Min far er i fængsel

Jeg bor alene med min mor – for min far er i fængsel. Jeg savner ham hver dag, men jeg glæder mig til han kommer ud. Så skal han putte mig, ligesom i gamle dage.

Jeg bor alene med min mor. Mine forældre er stadig gift, og far lever i bedste velgående. Alligevel er han aldrig hjemme til at putte mig, når jeg skal sove. På min fødselsdag er det heller ikke sikkert, at han kan være med til at spise kage og sige tillykke. Min far sidder nemlig i fængsel, idømt fire år for narkokriminalitet. Det er lang tid, men min far bliver prøveløsladt til november, og til den tid vil han have afsonet tre års fængsel.

Vores families liv ændrede sig brat, den aften politiet ringede på døren, og få sekunder efter skulle mor og jeg med ét indstille os på kun at være to i lang tid fremover. De fandt lidt over et kilo kokain, som far havde gemt herhjemme. De anholdt ham, og det kom som et kæmpe chok for mor og mig. Den første tid efter kunne hun ikke få sig selv til at fortælle mig, at han sad bag lås og slå. Men efter en måned indså hun, at hun ikke kunne holde mig hen i uvidenhed længere. Til at begynde med havde jeg svært ved at kapere kendsgerningerne. Jeg savnede min far. Men det var samtidig ubehageligt for mig at skulle besøge ham i fængslet. Betjentene var altid sure og rodede i vores ting. Værelserne var små, der var ingen farver på væggene, og besøgsrummene var ulækre. Jeg kunne ikke lide at være der. Senere blev min far flyttet til et rarere fængsel, men det er stadig svært, for han går jo glip af rigtig mange vigtige dage.

For nylig skulle min klasse opføre musicalen ”Grease” som teaterstykke foran forældrene. Jeg skulle godt nok kun sige et par linjer, men jeg savnede, at han sad og kiggede. Min mor siger, at jeg er en enormt blød fyr. Hvis jeg er ked af det, lukker jeg mig inde i mig selv. Så presser hun mig til at fortælle, hvis der er noget galt. I en periode blev jeg indesluttet og kunne ikke koncentrere mig i skolen. Jeg kunne ikke finde lysten til at være sammen med vennerne og havde slet ikke lyst til at give noget af mig selv til andre. Jeg gad ikke gå til sport, fordi jeg havde det dårligt. Jeg ville hellere være alene. Jeg syntes, at det var flovt, at min far er i fængsel, men nu har jeg vænnet mig til tanken.

Mor har sagt, at hun ikke på noget tidspunkt har overvejet at forlade far. Men hvis det sker igen, så er det slut. At det her er noget, vi kun går igennem én gang. Ikke to gange. Mor har været så bekymret for mig og sagt, at hun på et tidspunkt troede, at jeg ville slå hånden af min far, fordi jeg var så skuffet og ked af det over ham. Hun siger, at han skal genvinde vores tillid, når han kommer ud igen. Den dag glæder jeg mig til. Så skal han putte mig, for det er han den bedste til. Og han skal køre mig til kampsport, som han gjorde før i tiden. Jeg savner også at sidde og snakke med ham om aftenen, og når jeg kommer hjem fra skole. Og så bliver det også rart, at det ikke kun er mor, der skal stå for opdragelsen. Jeg savner lidt at få skældud af ham, for lige nu er det er kun mor, der gør det.

Se også: Jeg glemte aldrig min far