Nyfødt baby fundet i kloak

En cyklist, der helt tilfældigt kom forbi, hørte babygråd fra en kloak i den australske storby Sydney. Han fik hurtigt tilkaldt hjælp, og da han og de andre endelig fik løftet det tunge betondæksel fra kloakken, fandt de en nyfødt baby liggende 2,5 meter nede.


-Kvinder med fødselsdepression, eller mødre i en meget ung alder, som ikke ved, hvordan de kan få hjælp, har været faktorer i tidligere sager, siger Lisa Charet fra de australske familiemyndigheder til avisen The Sydney Morning Herald, og tilføjer, at den slags sager heldigvis er meget sjældne.

LÆS OGSÅ: Her tager Magdalena sine første skridt

-Jeg vil mene, man må være ekstremt desperat for at begå sådan en handling. Det er i de situationer, det er vigtigt, at folk står frem og søger hjælp, så de kan få den støtte, de har brug for, siger hun.

Fandt en nyfødt baby

Hendes udtalelser kommer efter en tragisk begivenhed i Sydney søndag morgen. En forbipasserende cyklist hørte babygråd fra en kloak, der fungerer som afvandingskanal, når der er meget voldsom regn. Heldigvis havde det været tørt i byen de sidste dage, og kloakken var derfor også helt tør.

LÆS OGSÅ: Stina fødte på en rasteplads

Cyklisten fik hurtigt tilkaldt hjælp, og med noget besvær fik han og de andre løftet det tunge betondæksel af kloakken, og blev yderligere forfærdede, da de fandt en nyfødt baby i bunden af klokken omkring 2,5 meter nede.

-Jeg tror ikke, babyen ville have klaret den bare en time eller halvandet længere, siger cyklisten, David Otte til The Sydney Morning Herald.

Stærkt afkræftet

Barnet blev hurtigt ført på sygehuset. Det viste sig at være en lille dreng, som personalet anslog til at være mellem tre og fem dage gammel. Det vides ikke, hvor længe babyen har ligget i kloakken, men han var tilsyneladende i rimelig form, men dog stærkt afkræftet.

LÆS OGSÅ: Kara fik sit livs overraskelse

Den lille dreng var svøbt i tæpper, der kom fra et hospital, og ved at tjekke hospitalerne i området, fandt politiet hurtigt frem til barnets mor.

Hun er en 30-årig kvinde, men ellers har politiet ikke fortalt noget om, hvem hun er, eller hvad baggrunden kan være for hendes desperate handling.

-Vi arbejder stadig på at opklare, hvad der er sket, siger politiet til The Sydney Morning Herald. De mener dog, at babyen blev skubbet ned i kloakken gennem et lille hulrum, der var mellem dækslet og selve kloakken