Tirsdag, 29. november 2016 - 11:08 - af Joan Andersen. Foto: Morten Mejnecke og private
Ullas store sorg: Hvorfor døde min datter?
Rebecca var sund og rask, da hun gik i seng den aften. Men den blot 20-årige kvinde vågnede aldrig igen. Ingen ved hvorfor. Hendes mor, Ulla, er stadig i sorg. Nu søger hun svar fra Rebecca selv gennem clairvoyant Marzcia Techau.
Ullas store sorg: Hvorfor døde min datter


Et af Danmarks bedste medier, clairvoyant Marzcia Techau, sidder over for Ulla i hjemmet i Karup i Midtjylland.
Foto: Morten Mejnecke og private


Midt i sorgen trænger spørgsmålet sig på: Hvorfor døde Rebecca?
Foto: Morten Mejnecke og private


Ulla nikker genkendende, mens Marzcia fortæller, hvordan Rebecca var som menneske.
Foto: Morten Mejnecke og private


Marzcia forsøger efter bedste evne at besvare Ullas spørgsmål.
Foto: Morten Mejnecke og private


Potrættet af Rebecca har en central plads i familiens stue.
Foto: Morten Mejnecke og private


Ullas mand, Henrik, 52 år, støtter hende. Han var i mange år som en far for Rebecca.
Foto: Morten Mejnecke og private


Rebeccas hund, Molly piber, da Marzcia tager kontakt til Rebecca. Dyr mærker åndelig tilstedeværelse med det samme.
Foto: Morten Mejnecke og private


Rebecca blev kun 20 år.
Foto: Morten Mejnecke og private


Rebecca og hendes mor, Ulla, havde et meget tæt forhold.
Foto: Morten Mejnecke og private
Relaterede artikler
Ulla er nervøs. Om lidt skal hun tale med sin datter Rebecca, som døde for to år siden, og måske få svar på det spørgsmål, der har plaget hende allemest i hendes store sorg: Hvorfor døde Rebecca?
Et af Danmarks bedste medier, clairvoyant Marzcia Techau, sidder over for hende i hjemmet i Karup i Midtjylland.
Ullas mand, Henrik, 52 år, støtter hende. Han var i mange år som en far for Rebecca.
– Når vi dør, er det eneste, der dør, vores fysiske jeg, forklarer Marzcia.
Hun ved ikke, hvem 51-årige Ulla Majgaard ønsker kontakt med, men hun fornemmer øjeblikkeligt en ung, voksen kvinde.
Mystisk død
Rebecca var kun 20 år, da hun døde i august 2014. Hun læste til præst i Aarhus. Det var hendes kald, men hun nåede aldrig at blive færdig.
Hun blev fundet død i sin seng på sit kollegieværelse efter et døgn, hvor hun missede flere aftaler. Vennerne bankede på hendes dør. Da de ringede til hende, hørte de telefonen på den anden side af døren. En veninde, som havde en ekstra nøgle, låste døren op, mens Ulla og Henrik var på vej til kollegiet.
Søs Egelind fik en hilsen fra sin afdøde mor
De fire unge mennesker fandt Rebecca på maven i sengen med en hånd knuget sammen under sig, den anden arm over hovedet, og et ben ud over sengekanten. Der var en dråbe blod på puden og på hendes ene hånd.
Obduktionen viste ingenting, og lægerne kaldte det en meget sen vuggedød.
Et af de spørgsmål, der plager Ulla allermest, er, hvorfor Rebecca døde.
Clairvoyanten får kontakt
Marzcia tuner sig ind på Rebecca uden at vide, hvem hun er, og hvordan hun døde.
Et spøgelse kradser Pia til blods
Ulla nikker genkendende, mens Marzcia fortæller, hvordan Rebecca var som menneske. Imens piber Rebeccas hund, Molly. Dyr mærker åndelig tilstedeværelse med det samme.
Marzcia forsøger at finde ud af, hvorfor Rebecca døde.
– Jeg mærker en dyb frustration. Hun var overhovedet ikke forberedt. Hun var ikke parat til at give slip. Et kort øjeblik indså hun, at hun skulle dø, men hun nåede ikke at agere, fortæller Marzcia og fornemmer problemer med vejrtrækningen og noget, der presser luften ud af hende.
– Sygdom er det ikke. Normalt mærkes ulykker voldsommere. Jeg får ikke vist en ulykke. Det er en pludselig fysisk ting, som hun ikke kan komme ud af. Det føles ikke som en bilulykke, men jeg får samme følelse, som når man får rattet op i lungerne og hjertet. Noget er bristet. Jeg mærker et voldsomt pres, hvor et eller andet er sprunget, siger clairvoyanten, som ikke kan komme dødsårsagen nærmere.
Jim Lyngvild forfølges af ånder
Har accepteret sin skæbne
– Hun er allermest ked af, at hun ikke fik sagt farvel til jer. I må have kunnet mærke hende meget lige efter. Hun gik hvileløst rundt, fordi hun ikke var afklaret med det, siger Marzcia og forklarer, at Rebecca ville ønske, det var sket hjemme, hvor hun følte sig tryg.
Marzcia understreger, at Rebecca har fundet sig til rette med sin skæbne, og hun har det godt, hvor hun er nu. Især bisættelsen var med til, at Rebecca fandt ro og kom godt over på den anden side.
– Den var vigtig for hende, for der kunne hun sige farvel til alle dem, der betød noget for hende. Hun kunne tage alle dem, der kom, og kramme dem, siger Marzcia og fortæller, at Rebecca var rigtig glad for de specielle beslutninger, Ulla og Henrik tog omkring bisættelsen.
– Rebeccas klassekammerater sang i kirken, og gravstenen er formet som en åben bog, ligesom biblen. Vi skrev stud.theol. på gravstenen, for det ville betyde meget for hende, fortæller Ulla.
Video: Forlader sjælen hendes krop her?
Slip skyldfølelsen, mor
Det er vigtigt for Rebecca at komme igennem til Ulla.
– Hun har brug for at få dig til at forstå, at du har gjort det, så godt du kunne. Hun kan se, hvor bekymret du har været. Du er en af dem, der har forstået hende allerbedst. Hun vil have, at du giver slip på skyldfølelsen. Det ligger hende meget på sinde. Du er elsket, og hun har mærket sig elsket af dig, lyder budskabet fra Rebecca til sin mor.
Se billeder af Rebecca samt af Ullas seance med clairvoyanten i galleriet ovenover...
Ude og Hjemmes nye Favorit Bog:
”Når ånderne banker på” er den sjette og nyeste i rækken af Favorit Bøger, som er udvalgt af Ude og Hjemme til dig. Du kan købe dem i Fakta, SuperBrugsen, Kvickly, Løvbjerg, ABC Lavpris samt udvalgte MENY.
De koster 49 kroner og står sammen med ugebladene ved kassen. Der kommer nye Favorit Bøger hver anden måned. Læs mere om bogen her >>