Også børnenes far blev dræbt.

Hanne Primdal havde ingen anelse om, at hendes to børn var blevet dræbt tre timer tidligere. Hun gik rundt i købmandsbutikken i Ramsing, hvor hun skulle købe pålæg til børnenes madpakker. Hun havde ikke hørt det mindste om ulykken ved jernbaneoverskæringen ved Vinderup, hvor en bil var blevet ramt af et IC3-tog. Men alligevel fik hun en lidt underlig fornemmelse, da hun så en politibetjent gå søgende rundt i butikken. Hun følte, at han studerede hende, inden han forlod butikken igen. Da hun kom ud, stod han der.
- Er du Hanne Primdal, sagde han.

På vej til fødselsdag

Sådan startede Hanne Primdals værste mareridt. Det var søndag den 5. maj sidste år. For Hanne var livet for altid forandret. Hun havde mistet sin 12-årige søn Simon og sin 15-årige datter Sabine. Sammen med hendes eksmand og børnene far, Hans KristianAndersen (47), var de kørt fra Hans Kristians landejendom ved Vinderup efter en weekend sammen. Nu skulle de til en fødselsdag hos deres faster. Men ved Stokholmvej sydvest for Skive gik det galt. I det øjeblik bilen kørte op på skinnerne blev den ramt af et IC3-tog med 130 km/t. Hannes to børn og hendes eksmand var dræbt på stedet.

LÆS OGSÅ: Majbritt fik aldrig sagt farvel

Betjentene ville dog ikke give Hanne den barske sandhed i fuld offentlighed foran Købmanden. Selvom hun bad om en forklaring, så kørte de hende hjem til huset på Poppel Allé først.
- Selvom de ikke sagde det, så var jeg klar over, at det var slemt. Jeg vidste også, at det måtte være sket noget med Sabine og Simon. Men at de var døde, kunne jeg slet ikke forestille mig. Det var fuldstændig uvirkeligt for mig. Jeg nægtede at tro det. Det var så voldsom en besked, at jeg slet ikke kunne rumme det, forklarer Hanne i dag.
Men allerede få timer senere måtte den hårdt ramte mor identificere sine døde børn på Holstebro Sygehus. Og her svandt det sidste håb.

Er tit alene

Lidt over et år senere møder vi Hanne Primdal i sit hjem i Ramsing, hvor hun lever med sin nuværende mand Jørgen Primdal. Hun har også sønnen Stefan fra et tidligere forhold, men han er 25 år og flyttet hjemmefra. Tilbage er Hanne og Jørgen, men Hanne er tit alene for Jørgen er som vognmand ofte på landevejen. De mange stunder uden selskab skræmmer dog ikke Hanne. For på en måde er hendes børn her stadig.
- Jeg er slet ikke religiøs. Jeg tror, ikke, at der er et sted, hvor vi kan mødes efter døden. Men alligevel er børnene stadig en stor del af mit liv. De lever gennem mig og det, jeg gør, fortæller Hanne, der har fundet en vej ud af mørket ved at holde sig konstant i gang og så gøre ting, der giver hende glæde.
Og det har ofte en direkte forbindelse til hendes børn.

LÆS OGSÅ: Får besøg af afdød far

- Jeg har jo blandt andet beholdt min datters hest Gigolo. Jeg har altid haft en drøm om at ride, men det blev min datter, der udlevede den drøm. Men nu har jeg så overtaget. Jeg træner meget og det giver mig en stor glæde at være sammen med den hest, som Sabine var så glad for, fortæller Hanne, der også bruger masser af energi på at træne sin otte måneder gamle rottweiler Cikita.
Hannes overlevelsesstrategi har da også med tiden givet troen på, at livet selv uden hendes børn er værd at leve. I starten så det ellers håbløst ud. Lokomotivføreren og passagerne fik som en selvfølge tilbudt psykologhjælp. Det samme gjorde lærere og klassekammerater. Men ingen tænkte på, at Hanne var den hårdest ramte af alle efterladte. Hanne betalte derfor af egen lomme for psykologhjælp. Det hjalp og var afgørende for, at Hanne og i længden kunne holde sig oven vande.

Vær åben om sit tab

- I starten havde jeg jo ikke overskud til at andet end bare at håndtere det praktiske omkring bisættelse og gravsted. Og jeg skulle også tænke på alle de dyr børnene havde hos deres far. Deres heste, parakitter, kattene og en kanin. Det hjælp at have noget at fokusere på. Det værste man kan gøre er at have ondt af sig selv. Man skal snakke om det og være åben om sit tab, fortæller Hanne.
For Hanne er tabet stadig åbenlyst. Hun fælder flere gange en tåre, når snakken faldet på de stunder, hun havde med børnene. Det hesteglade Sabine, der ville være veterinærsygeplejerske og bo på en gård mellem sin mor og far. Og Simon, der allerede vidste, at han ville være politibetjent. De to børns værelser står stadig som de var. Godt nok har Hanne ryddet op og endda malet Simons værelse turkis.
- Det ville han nemlig gerne, fortæller Hanne.
Alt står fremme. På Sabines værelse et lille sminkebord og masser af bamser i sengen. Men også et utal af flotte halefjer fra hendes påfugl Frandsen, som også var blandt dyrene hos hendes far.
- Det gør ikke ondt at være på deres værelse. Tværtimod. Det får mig til at mindes de gode tiden, vi havde. Det er dem, jeg klare mig videre på. Savnet er der og det forsvinder aldrig. Men du lærer at leve med. Du får jo ikke noget valg, lyder det fra Hanne.






Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-