Sygdom blev ny start

Da Laila Krogsgård var 24 tog hendes liv en afgørende drejning og satte en brat stopper for karrieren. Men for Laila var diagnosen sklerose ikke enden, men begyndelsen på det hele.

En helt almindelig morgen oplevede Laila noget meget ubehageligt, nemlig at hun ikke kunne styre sine bevægelser. Senere på dagen snublede hun på en trappe. - Der er et eller andet fuldstændig galt her, tænkte Laila, som på daværende tidspunkt havde en travl karriere som trafikkontrollør i Københavns lufthavn.

Diagnosen var en lettelse
- Lægerne troede først, det var en hjerneblødning. Derefter en blodprop. Og efter en uge mente de, at der var tale om en galoperende svulst i hjernen. Derfor var det faktisk en stor lettelse for mig, da de fandt frem til, at det "bare" var sklerose, fortæller Laila, som i dag har to børn med manden i sit liv.
- Jeg lever nu og her og nyder at være sammen med mine børn, siger Laila, som dog var fuldstændig drænet for kræfter efter graviditeterne.

I dag fylder trætheden også meget i Lailas hverdag, hvorfor hun har ansat "erstatningsbedstemoderen" Grith Madsen, som bringer og henter børnene fra børnehaven.. Sygdommen betyder i dag, at Laila desværre har været nødt til at kvitte sit elskede job på grund af tilbagefald.. Nu handler livet om at nyde de små glæder, og så må alt det triste høre en fjern galakse til.

LÆS OGSÅ:

Afskedsbrevet lå i 11 år
Mias far valgte falsken