Uelsket - del 1:4

Jeg voksede op i et kaotisk hjem, hvor min mor var psykisk syg og drak. Jeg kom på børnehjem, men nogle år senere hentede min mor mig. Desværre kom jeg hjem til det samme kaos som før. I gården mødte jeg Pia, som blev min redning, men ikke på den gode måde…

Mine forældre mødte hinanden på et værtshus i en ung alder, og da min mor opdagede, at hun var gravid, opsøgte hun min far, og de blev enige om at gifte sig, før graviditeten kunne ses. Det var bestemt ikke noget lykkeligt ægteskab. De drak og skændtes, og utroskab blev hverdagskost. Jeg var kun 1 år, da mine forældre gik fra hinanden og jeg blev hos min mor. 

Hun evnede ikke at passe mig, og sommetider satte hun mig i kravlegården for at tage på værtshus i timevis. Når hun kom hjem, var hun så fuld, at hun dejsede omkuld i sengen.

Da jeg var 3 år, mødte hun Hans, og hun var så forelsket, at hun holdt igen med drikkeriet. Hans blev en del af familien og behandlede mig som sin egen datter. Idyllen holdt ikke længe, for mor blevet fyret fra sit arbejde, fordi hun var begyndt at drikke på jobbet. Hans gjorde, hvad han kunne for at hjælpe os, men det var hårdt.

Da jeg var 4 år, blev min lillebror Sune født, og kort tid efter blev mor syg og fik voldsomme angstanfald. Gang på gang skreg hun, at der var ild i hendes hår, og jeg så rædselsslagen til, når hun løb panisk rundt i lejligheden.

Nu stod Hans med en baby, en psykisk syg kone, mig og et krævende fuldtidsjob. Mor blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, og jeg blev anbragt på en institution, fordi Hans ikke var min biologiske far.

Vi børn sov på sovesale, og der sad en sygeplejerske i et aflukke og vågede over os hele natten. Jeg græd hver nat med hovedet boret ned i puden, fordi jeg savnede min mor.

Hans besøgte mig hver lørdag, og så gik vi en tur i skoven og spiste det slik, han havde med til mig. Det var det eneste lyspunkt i min dagligdag, der ellers var fyldt med angst og ensomhed.

Jeg ved ikke hvor længe, jeg var der. Kun, at det var alt for længe. Men en dag kom min mor ud af det blå og hentede mig, og jeg var så lykkelig over at se hende igen, at mit hjerte nærmest brændte sammen i glæde.

Jeg mærkede en brændende længsel efter at røre min mor, så jeg forsøgte at tage hendes hånd, da vi gik ud ad døren, men hun slap den med den største ligegyldighed.

Derhjemme var alt som det plejede, men Sune var vokset, mens jeg havde været væk, og jeg var utrolig glad for at se ham igen.

Jeg begyndte i skole, og jeg var et lærenemt og videbegærligt barn, men jeg havde ikke lært reglerne i det sociale samspil, og jeg var bange for de andre børn. Hver aften bad jeg Gud om hjælp, selv om ingen i min familie var kristne, og jeg blev meget glad, da jeg fik en børnebibel af min mormor.

Da jeg var 11 år, fik mor et job som hjemmehjælper, hun kunne ikke lade være med at drikke på jobbet. Hans var meget utilfreds over det, og han prøvede ihærdigt at få hende til at stoppe. De råbte og skreg ad hinanden, og hun vækkede mig om natten i sin brandert og sagde, at Hans havde slået hende. Så lagde hun sig i min seng, og det var umuligt for mig at finde hoved og hale i, hvad der egentlig var sket.

Jeg fandt sammen med en anden pige i gården, der hed Pia, og vi havde det til fælles, at hendes familieliv også var kaotisk. Vores mødre drak sammen, og de skændtes og løj for hinanden, mens de sad og græd og lavede scener.

I den bedste verden overkom Pia og jeg det mørke vores forældre havde lagt over os, men intet var mere forkert og det varede ikke længe før det gik helt galt…