12-årig dreng laver bamser til syge børn

Tusinde bamser er det blevet til i løbet af de tre år, Cambell har syet. For Campbell er der ikke noget bedre end at sy en bamse og gøre et barn på hospitalet glad. Han vil hellere sy bamser til syge børn, end han vil være sammen med jævnaldrende. Og Campbells bamser er magiske.

Hvis Campbell kunne side ved sin symaskine døgnet rundt, så gjorde han det. Hvis vi siger: Campbell, spil på din x-box eller kom og se en film med os, vil han altid hellere sy. Han er bare ikke en normal dreng, siger Campbells mor Sonya Remess fra Hobart i Tasmanien, samme by som kronprinsse Mary stammer fra.

-Mens andre godt kan lide at være ude og lege, vil jeg hellere tage hjem og sy, fortæller 12-årige Campbell.

Der er ni børn i det her hus, og jeg har været gravid meget længe. Campbell er bare sat sammen på en anden måde end de andre, fortæller Sonya.

Syg lille dreng fik 100000 gaver

Ville købe gaver til syge børn

-Da jeg var 9 år, spurgte jeg min mor, om jeg måtte købe gaver til børn på hospitalet. Mor sagde nej. Det var for meget, synes hun, for mor køber jo gaver til ni børn, fortæller Campbell.

Men Campbell opgav ikke sin ide, selv om han fik et nej. Så laver jeg dem bare selv, sagde han til sin mor.

-Jeg havde aldrig før syet noget, så første gang måtte jeg øve mig meget. Det tog mig omkring fem timer at sy en lille bitte grim bjørn, men jeg gjorde det, siger Campbell.

Googlede sig til opskriften

Han googlede sig frem til forskellige symønstre på nettet, og da han ingen erfaring havde med at sy, spurgte han sin mor til råd. Mor! Jeg skal forstå det her. Forstår du det? Det gjorde Sonya ikke. Men heller ikke den manglende hjælp slog Campbell ud.

- Den første bjørn tog fem timer at lave, men så blev jeg hurtigere og hurtigere. Nu tager det mig kun cirka en time at lave en bamse, fortæller Campbell.

Han viser sine plyssede stoffer frem, og forklarer, at han foretrækker at have orden i sine ting. Stofferne ligger sirligt lagt sammen i farveorden. Fremmede donerer penge til Cambell, når de hører om hans hobby. På den måde, får Campbell råd til alle sine stoffer og sy-tilbehør så som øjne, poter og næser til bamserne.

-Hver gang jeg ser en ny af Campbells bamser, er det min nye yndlings. Jeg kan ikke bestemme hvilken en, der er sødest. Jeg synes, at det er fantastisk, det Cambell gør. Det er jo børn, som ikke har smilet i lang tid, og når de så får en bamse, smiler de, forklarer en af Cambells mange små søskende.

-Nu har Campbell lavet krammedyr i tre år, og vi har svært ved at følge med, men det er blevet til flere hundrede, fortæller Sonya.

Glæder syge børn

Campbell besøger jævnligt Royal Hobart Hospitals børneafdeling med favnen fuld af bamser. Personalet kender ham, og de er altid glade for at se ham. Han holder af selv at give bamserne til de børn, der opholder sig på børneafdelingen. Så taler han lidt med dem, og forsøger at trøste dem. Han spørger dem, hvad deres bamse skal hedde, og han bliver glad, når de bliver glade.

-Bamserne kan ændre folk. Fra at være negative bliver de positive, forklarer Campbell, som også besøger en lille pige ved navn Macy. Hun fik en bamse af Campbell, da hun var indlagt for første gang med kræft i hjernen. Hun var i gang med at få kemo, da Campbell dukkede op og forærede hende en lilla plysset bamse med pink ører. Bamsen har hun stadig to år senere. Hun har givet den navnet Cherry-Roseberry, og hun fortæller Campbell, at Cherry-Roseberry er glad for at sove, og at hun krammer den, når hun er ked af det.

5-årige Silas har kræft: Politiet opfylder hans største ønske

-Jeg synes, det er sødt, Macy behandler sin bamse, som om den er levende, siger Campbell.

Og Sonya forsøger at forklare, hvad der driver Campbell.

-Det ser ud som om, at Campbell bare syr nogle bamser og giver dem til nogle børn. Men hvad han i virkeligheden gør, er, at han ser tristhed og forsøger at vende det på hovedet, siger hun.

-At være sød i stedet for ond kan ændre verden meget, siger Campbell.

Bamserne er fulde af magi

Hans far Nathan får tårer i øjnene, når han taler om Campbell. Han fik konstateret kræft for fem år siden, hvor lægerne fjernede en kræftknude på størrelse med en tennisbold.

-Jeg tror, at Campbell inspirerer mange mennesker. Lige som vi er her for at lære vores børn noget, kan vores børn også lære os meget. Jeg forsøger at gøre som Campbell. Han står op hver dag og ser fremad, i stedet for at se bagud. Han har ikke tid til at være nedtrykt, fortæller Nathan Remess.

Mor sagde nej til at slukke maskinerne, der holdt hendes lille pige i live

-Det værste ved kræft er, at det bliver værre, hvis man er stresset. Jeg laver bamserne, så far og andre kræftsyge kan blive stærke nok til at vinde over kræften, siger Campbell.

Desværre kom kræften tilbage i Nathans krop, og han havde meget svært ved at fortælle Campbell den dårlige nyhed.

-Det er ikke til at beskrive. Han gav mig en bamse og sagde: Far! Det er en vinder-bamse. Du vinder igen. Det er over et år siden, og kræften er ikke kommet tilbage igen. Så måske virkede hans bamse, siger Nathan.

Og Campbell giver sin far ret.

-Ja! De kan sagtens være magiske, og de kan være magiske på mange forskellige måder, forklarer han.

-Der er en lille smule magi i bamserne og meget magi i Cambell, slutter hans far med tårer i øjnene.

Ung Netto-ansat hyldes for sin rørende gestus