Karl døde første dag i vuggestuen

Den første dag efter sin barselsorlov, løb Amber hen til vuggestuen for at amme sin lille dreng i sin frokostpause. Hun forventede at få øje på en smilende lille dreng, men synet, der mødte hende, var skrækindjagende.

Amber havde gennem hele sin barsel frygtet den dag, hun blev tvunget til at aflevere sin lille dreng i vuggestue. Hun og kæresten regnede på det og regnede efter, men de havde simpelthen ikke råd til, at hun blev hjemmegående, så hun var nødt til at starte på arbejde igen efter blot tre måneders barselsorlov.

Læs også: Forældrene advarer: Baby døde i autostolen

Vuggestuen blev anbefalet

Karl var en smilende dreng på kun 15 uger. Parret havde fundet en vuggestue i nærheden af Ambers arbejde.

- Med denne vuggestue kunne jeg gå over til Karl i frokostpausen og amme ham. Jeg kunne besøge ham, så vi aldrig ville være fra hinanden i mere end nogle få timer. Og vuggestuen blev anbefalet af mange mødre, jeg kender. Det føltes som et kærligt og sikkert sted til Karl, skriver Amber på sin blog.

En varm velkomst

Mandag morgen begyndte ligesom alle andre, bortset fra at Amber havde lidt travlt. Hun skulle på arbejde. Hun tog toget ind til New York, hvor hun arbejder. Karl kiggede sig nysgerrigt omkring. Hun sørgede for at udnytte tiden maksimal og ammede Karl på turen, så han var mæt og glad og klar til alt det nye.

- Vi ankom til vuggestuen kl. 9.30, og en medarbejder kom hen til Karl med åbne arme og sagde hej. Karl studerede hendes ansigt og gav hende et stort smil, fortæller Amber.

Selv om hun var rigtig ked af at aflevere sin lille dreng til fremmede, så beroligede det hende.

Læs også: Natalie mistede datter: Husk hende når I får nok af jeres børn

Frokostpausen

Kl. 12.15 gik hun tilbage til vuggestuen. Eller hun løb.

- Jeg glædede mig sådan til at se ham, at jeg løb de to gader fra kontoret til vuggestuen, og jeg tog trapperne to af gangen, fortæller Amber.

Døren til vuggestuen stod åben. Hun undrede sig, for der var jo små børn derinde, som kunne løbe ud.

- Jeg gik rundt om hjørnet fuld af forventning om at holde om min søn, mærke hans buttede kinder og se hans ansigt lyse op ved synet af mor.

Men synet, der mødte hende, var enhver mors mareridt.

- Jeg så min søn bevidstløs på puslebordet. Hans læber og området rundt om munden var blå, og lederen af den private vuggestue gav ham førstehjælp, ukorrekt førstehjælp, fortæller hun.

- Vores søde søn døde, to en halv time efter jeg var gået fra ham for første gang, skriver Amber.

Læs også: Født alt for tidligt: Jeg troede, min datter var død

Hvorfor døde Karl

Dødsårsagen er ukendt. Amber har gennemgået dagen og situationen i hovedet hundredvis af gange.

Hun ved, at en af medhjælperne i vuggestuen så Karl sparke omkring kl. 11.50. Hun ville tjekke ham, men lederen bad hende lade være.

- Børn sparker i søvne hele tiden, sagde hun.

Og der var andre ting, der skulle gøres.

20 minutter senere var Karl død.

- Hvis hun havde gået over til ham og taget ham om, ville Karl så være i live i dag? Jeg ved det ikke, skriver Amber.

Lederen af vuggestuen havde lagt Karl til at sove på siden, selv om man altid anbefaler, at spædbørn skal sove på ryggen for at forhindre vuggedød.

- Hvis hun havde lagt ham til at sove på ryggen, ville han så være i live i dag? Jeg ved det ikke, skriver Amber.

- Jeg er nødt til at leve med de spørgsmål resten af mit liv, fortæller hun.

Det eneste, hun er helt sikker på er, hvis hun havde været hjemme med Karl, så ville hun have taget ham op, hvis han sparkede. Og hun ville aldrig ligge ham til at sove på siden.

- Min søn ville have sovet sikkert på sin ryg, hvis han da ikke sov på mig, som han elskede at gøre, i de dage vi var hjemme sammen, fortæller hun.

Ønsker længere barselsorlov

Amber Scorah har skrevet et blog-indlæg om sin søns død i protest over den alt for korte barselsorlov, de har i USA.

- Jeg har en af de bedste ordninger for barselsorlov bland de mennesker, jeg kender, skriver hun.

Læs også: Marianne blev gravid i 6. klasse: Folk tror, vi er søskende

Amber havde tre måneders betalt barselsorlov. Derefter var hun tvunget til at begynde at arbejde igen. Hvis hun forlængede sin orlov for egen regning, kunne virksomheden ikke garantere, at hun kunne få sit job tilbage.

- Selvfølgelig havde jeg ikke i min vildeste mareridt forestillet mig, at forlade Karl ville betyde at miste ham, skriver hun.

- Hvis jeg havde vidst det, ville jeg have ofret alt. Jeg ville have sagt mit job op. Jeg ville have båret ham rundt på ryggen og samlet flasker. Jeg ville have udholdt alle økonomiske vanskeligheder, skriver hun.

Amber er nu i gang med at lave en underskriftsindsamling for at få længere barselsorlov i USA, som man ser i Europa og Canada.