Miraklet på oceanet

Sammen med mor, far og en farbror overlevede Lisa 10 døgn i en flåde på oceanet, efter at de var forlist med en lystyacht. Lisa havde hverken vand eller mad. Til gengæld havde hun noget helt andet, nemlig en ufattelig stærk vilje til livet.

Foto: Jesper Sunesen

Det havde været en lang køretur på næsten 800 kilometer ad kedsommelige, tyske motorveje. Fotografen var efter ni timers indespærring træt af dårlig tjærekaffe, tyske karrypølser og næsten uendelige bilkøer forårsaget af vejarbejde.

Selv om kalenderen sagde april, var der hverken forår eller sommer i luften, men derimod byger og rusk. Endelig, efter 10 timer i reportagebilen, dukkede byskiltet op. Schüttorf, en uanseelig flække vest for Osnabrück tæt på grænsen til Holland, som kun de færreste indtil nu havde hørt om.

- Jeg håber, at pigen er sød, så vi kan få nogle dejlige billeder, nåede fotograf Jesper Sunesen at bede højere magter om, inden GPS'en endelig kunne meddele, at vi var fremme. Sunesens bøn blev hørt.

Pludselig stod hun nemlig dér på trappen ind til huset, denne toårige charmetrold Lisa, som det meste af verden havde talt om i måneder. Hun hilste os velkommen med et "hej", ledsaget af det mest vidunderlige smil, man kan tænke sig.

Selv vejret skiftede, og solen strålede denne vidunderlige eftermiddag om kap med Lisas glade ansigt. De lyse rottehaler hoppede og dansede til alle sider, mens mor Martina forsøgte at kalde sin øjesten til ro og orden med ordene: "Lisa, kan du sige pænt goddag?".

Ikke 10 vilde heste kunne tøjle dette lille, menneskelige kuglelyn, der udstrålede optimal livsglæde og helt åbenlyst nød livet med fuld knald på alle kedler. Det liv, som hun havde været så uendelig tæt på at miste, men som Lisa nægtede at give slip på.

Nu skulle vi høre hendes utrolige historie, en beretning om liv og død, som hele verden hungrede efter at vide mere om. Men først nu mente Martina, at datteren var klar til opmærksomhed og alverdens bevågenhed.

Nogle måneder før vores møde med Lisa og hendes 31-årige mor, Martina Hofmann, svævede den toårige pige længe mellem liv og død. Kun få minutter, højst en halv time, skilte hende fra at udånde i sin mors arme, efter at familien Hofmanns lystyacht var forlist i en storm i Biscayen på et stormpisket Atlanterhav.

I 10 døgn så ægteparret Martina og Jörg Hofmann, deres datter Lisa samt hendes farbror, Jan Hofmann, døden i øjnene, mens de blev kastet rundt i deres redningsflåde i seks-syv meter høje bølger.

Læs også: Friede på romantisk krydstogt

Reddet i sidste øjeblik
Da de fire blev reddet, havde Lisa mistet en tredjedel af sin vægt. Kroppen var totalt udtørret og dehydreret, og Lisa havde ikke længere selv kræfter til at trække vejret. Var hjælpen nået frem lidt senere, havde Lisa ikke denne dag kunnet modtage gæsterne fra Danmark med et sorgløst smil.

Så havde hun i stedet ligget på kirkegården, som offer for et maritimt drama, som senere blev kendt som "miraklet på oceanet".

- Da vi lå i redningsflåden, troede vi, at Gud havde forladt os. Men da lægerne senere fortalte, hvor tæt Lisa havde været på at dø, vidste vi, at Gud havde været med os hele vejen, fortalte Martina dengang.

De fire skulle i efteråret 2000 sejle ægteparret Hofmanns ny lystyacht, "Sea Star", fra La Coruna i Spanien til den hollandske by Elburg. I to dage havde de to mænd gennemgået skibet fra køl til mast, og alt var o.k.

Båden var udstyret med den nyeste teknik, og rejsen var med Jörg som en erfaren og dygtig sejler beregnet til fire døgn. Mandag morgen den 12. september stoppede motoren pludselig, og Jörg lugtede diesel. Mens Martina fik datteren i tøjet, lød en eksplosion fra motorrummet.

Den 1,80 x 1,80 meter store redningsflåde blev kastet i havet, og kort efter så de fire fra flåden lystyachten gå til bunds på 4.000 meters dybde. De havde hverken nået at få proviant eller vand med. Men der var ingen panik.

Biscayen blev besejlet af mange skibe, og de voksne var fortrøstningsfulde. Men dagene gik, og mens sulten og tørsten nagede, svandt håbet om at blive reddet.

Du må ikke dø
På den sjette dag kom der lidt regn, men ikke nok til at slukke tørsten. Med regn kom kulde, og ulykkeligvis blæste Lisas overtøj i havet. Mens trøstesløshed og fortvivlelse voksede, blev der udstedt forbud mod at tale om døden.

Efter otte dage vidste de voksne, at Lisa var tæt på at dø. Men den lille pige udviste en livsvilje ud over alle grænser. Mens de voksne individuelt forberedte sig på at dø, og uvejr og efterårsstorm rasede over Atlanterhavet, fablede en døende Lisa om kakao og kiks.

Kræfterne var for længst forsvundet ud af hendes krop, da hun med halvt åbne øjne kikkede op på sin mor. Blikket borede sig ind i hjertet på Martina, mens hun så på datterens slappe arme, blå læber og udtryksløse øjne.

Martina husker, at Lisa tog en dyb indånding, mens hun med bedende øjne kikkede op på hende, som ville hun spørge: "Mor, hvorfor gør du dette mod mig?".

Den afkræftede og ulykkelige mor skreg sin smerte ud i den lille flåde: "Ikke nu, Lisa! Du må ikke dø for mig. Hører du, Lisa? Du må ikke dø." "Skal det ende sådan?", tænkte Martina. "Skal jeg sidde med min døde datter i armene, mens jeg selv venter på at dø?"

Læs også: Klaus Pagh får ikke sin søn hjem

Samlet op af fragtskib
Efter 10 døgn i selskab med dødsangst, fortvivlelse, frygt og panik i redningsflåden blev de fire endelig reddet. Martina var gledet ind i en næsten bevidstløs tilstand. Hendes svoger græd skiftevis hysterisk og apatisk, mens han fortvivlet krammede et billede af sin hustru og børn. Jörg var heller ikke ved bevidsthed.

Pludselig hørte Martina et tågehorn i det fjerne. Det var det tunesiske fragtskib "Jerba", der lå kun 100 meter borte. En halv time senere var de fire reddet. Men Lisa var ikke uden for livsfare. Hun blev med helikopter fløjet til et hospital i Vigo i Spanien.

Den toårige pige vejede blot 10 kilo, men til gengæld kæmpede hun alt, hvad hun kunne for sit liv. Efter 14 dage var hun så frisk, at hun og mor Martina kunne blive udskrevet og rejse hjem til Schüttorf.

Familien er i dag flyttet fra byen og forsøger på alle måder at lægge dramaet bag sig. Lisa har fået en lillesøster, og heldigvis var hun under det maritime drama så lille, at hun i dag intet husker fra de 10 frygtelige døgn i dødens favn.

Ægteparret Hofmann sejler ikke længere, men deres livsstærke datter vil for evigt være kendt som "pigen, der ikke ville dø".