Sarah blev mast under hesten: Mine skytsengle reddede mig

En trodsig hest smed en mørk vinteraften Sarah af og efterlod hende hårdt kvæstet og med et livsfarligt blodtab. Tilfældigheder gjorde, at hun blev fundet og reddet i absolut sidste øjeblik.

40-årige Sarah er en vaskeægte ”hestepige”. Som helt lille legede hun med de små My Little Pony-heste på sit værelse, og i takt med at hun blev ældre, blev legetøjet byttet ud med rigtige heste. I en alder af 28 år havde hun endelig sparet nok sammen til at kunne købe sin egen hest.

– Jeg var fuldstændig solgt, da jeg så Lucky, og vidste bare, at det skulle være ham, fortæller Sarah Watkins, der er fra Göteborg.

Hun var en dygtig og erfaren rytter, og derfor tyede andre til hende, når de havde problemer med deres heste. Særligt heste, som blev betragtet som svære at tilvænne.

Læs også: Trine er hestenes redningskvinde

Den spanske hoppe

Og det var præcis sådan en hest, som Sarah red den skæbnesvangre januaraften for fem år siden.

En spansk sort hoppe, som tidligere havde smidt sine ryttere af, skulle nu tøjles af erfarne Sarah. Hesten var trodsig og stor, men Sarah følte alligevel, at hun havde kontrol over den.

Mørket havde sænket sig udenfor, sneen lå på jorden, og der var spejlglat de fleste steder.

En pige spurgte Sarah, om hun skulle tænde for ridebanens udendørsbelysning, men Sarah rystede blot på hovedet, for hun var snart færdig med at ride. Troede hun.

For kort efter begyndte den trodsige hest at ryste og nægte at bevæge sig frem. Dens hove begyndte at glide på det glatte is, og det fik den til at gå baglæns og stejle for at ryste Sarah af sig.

Hjertet stoppede

Det næste, Sarah husker, er langt senere. For da lå hun på jorden og så et menneske stå over hende.

– Hun spurgte mig, om jeg kunne røre mine ben, og da jeg forsøgte at mærke efter, følte jeg mig helt knust, fortæller Sarah.

Pigen forsøgte at lægge et tæppe under Sarah for at beskytte hende mod kulden, men hun måtte opgive, fordi hele Sarahs underside var dækket af blod, så hun turde ikke flytte rundt på Sarah, der havde ligget alene i mørket i mindst 20 minutter.

Temperaturen var minus 13 grader, og hun var stærkt nedkølet.

Da ambulancen endelig ankom, fik de travlt, for de kunne ikke se, hvor alt blodet kom fra. Altså måtte der være tale om en indre blødning.

På vej til hospitalet stoppede hendes hjerte, men det lykkedes for redderne at få det i gang igen. Det viste sig, at hun havde mistet 3½ liter blod, og var hun blevet fundet bare 10 minutter senere, havde hun været død i dag.

Se også: Martine kørte galt: Jeg måtte lære at gå og tale igen

Uventet hjælp

Efter et par dage på hospitalet vågnede hun op i forfærdelige smerter. Lægerne havde givet hende et korset på for at holde sammen på hendes knuste bækken og skamben. Samtidig var hun forbundet til flere apparater med slanger.

Sarah havde været igennem flere operationer, og der ville komme mange flere. De kommende uger bestod hovedsageligt af at ligge stille i sengen. Morfin holdt smerterne på afstand, og Sarah kæmpede for at komme igennem dagene.

– Jeg kunne ikke gå på toilettet selv eller vende mig i sengen. Hele tiden måtte jeg bede om flere smertestillende midler. Jeg var dybt afhængig af andre mennesker, og det skræmte mig.

Efter fem operationer blev hun overflyttet til et andet hospital, hvor hun begyndte at genoptræne for at lære at gå igen.

I begyndelsen gik hun blot et par skridt, selv om hun trænede i timevis hver eneste dag for at komme sig så hurtig som mulig. Men kort efter fik hun en urinvejsinfektion, der gav hende så høj feber, at hun selv troede, at nu ville hun dø.

– Alle var bekymrede for mig, og jeg fik det bare værre og værre, husker Sarah og fortæller, at hun endte med at få uventet hjælp.

– Under hele min rejse – fra jeg kom ind i ambulancen til nu – vidste jeg, at der var tre engle til stede. Det var som et skinnende lys, der altid var der, og da jeg lå med høj feber, følte jeg endnu mere støtte. Jeg besluttede mig for at tage imod hjælpen og indså, at det var et tegn på, at jeg skulle ændre mit liv til det bedre, siger Sarah.

Læs også: Robin: Jeg blev reddet af engle

Det var ikke min tur

Så snart infektionen var væk, fik hun det bedre. Slangen til hjertemaskinen kunne fjernes, og endelig måtte Sarah tage hjem.

– Jeg tog mine første skridt uden krykker, selv om jeg var bange for, at jeg ville gå i stykker. Men jeg klarede det, og det gav mig masser af gåpåmod.

Snart var Sarah tilbage i stalden, hendes hest Lucky var dog en smule skeptisk over for krykkerne.

– Det er ikke så mærkeligt, men vi fandt hinanden igen, og allerede om sommeren kunne jeg ride på Lucky igen. Den var meget forsigtig med mig, smiler Sarah, der kunne mærke, hvordan hendes krop blev stærkere og stærkere.

– Jeg sov meget det første år, men i dag løber jeg og arbejder med heste igen. Jeg kan ikke gøre noget i for lang tid, men jeg har et godt liv i dag.

Siden har Sarah tænkt meget over sin oplevelse og også forsøgt at finde svar på det lys, hun oplevede i ambulancen. Blandt andet har hun taget kontakt til en clairvoyant for at forstå, hvorfor hun overlevede.

– Clairvoyanten fortalte, at alle mennesker har skytsengle, og at jeg havde tre den aften i ambulancen, som hjalp mig tilbage til livet. Det var ikke min tur. Det føltes rart at få bekræftet, for det var præcis den følelse, jeg havde haft.