Tirsdag, 17. maj 2022 - 15:05 - Af Nina Sommer. Foto: Søren Lamberth/ Aller Foto & Video.
Når overboen er et fjols
Højlydt sex, larmende børn og fodtøj i opgangen er noget, der kan få danskerne op i det røde felt. Nabostrid kan tit ende i kaos, og når raseri og store bogstaver ikke har virket, rykker Mia ud.
PrintDet føles, som om loftet falder ned. Som om overboen med tunge redskaber forsøger at bryde igennem gulvbrædder, puds og isolering. De høje bump overdøver almindelig samtale, og kvinden i lejligheden nedenunder begynder at føle, at familien ovenpå bevidst vil irritere hende. Ødelægge hendes dag og humør. Hun har fået nok. Hvis de vil have krig, skal de få det. Hun tager et kosteskaft og banker det hårdt op i loftet. Så kan de jo selv mærke, hvordan det er.
Eksemplet er bare et af mange. Mia Priskorn er hver uge i kontakt med ophidsede beboerne, der er blevet drevet derud, hvor frustrationerne har taget over, hvor naboen er blevet forvandlet til en modstander, som er i gang med at gøre livet surt for en selv.
Hun har det seneste år varetaget sager for fsb (tidligere Foreningen Socialt Boligbyggeri), der er Københavns største boligorganisation med 13.000 lejemål, og der er et gennemgående mønster, når det handler om konflikter mellem naboer. Nemlig støj.
– Når man bor tæt i en ældre etageejendom, der måske ikke er så godt lydisoleret, kan man godt føle, at man er meget tæt på sin naboer. Ofte kan man høre, hvad de snakker om, og dagligdags støj med børn og rengøring kan lyde voldsomt for en nabo, forklarer 44-årig Mia Priskorn.
Efterligner lyde
Støjen kan komme fra mangfoldige kilder, for eksempel blev Mia engang kontaktet af en kvinde, der hver aften måtte lægge ører til naboparrets højlydte elskov.
– Hun opfattede lydene som så ekstreme, at hun tænkte, at de var i gang med at opføre et seksuelt webcam-show, og hun følte, at hun nærmest sad midt i det.
Denne problematisk er Mia stødt på en del gange. Nogle banker hårdt på væggen, eller lægger et brev i postkassen, andre prøver i desperation at efterligne lydene i håbet om, at naboerne forstår et vink.
Ifølge Mia sker det ikke sjældent at naboer klager over høje lyde ved at efterligne dem. En underbo, der var godt træt af overboens larmende børn, havde efter længere tids frustration indkøbt en bold, og når lydene fik bægeret til at flyde over, bankede hun bolden op i loftet. Metoden havde dog nogen specielt gavnlig effekt på det gode naboskab, så det endte med, at Mia blev kontaktet.
– Ofte har konflikterne stået på i flere år, før jeg bliver kontaktet. Mange er kommet så langt ud, at de allerede er på udkig efter en anden bolig. Men da boligmarkedet er svært, vil de fleste faktisk gerne løse konflikten, så de kan blive i deres lejlighed. Problemet er bare, at de har set rødt i så lang tid, at de ikke kan se andre muligheder, forklarer Mia.
Mia løser ikke folks konflikter, men hun hjælper de to parter med at forstå, hvor den anden kommer fra, så de hver for sig eller sammen bedre kan håndtere deres konflikter.
Noget, der går igen, er ifølge Mia manglende relation til sine naboer. Ofte har man ikke set sine naboer i øjnene eller snakket med dem, og så kan man let komme til at komprimere dem ned til noget, der kun er et irritationsmoment.
Følte sig forfulgt
– Jeg var engang i kontakt med en yngre kvinde, der lige var flyttet ind ved siden af en ældre dame. Hurtigt var der en del ting, der irriterede hende ved hendes nye nabo. Men det viste sig, at det mest af alt bundede i, at hun ikke hilste, når de passerede hinanden. Da jeg bagefter talte med den ældre dame, var det ikke umiddelbart noget, hun havde tænkt over. Hun var bare en person, der lige skulle se folk an.
Mia møder også mennesker, hvor det kan være svært ikke at trække på smilebåndet, fordi konflikten ikke er håndgribelig, men kun foregår inde i hovedet på den ene part.
– Jeg blev en gang kontaktet af en person, der mente, at hans overbo forfulgte ham. Han troede, at overboen fulgte med i lejligheden ovenpå, hver gang han gik ud på toilettet eller i køkkenet. Det viste sig, at lejligheden bare var så dårligt lydisoleret, at det kunne opleves sådan, men at overboen bestemt ikke havde nogen intention om at forfølge ham, fortæller Mia.
Ofte begynder konflikterne i det små. En cykel, der er parkeret forkert. En skraldepose, der står på bagtrappen eller en hund, der fremstår aggressiv. Når naboerne så mødes, har de på forhånd et negativt syn på den anden, og så vil den mindste fejl puste til den allerede antændte glød.
Når Mia bliver kontaktet, tager hun først en afklarende snak med klienten. Nogle gange er det nok til, at han eller hun bedre kan se sin egen situation og muligheder. Andre gange foreslår Mia et møde, hvor begge parter mødes på neutral grund med Mia som mægler.
Det kan være i sager, hvor tingene er kørt helt af sporet. For eksempel har hun været ude for, at der er blevet smidt skrald i postkassen eller på dørtrinet. I en anden nabostrid blev den enes hoveddør angrebet med brugte hygiejnebind, spyt og andre kropsvæsker.
Smil til hinanden
Derfor er et møde ikke noget, som parterne decideret ser frem til. Alligevel har hun flere gange været vidne til, at der sker en forandring, når mennesker kigger hinanden i øjnene og hører hinandens historier. Hun husker især en sag, der er et godt eksempel på, hvornår hendes arbejde giver mening.
– Jeg blev kontaktet af en ældre, syg dame, der var frustreret over sine overboer. De havde to børn, og der var ifølge damen en frygtelig larm. Hendes overskud var ikke stort, og hun havde flere gange været deroppe og fortælle, hvad hun mente om støjniveauet.
Børnefamilien var blevet skræmte. De var flygtet fra et krigshærget land og ville gerne indordne sig, fortæller Mia, der fik begge parter til at indvilge i et mæglingsmøde.
Som mødet skred frem, fortalte den aldrende dame om sin sygdom, og at hun følte sig ensom. Børne-familien savnede deres familie og syntes, det var svært at finde fodfæste i et nyt land. Det viste sig, at de havde en del ting til fælles.
– Der var en forståelse for hinanden, og da faren i familien tilbød at hjælpe den ældre dame med at købe ind, blev hun rørt og glad. Pludselig handlede det ikke længere om støj. Måske handlede det slet ikke om det til at begynde med, men snarere om en frustration over en livssituation. De talte sammen i et stykke tid, og da jeg efter nogle uger ringede og spurgte, hvordan det var gået, var begge parter tilfredse. De havde hørt hinandens historier, kigget hinanden i øjnene og fået forståelse for deres forskellige udfordringer.
Derfor håber Mia, at flere boligselskaber vil benytte konfliktmæglere. For ofte skal der netop bare en gensidig forståelse til at løse en konflikt.
