Mine børn giver mig livsmod

Dennis Bindzus kæmper for at vinde over kræften for sine børns skyld.

Foto: Gregers Kirdoff

Mikkel på fire år, tvillingerne Magnus og Marinella på to, samt hustruen Vicky, 30, betyder alt for Dennis Bindzus. De fire kære giver den 34-årige kræftramte sønderjyde livsvilje og kræfter, når sygdommen får fremtiden til at se sort og trist ud. Uden børnene ville Dennis ikke ane, hvorfra han skulle få overskud til at kæmpe sig ud af sit livs krise.

- Mine børn hjælper mig, når jeg har det svært. Det er dem og Vicky, jeg kæmper for, når det gør ondt. Jeg kan ikke udholde tanken om at skulle forlade dem og ikke få lov til at se børnene vokse op, siger Dennis Bindzus fra den lille sønderjyske by Bolderslev.

Beklager sig aldrig
- Jeg er så stolt af min mand. Selv om han er alvorligt syg, har han bevaret sit positive livssyn. Han elsker sine børn ud over alle grænser. De giver ham mod på livet. Han har aldrig ondt af sig selv eller er bitter. Han beklager sig aldrig eller spørger, hvorfor sygdommen netop ramte ham. Det er altid mig og børnene, han har i tankerne. Hvordan vi skal klare det alt sammen, hvis han ikke er mere, siger Vicky Bindzus.

En ufattelig hård skæbne ramte den lille familie på et tidspunkt, da alt tegnede lyst og lykkeligt. Vicky og Dennis har kendt hinanden siden hun var 17 og han 21. De havde svært ved at få børn, og søgte hjælp via reagensglasmetoden. Det lykkedes. Mikkel blev født den 27. juli 2005, og den 3. juli 2007 blev familien forøget med Magnus og Marinella. Men lykken varede kort tid.

Ignorerede hovedpine
I begyndelsen af 2008 begyndte Dennis at lide af hovedpine. Han ignorerede det, for Dennis havde aldrig haft én sygedag i sit liv. Han var i voksenlære som murer og følte sig træt og svimmel både morgen og aften. Da det begyndte at summe i den ene hånd og det ene ben, og han samtidig fik flere blackout, gik han til læge. Lægen mente ikke, det var alvorligt, men i værste fald måske migræne. "Det er i hvert fald ikke kræft", sagde lægen til Dennis' forbløffelse.

Men han fik det værre og værre, og i april 2008 blev han indlagt til scanning på både Åbenrå og Sønderborg Sygehus. Her fik Dennis at vide, at han havde en svulst på hjernen. Han blev opereret den 6. maj 2008, og lægerne mente, at operationen var gået godt. Men et halvt år senere kom beskeden om, at svulsten var begyndt at vokse. Dennis skulle i november 2008 igennem 25 strålebehandlinger på Odense Universitetshospital.

Fik et tilbagefald
Vicky er sygeplejerske og véd bedre end de fleste, hvor psykisk og fysisk krævende behandlingerne var for Dennis. Men han beklagede sig aldrig, og havde i den vanskelige tid overskud til at trøste familien og være en god og kærlig far for sine børn. - Tanken om døden blev nærværende, da Dennis fik sit tilbagefald, siger Vicky.

Læs også på Q: Christine tester vaccine mod kræft

- Jeg mistede min mor efter et svært sygdomsforløb kort før tvillingernes fødsel. Derfor var det ekstra svært at få endnu en påmindelse om, hvor skrøbeligt livet kan være. Men endnu en gang viste Dennis, at han er gjort at et helt specielt stof. Han holdt modet oppe for os alle, selv om jeg godt vidste, at han havde det svært bag sin sorgløse facade. For få måneder siden fik familien endnu en trist besked.

Livsforlængende behandling
Den 26. september aflagde Dennis svendeprøve som murer, og midt under prøven fik han telefonisk besked på, at svulsten igen var begyndt at vokse. Nu kunne lægerne ikke tilbyde en helbredende operation, kun en livsforlængende behandling. Dennis startede sin første kemobehandling i kapselform den 5. oktober og skal foreløbig have tre.

- Vi skjuler ikke noget for hinanden. Vi er ærlige og véd, at situationen er alvorlig, siger Dennis. - Vi lever i nuet og tager én dag ad gangen. Selvfølgelig har jeg mine mørke øjeblikke, men så tænker jeg på mine børn og på Vicky. Jeg forholder mig til døden, men jeg spekulerer f.eks. ikke på, om det bliver sidste gang, jeg skal holde jul med familien. Der sker så store fremskridt inden for kræftforskning, at der med garanti også bliver opfundet en behandling, der kan redde mig. Det tror jeg på. Alternativet er ikke til at holde ud.

Nyde her og nu
Vicky er stolt af sin mand, som hun blev gift med den 25. juni 2005. Midt i en svær tid besluttede hun at indstille Dennis som modtager af et gavekort på 2.000 kr. til SuperBest. I sit brev til Ude og Hjemme skriver Vicky blandt andet: "Jeg vil gerne forsøde min mands jul i år. Han er et fantastisk menneske, som formår at være der for mig og vores tre små dejlige børn, selv om han er alvorligt syg og har sit at tænke på. Selv i mørke perioder hjælper han mig til at se fremad og nyde den tid, vi har her og nu.

Min mand havde det psykisk svært i nogle dage, efter han fik at vide, at lægerne nu kun kan tilbyde en livsforlængende behandling. Men nu er han sig selv igen og er en utrolig kærlig familiefar. Børnene elsker ham virkelig højt. Jeg véd ikke, hvordan jeg skulle have klaret denne situation uden Dennis' positive livssyn". Dennis viser frem på øverste etage i huset i Bolderslev. Her er han i færd med at renovere. Alt skal være i orden, hvis han en dag ikke er mere. - Jeg håber på et mirakel. Alternativet er uudholdeligt på grund af børnene, siger den unge superfar.