Kronprinsesse Marys dybe sorg

Hverken titel eller krone beskytter nødvendigvis mod smerte og sorg i livet. Danmarks kronprinsesse mødte sit livs helt store sorg, da hun som ung kvinde i sit hjemland, Australien, pludseligt mistede sin mor. Følelsen af tab, savn og tomhed ligger stadig i Mary, og derfor har hun valgt at arbejde for organisationen Børn, Unge og Sorg.

Det er en stor sorg for Mary, at hendes mor aldrig har mødt børnene. Her er Mary sammen med Vincent i Gråsten i sommer.

-Jeg husker mine følelser så levende og klart. Jeg gik helt i chok. Jeg tabte telefonen og bare sparkede med foden meget, meget hårdt, som om jeg ville skade mig selv. Og bagefter blev hele den dag bare totalt sløret. Sådan fortæller Mary om, hvordan hun reagerede, da hendes far, John Donaldson, ringede til hende for at fortælle, at hendes mor var død.

LÆS OGSÅ: Nana fra tv skal giftes

Det gør hun i bogen Kronprinsesse Mary af Anne Wolden-Ræthinge. Det fremgår også af bogen, at Mary ikke kunne fortæller forfatteren om sin mors død, uden at blive så stærkt berørt, at interviewet må afbrydes et øjeblik.

Operationen gik godt

Marys mor, Henrietta Clark Donaldson, døde tilbage i 1997 i Marys hjemby, Hobart, i Australien. Helt præcis den 20. november. Da var Mary 25 år. Hendes mor var kun 55.

LÆS OGSÅ: Italienske Isabella styrtede i døden
Marys mor havde gigtfeber som barn. Det var hun sådan set ikke syg af som voksen, men sygdommen tilbage i barndommen havde givet Henrietta nogle hjerteproblemer. På et tidspunkt besluttede lægerne at skifte hendes ene hjerteklap og operationen så ud til at være gået godt.

Hjerteskærende sorg

Da Marys mor otte uger efter operationen var til kontrol, fik hun et pludseligt opstået hjerteanfald. Da besluttede lægerne at operere Henrietta igen, for at se hvorfor hjertet ikke længere arbejde rigtigt.

LÆS OGSÅ: Mysteriet om de lyserøde hjerter

I sin svækkede tilstand overlevede Henrietta Clark Donaldson ikke denne operation, og 25-årige Mary Donaldson blev kastet ud i hjerteskærende sorg.

Folk reagerer forskelligt på sorg. Men der er også fælles træk ved de følelser, der opstår, når man mister en, man holder af.

Jeg gik i stå

Mary kastede sig over forskellige bøger i et forsøg på at forstå, hvad der skete. Det hjalp hende, men sorgen var ikke sådan at kaste af sig.

-Det var som verden fortsatte - og jeg gik i stå, har hun forklaret til BILLED-BLADET.

Kort tid efter besluttede Mary, at ændre sit liv. Hun sagde sit job op, og rejste helt alene ud i verden for at lære at leve livet igen. Også uden mor.

Det blev en rejse, der strakte sig over ni måneder og bragte hende vidt omkring. Længst tid tilbragte hun i det land, hendes mor og far kom fra, Skotland. Og rejsen ændrede Mary. Til sidst savnede hun dog sin far, søskende og venner så meget, at hun vendte næsen hjem mod Australien.

Vil hjælpe andre unge

-Tiden hjalp mig, men det er svært at beskrive. Det var en hård tid i mit liv, men jeg kom videre, har Mary sagt til BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ: Celeste har valgt at gå hjemme

Netop det vil Mary gerne hjælpe andre unge med. At komme videre i livet, trods en tung bagage. Derfor påtog hun sig lige før jul at være protektor for den frivillige organisation, Børn, Unge og Sorg, og er i løbet af foråret for alvor kommet i gang med arbejdet.

Børn, Unge & Sorg er en gratis rådgivning for børn og unge op til 28 år, der lever med alvorligt fysisk syge forældre eller søskende, eller har mistet forældre eller søskende inden for de seneste år. De hjælper blandt andet gennem terapi i både grupper og for den enkelte.

Tættere på sin mand

At have oplevet stor sorg i livet, var også med til at bringe Mary og Frederik tættere sammen, da de mødte hinanden tilbage i 2000 i Sydney. Netop på den tid døde Frederiks mormor, dronning Ingrid, og samtalerne om, hvordan man tackler savnet og sorgen, byggede et stærkt bånd mellem de to.

LÆS OGSÅ: Ellen tabte 32 kilo

I dag er den unge pige fra Australien i en helt anden situation. Hun er kronprinsesse, gift med Danmarks kronprins, og hun er også mor til fire børn.

-Sorgen vil være der resten af livet, har Mary sagt mange gange. Og hun har ofte nævnt, hvor svært det er for hende, at børnene, Christian, Isabella, Vincent og Josephine, aldrig har kendt deres mormor.