Hans hiver mig op af hullerne

Louise fra Tørring har det ikke altid lige let. Men når livet for alvor gør ondt, er hjælpen ikke længere borte end en sms eller Facebook. Så skriver Louise til sin tidligere klasselærer, Hans Pitters, fra Vejle. Ham kan Louise henvende sig til på alle tider af døgnet året rundt, og han har aldrig ladt skolepigen i stikken.

Foto: Jørgen Ploug

Det er ikke altid let at være en 13-årig, følsom pige med et selvværd, der en gang imellem kan ligge på et meget lille sted. Det véd Louise Holm fra Tørring i Midtjylland alt om. Men så er det godt med en hjælpsom og forstående skolelærer, som man er velkommen til at søge råd hos 24 timer i døgnet.

- Hans er ikke blot verdens bedste lærer. Han er også den, der holder modet oppe hos mig, når jeg står i problemer til op over hovedet, siger Louise. For syv år siden var Hans Pitters fra Vejle it-ekspert. Så tog han beslutningen om at skifte arbejdet med maskiner ud med mennesker. Han blev skolelærer.

"Til det halve i løn, men med den dobbelte arbejdsglæde", som han filosofisk udtrykker det. Dette jobskifte er mange elever på Tørring Skole taknemmelige for, idet Hans er en både afholdt, faglig dygtig og forstående lærer. Men få har fået så meget ud af den 55-årige vejlensers karrieremæssige kvantespring, som netop Louise.

Louise og hendes mor, Jette Holm, 41, har indstillet Hans Pitters til titlen som "Danmarks bedste lærer". De gør det ikke af mangel på respekt for den indsats, som Louises andre lærere yder, for den er der bestemt intet at sætte en finger på.

Men de gør det, fordi Hans altid er parat til at yde en ekstra indsats til gavn for følsomme Louise, selv om han ikke længere er hendes klasselærer, men kun har hende i tysk. Jette Holm udtrykker det således:

- Hans er en unik lærer på skolen, og en utrolig støtte for vores familie på alle tider af døgnet. Når Louise har det skidt, fordi hun er så følsom og sårbar, og når dagen kan være en næsten ubærlig kamp for hende at komme igennem, er Hans klar med hjælp og gode råd. Vi har talt med både læger og psykologer, men ingen har kunnet udfylde den rolle, som Hans frivilligt har påtaget sig nat og dag, hverdag såvel som weekend.

Læs også: Bubber blev forladt

Humor er et vigtigt redskab
Hans Pitters fortæller med smittende energi og glæde om sin begejstring for det arbejde, han valgte i en voksen alder som sidst i 40'erne. Fra arbejdet i spejderbevægelsen har han været vant til at have med mennesker at gøre.

Alligevel blev jobbet som lærer meget anderledes end alt, hvad han tidligere har haft med at gøre. Men han har ikke et sekund fortrudt, selv om det mere er reglen end undtagelsen, at en elev henvender sig til ham på sms eller Facebook på de mest ukristelige tidspunkter af døgnet.

For Hans er jobbet som skolelærer ikke indskrænket til at få banket faglig viden ind i børnenes hoveder i de timer, eleverne og han er sammen på skolen. Hans fokus er altid først rettet mod det sociale. Hvis børnene ikke fungerer psykisk og mentalt, er det heller ikke muligt at få dem lært hverken matematiske formler eller tyske verber.

Så er det ligesom at hælde vand i et glas, der allerede er fyldt. Vandet, eller det faglige pensum, løbet blot over og bort uden at gøre gavn. Han har et princip om, at både han og eleverne skal have det sjovt, at humor er et vigtigt redskab for en lærer, og at eleverne skal kunne komme til ham med alle problemer på alle tidspunkter.

Det gør Louise, og det gør andre af hans tidligere elever også, blandt andre en ung pige, som han for fem år siden tog afsked med som klasselærer. Også hun har stadig i Hans Pitters en solid støtte og hjælp.

Læs også: Tina fik sin helt tilbage

- Ingen har som Hans kæmpet for at få Louise på højkant, når hun har haft det svært. Er det helt galt med hende, kommer Hans hjem til os og taler tingene igennem med Louise, indtil hun har fået modet tilbage, siger Jette Holm.

- På et tidspunkt var det så slemt, at vi overvejede at sætte Louise i en anden skole. Hun var trist og ked af det, ville ikke spise, og alt var sort og negativt i hendes liv. Igen måtte vi have fat i Hans. Han sagde til Louise, at hun hver dag skulle skrive tre positive punkter ned på sms, og sende dem til Hans. På den måde tvang han hende til at tænke positivt, også i weekender og ferier. Tænk, at han kan overkomme at bruge så megen tid på et enkelt barn. Men det har virkelig fået vores datter til at blomstre. Da Louise sidste sommer startede i 7. klasse, mistede hun Hans som klasselærer. Men hun slap aldrig kontakten til ham.

Teenagepigen véd, at hun har et skrøbeligt sind, og at hendes selvtillid sagtens kunne tåle et par hak opad. Specielt når hendes jævnaldrende kammerater eksperimenterer med f.eks. alkohol, eller når de sniffer deodorant og giver Louise hovedpine, føler hun sig udenfor og "anderledes". Men så har hun Hans, der mentalt kan hive hende op ved hårrødderne.

- Jeg har en evne til at kunne komme ind i et klasseværelse og se, hvilke unge drenge og piger, der ikke har det godt. Det lyser ud ad dem. De skal have omsorg og selvtillid, og de skal kunne fungere psykisk for at få noget ud af undervisningen. Ligegyldigt på hvilket fagligt niveau et barn befinder sig, skal det have ros, ros og atter ros. Måske kan en elev ikke løse matematikopgaverne, men så kan man rose vedkommende for overhovedet at have åbnet bogen. Så er man i det mindste i gang og på vej i den rigtige retning, siger den sympatiske og menneskekloge lærer.