Stress gør mig syg

Folketingsmedlem Anne Marie Geisler Andersen lider af ADHD og depressioner. Alligevel kaster hun sig begærligt ud i livet. Nu kvitter hun politik, fordi hun er blevet gravid: - Jeg kan ikke gøre tingene halvt og er nødt til at passe på mig selv.

Foto: Morten Nøhr Mortensen

Maven strutter. Det lyse hår flagrer i vinden, og hun smiler bredt. Ved første øjekast ligner det 30-årige folketingsmedlem, Anne Marie Geisler, en superkvinde, der kan klare alt.

Men der er en grænse, og overskrides den, kan det gå galt. I gamle dage ville man kalde Anne Marie for et psykiatrisk tilfælde. Hun har et skrøbeligt sind og er et par gange blevet suget ind i depressionens mørke. Nu lever hun med visheden om, at næste depression kan blive dybere og mere smertefuld.

- Stress kan være den udløsende faktor. Derfor forsøger jeg ikke at presse mig selv til de samme yderligheder, som jeg tidligere har gjort, siger hun.

Anne Marie lider også af ADHD. En diagnose, hun fik stillet som voksen. Hun er hyperaktiv, rastløs og kan handle impulsivt.

- Hvor andre mennesker har en bremse, har jeg en speeder. Lidt ligesom små børn, der bliver ved med at bevæge sig, fordi de ikke vil sove. I længden slider det på både psyken og fysikken, forklarer Anne Marie Geisler.

Fra sit hjem på femte sal på Amager har hun udsigt over Københavns røde tegltage. Den sene eftermiddagssol strømmer ind i lejligheden, hvor der hersker pinlig orden. Anne Marie trives ikke i rod og har i perioder lidt af renlighedsvanvid.

- Da jeg var barn, gik jeg gik rundt i børnehaven og ryddede op efter de andre. Hjemme kunne jeg bruge timer under bruseren. Det var nok et forsøg på at kompensere for den indre uorden, siger hun.

Dagen har budt på endnu et presset program: Tidligt op, løbetræning, et møde i den radikale gruppe på Christiansborg, afstemninger i salen - og nu altså interview med Ude og Hjemme. Hun har meget på hjerte, speedsnakker og pendulerer fra emne til emne.

- Det er også et symptom. Jeg afbryder folk og har svært ved at koncentrere mig om én ting ad gangen, siger hun med et smil.

Da Anne Marie kom ind i folketinget, blev hun grebet af en usigelig lykkefølelse. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Alligevel vælger hun nu at kvitte politik. Mens hun forklarer hvorfor, lægger hun en beskyttende hånd på maven:

- Jeg har valgt at prioritere familien og vores lille baby over alt andet. Hvis jeg fortsætter med at arbejde i det her tempo, er jeg bange for, at jeg føle mig revet midt over, siger hun.

Svært med mænd
På Christiansborg har hun som psykiatri-ordfører stædigt kæmpet for sin hjertesag: Bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom.

Netop i disse dage udkommer hendes bog, "Frem i lyset", hvor hun beretter om sine personlige kampe og om at vokse op i en familie, hvor faren led af invaliderende depressioner. Hendes baggrund har givet hende en dyb indsigt i psykiatrien i Danmark.

- Jeg har besluttet at være åben om min egen situation for at hjælpe andre. Efter barslen vil jeg fortsætte det arbejde, siger hun.

En af konsekvenserne af ADHD-lidelsen har været, at hun har haft svært ved at knytte sig tæt til en mand. Som yngre blev det til mange, men kortvarige forhold. Efter tre måneder gik de typisk i stykker.

- Jeg turde ikke give mig hen, fordi jeg var bange for at blive droppet. For at undgå den smerte, kom jeg mændene i forkøbet, siger hun og ryster på hovedet af sig selv.

Vendepunktet kom, da hun traf sin nuværende mand, læge Morten Overgaard. Over for ham valgte hun straks at fortælle, hvordan hendes sind var skruet sammen. Det hjalp, og hun følte den tryghed, som gav hende lyst til at stifte familie.

Stadig rastløs
Netop i disse dage svæver parret rundt i en lykkeboble. De venter spændt på lille Vigga, som kommer til verden til september. Der er dog også bekymringer.

- Selvfølgelig tænker jeg på, om hun arver nogle af mine træk. Men jeg har haft et godt liv, og hvis hun også får lidelsen, er vi her jo til at støtte hende 100 procent.

Klokken nærmer sig 17. Det er tid til den daglige løbetur. Anne Marie trækker i en stram, kulørt trøje, der får hendes mave til at lyse op som et trafiklys. Nede på gaden fløjter håndværkerne efter hende. Det er ikke hver dag, de ser en kvinde i 24. uge spurte af sted på fortovene.

- Jeg har tænkt mig at blive ved med at løbe, så længe som muligt. Det er også med til at afhjælpe min rastløshed, selv om jeg heldigvis ER blevet mere rolig efter, at jeg er blevet gravid.

Det næste ambitiøse løbemål er allerede sat. Sidste sommer blev hun uofficiel Danmarksmester i 24-timers- løb med en distance på 200 km. Selv om det lyder helt vildt, er hun overbevist om, at hun kan løbe endnu længere, måske tangere Danmarksrekorden på 217 km.

- Nu får vi se. Meget kan jo ændre sig, når man får et barn. I fremtiden bliver det Viggas behov, vi sætter foran alt andet, siger Anne Marie.


De unge mødre: Det bedste og værste i år

Dea Louise: Samværet med Rosa betyder alt