Elektrisk stimulans til hjernen kan give ældre bedre hukommelse

Nyt studie viser, at strøm ved bestemte frekvenser kan forbedre hukommelsen hos personer, der har rundet 65 år, men dansk ekspert er skeptisk.

Når du kommer op i alderen, kan minder fra ungdommen stå lysende klart. Hvad der skete for et øjeblik eller for en uge siden kan omvendt være mere tåget.

Ny forskning viser, at der måske kan være hjælp at hente, skriver Videnskab.dk.

Midlet er groft sagt at sætte strøm til hjernen. Metoden forbedrer to typer af hukommelse, nemlig arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen.

Forskningen beskrives i et netop udgivet studie fra Boston University, som øjensynligt har forbedret hukommelsen hos personer over 65 år.

I alt deltog 150 personer i alderen 65 til 88 år, der fik hjernen elektrisk stimuleret i 20 minutter fire dage i træk.

Deltagerne blev iført en hætte, som var forsynet med elektroder, eksperterne kunne føre strøm igennem. Ud af de 150 deltagere blev 40 inddelt i to kontrolgrupper, som kun modtog en meget kortvarig elektrisk stimulans, når hætten kom over hovedet.

I løbet af de 20 minutter lange seancer fik deltagerne læst fem lister med hver 20 ord op. Ordene skulle de straks efter gengive.

Holder i mindst en måned

Robert Reinhart er professor på Boston Universitet og har stået i spidsen for forskergruppen bag studiet.

Han er enddog meget positiv over gruppens resultater.

– Afhængigt af hvor på hovedet vi gav elektrisk stimulering og frekvensen af stimuleringen, kunne vi forbedre arbejdshukommelsen eller langtidshukommelsen hver for sig. Forbedringerne holdt i mindst en måned, forklarer han på et pressemøde ifølge Videnskab.dk.

– Allerede umiddelbart efter de fire dages stimulering kunne vi forudse, hvor stor en effekt, der ville være tilbage, når den første måned var gået. Det var de personer, som havde den dårligste kognitive tilstand ved forsøgets begyndelse, som oplevede den største forbedring efter at have modtaget elektrisk stimulering, fortæller han.

Ord stod mere klart

Når forskerne stimulerede den inferiøre isselap i hjernen, blev forsøgspersonerne bedre til at huske ordene fra slutningen af listen.

Stimulerede forskerne i stedet det dorsolaterale præfrontale cortex i den forreste del af hjernen, var det de første oplæste ord, som kom til at stå mere klart i deltagernes hukommelse.

På almindeligt dansk: Henholdsvis arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen.

I en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af studiet opridses forskellen på de to:

Når du skal med toget og forsøge at huske, hvilken perron du skal benytte, er det arbejdshukommelsen, du trækker på. Er du i stedet taget på langfart med fly og efter en lang ferie skal huske, hvor du parkerede bilen i lufthavnen, har du brug for din langtidshukommelse.

Metoden lader til at kunne forbedre begge typer hukommelse med forskellige frekvenser af elektriske stimulering: 4 hertz for at forbedre arbejdshukommelsen og 60 hertz for at forbedre langtidshukommelsen.

Beskriver ikke bivirkninger

Jesper Mogensen er professor i neurovidenskab på Københavns Universitets Institut for Psykologi. Efter at have læst studiet kritiserer han forskerne for at læne sig op ad forældet videnskab.

– De benytter sig af stadiemodellen. Det er en gammel og i dag opgivet model for, hvordan hukommelse er organiseret. Ifølge modellen lagres for eksempel en samtale i dit korttidslager, og hvis den er dér tilstrækkeligt længe, bliver den overført til langtidshukommelsen. Men modellen er helt fejlagtig, forklarer Jesper Mogensen til Videnskab.dk.

Professoren mener dog, at studiet og dets resultater er troværdige – men ét kritikpunkt han har, er, at studiet ikke beskriver bivirkningerne ved at udsætte de udsete områder i hjernen for elektrisk stimulans. Det siger studiet ikke noget om.

Eksperterne bag studiet håber, at der på et senere tidspunkt kan blive udført forskning, som kan vise, om den forbedrede hukommelse kan vare ved i længere tid end en måned.

Det samme gælder studier af, om metoden kan hjælpe personer, der lider af hjernesygdomme, eller som er i risiko for at udvikle demens.

Studiet er i august 2022 blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience.