Undersøgelse trukket tilbage: Politiet gør ikke forskel på forskellige grupper 

Politiet gør ikke forskel på borgerne i forhold til køn og etnicitet, men agerer alene på baggrund af politifaglige vurderinger. Sådan skriver Ude og Hjemmes krimiekspert, Bent Isager-Nielsen, som kommentar til en kontroversiel rapport, der siden er trukket tilbage.

Jeg har læst om en ny undersøgelse, der viser, at etniske minoriteter oftere bliver sigtet af politiet, uden at det fører til straf, og at det skyldes, at dansk politi laver såkaldt “etnisk profilering” i hverdagen.
Er det rigtigt?

GH

Hej GH
Efter min overbevisning er det ikke rigtigt. Og i øvrigt har forskerne bag undersøgelsen nu trukket den tilbage.
Meget usædvanligt og særdeles uheldigt for forskerne og de to berørte universiteter, som har erkendt, at undersøgelsen er fejlbehæftet.

Giv Ude og Hjemme i gaveKlik her og læs hvordan!

Forskerne nåede frem til, at 92 procent af etniske danskere, der bliver sigtet for en forbrydelse, også ender med at blive dømt for den. Anderledes forholdt det sig ifølge undersøgelsen, hvis man for eksempel har somalisk baggrund og bliver sigtet for en forbrydelse. For den gruppe ender kun 79 procent med domme.

Forskerne konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at bestemte grupper af mennesker ikke har samme sandsynlighed for at blive kendt skyldige, hvis de bliver sigtet af politiet for at overtræde loven.
Man konkluderede endvidere, at visse etniske grupper sigtes på et for løst grundlag, og at politiet i det daglige laver “etnisk profilering”.
Den overordnede konklusion i undersøgelsen var, at der i langt de fleste tilfælde er grundlag for det, når politiet sigter borgere for kriminalitet.

I podcasten "På sporet" dykker Bent-Isager ned i de største kriminelle dramaer. Lyt med herunder eller der, hvor du normalt finder podcasts.

Fejlbehæftet undersøgelse

91 procent af alle sigtelser ender ifølge undersøgelsen med en straf, mens kun 9 procent af alle sigtelser bliver droppet eller ender med en frifindelse.

Folk fra muslimske og afrikanske lande blev ifølge forskerne oftere sigtet uden grund, og de mente derfor, at politiet kontrollerer bestemte befolkningsgrupper mere end andre.
Man medgav dog, at flere af de etniske minoriteter, der oftere bliver sigtet, er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, men var af den opfattelse, at det alene skyldtes, at politiet går mere efter disse mennesker end etniske danskere.

Efter min mening og erfaring gør politiet ikke forskel på borgerne i forhold til køn, etnicitet og religion, men agerer alene på baggrund af politifaglige vurderinger samt viden og erfaring.

Jeg har kun læst omtalen af undersøgelsen i medierne og nåede altså ikke at læse selve undersøgelsen, før den blev trukket tilbage.
At konkludere at en sigtelse er sket “uden grund”, hvis og fordi sigtelsen ikke efterfølgende fører til straf, kan man efter min mening slet ikke.
Undersøgelsen er også fejlbehæftet ved, at man har blandet begreber som sigtelse og tiltale sammen.

Arbejdshypotese

En grund til at rejse en sigtelse er at “beskytte” den mistænkte og give ham eller hende de rettigheder, som retsplejeloven giver en sigtet person.
Hvis mistanken mod den sigtede ikke kan underbygges, for eksempel fordi han viser sig at være uskyldig, bliver sigtelsen selvfølgelig droppet igen uden tiltale. Og det sker tit i virkelighedens verden.

Derfor skal man også se politiets sigtelser som en “arbejdshypotese”. Det er alene anklagemyndighedens tiltaler ved retten og domstolenes afgørelser, der siger noget om skyld, ikke politiets sigtelser.

Der kan dog være en god forklaring på, at bestemte grupper ofte bliver sigtet, uden at det medfører straf, og den forklaring kan findes i politiets prioriteringer.
Når der for eksempel udbryder voldelige konfrontationer mellem indvandrerbanderne, som det jævnligt sker, opretter politiet typisk såkaldte visitationszoner.
Så kan man nemlig visitere alle for blandt andet våben uden den konkrete mistanke, der normalt skal være til stede for at visitere en person. Og i sådanne tilfælde vil en persons udseende selvfølgelig kunne føre til visitation og sigtelse.

Når alle i en gruppe sigtes

Et eksempel på, hvad der kan ligge bag, at sigtelser droppes, er en politipatrulje, der ser en gruppe unge mænd stå sammen og samtidig observerer, at et våben eller en klump hash bliver smidt på jorden.

Hvis ingen i gruppen vil vedkende sig, hvem der har smidt det, kan det typisk medføre, at alle i gruppen sigtes.
Når man så finder ud af, hvem der var ejermanden, frafalder man selvfølgelig sigtelsen for de andre. Men at de derfor skulle være sigtet ”uden grund”, er jo ikke korrekt.

Rigspolitiet har afvist, at dansk politi anvender “etnisk profilering” og har udtrykt tilfredshed med, at undersøgelsen er trukket tilbage.
Det samme har Politiforbundet, politibetjentenes faglige organisation.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men kan godt være bekymret for, at forskerne nåede deres fejlagtige konklusion, fordi den passede godt ind i bestemte formodninger, fordomme eller “bias”.

Venlig hilsen Bent