Vi har fået en chance til

Dan var soldat på Skive Kasserne, da han en lørdag aften mødte den lokale Tania på byens diskotek. De vidste med det samme, at det skulle være de to. De flyttede sammen, blev gift, fik to børn, hus på landet, hund, have, drivhus, båd og en stor omgangskreds.

Den historie er hørt før. Men efter 18 års kærligt samliv tog historien en uventet drejning.

Fandt sin kone blå og livløs i sengen

Det begyndte en morgen i oktober 2020, hvor Dan gjorde noget, som ellers ikke var en del af familiens normale rutiner. Normalt stod han tidligere op end resten af familien, gik en tur med hunden for bagefter at lukke den ind i huset igen og køre på arbejde uden at vække de andre.

Denne morgen tog Dan imidlertid trinene op ad trappen efter hundeluftningen for at sige farvel til sin sovende kone. Og de skridt kom til at ændre alt.

Dan fandt nemlig Tania blå og livløs i sengen, og i det næste øjeblik kæmpede han for hendes liv med hjertemassage på soveværelsesgulvet, mens deres to børn sad nede i stuen, og mens udrykningen var på vej til deres hjem, ude mellem markerne i Roslev i Salling.

Gav hjertemassage i 20 minutter

Det er en lang tur, så Dan gav hjertemassage i omkring 20 minutter. En næsten ufattelig bedrift. Men også en bedrift, som Dan var i stand til. Allerede som ung teenager fik han sit første hjerteredder-kursus på efterskolen, og lige siden har han gentagne gange øvet hjertemassage på dukker i militæret, på arbejdspladser, og da han tog dykkercertifikat.

– Jeg har da en gang imellem tænkt: “Åh, er det nu også nødvendigt?” Men hvor var det alligevel godt, for jeg var slet ikke i tvivl om, hvad jeg skulle gøre, siger 41-årige Dan Søgaard Straarup.

Blev fløjet væk i helikopter

Tvivlen kom dog senere. For godt nok kom der gang i Tanias hjerte, da redderne ankom og gav hende et stød, men ingen kendte hendes fremtid, da hun sovende blev fløjet væk i den helikopter, som var landet på marken udenfor.

I starten var lægerne fortrøstningsfulde. Men hver gang de ville vække hende fra hendes komatilstand, gik hun i kramper, og man var derfor nødt til at lægge hende til at sove igen.

– Efter fem dage opstod der mere og mere usikkerhed om, hvor megen skade, der var sket, og til sidst fik jeg at vide, at jeg nok skulle forberede mig på, at det ikke blev godt, husker Dan.

Håbet kom tilbage

Han husker også tydeligt den fredag, hvor Tania blev flyttet fra Aarhus til Viborg. For den dag kom håbet tilbage.

– Jeg ved ikke, hvad de putter i vandet i Viborg, men pludselig begyndte Tania at bevæge øjnene. Hun begyndte også at reagere, når vi sagde noget. Det gik bare hurtigt. Jeg var slet ikke i tvivl om, at hun vidste, hvem jeg var. Det gjorde en kæmpe forskel.

Selv husker 40-årige Tania intet. Hverken fra tiden før eller efter hjertestoppet. Eller fra de lange minutter, hvor hun var død.

– Jeg kan desværre ikke sige, hvad der sker, når man dør. Jeg kan bare sige, at jeg gik i seng engang midt i september og vågnede op i en hospitalsseng i midten af oktober. Det hele er væk.

Ikke samme overskudsmor som før

Det var en ny virkelighed, Tania vågnede til. Tyve minutters hjertestop påvirker hjernen, og siden har Tania været igennem hård genoptræning. Selv om hun i det ydre ligner sig selv, skal hun lære at acceptere, at hun ikke længere er helt den samme overskudsmor og hustru, der altid kunne få hverdagen til at glide og planterne til at gro i drivhuset. Hendes ord kommer en anelse langsommere. Højre side kan drille. Trætheden kan være overvældende. Og overblikket er skrumpet ind.

– Mit liv er vendt på hovedet, og jeg skal lære at sætte tempoet ned, siger Tania, som sammen med Dan og børnene på ni og 13 år har fået nye rutiner i familielivet.

Alting skal planlægges. Hvor de før kunne tage en spontan tur i Legoland, skal de nu sørge for, at der er hviletid før og efter, og at der er bænke undervejs, hvor Tania kan hvile lidt. Der skal tænkes frem og prioriteres i familien. Og hvor de før delte alt, har Dan stået med mange opgaver alene.

Taknemmelige trods udfordringer

Det får ham nu ikke til at klynke.

– Ja, vi har fået udfordringer. Men vi har samtidig fået en chance mere. Tania er her hos mig og børnene, og det er vi utrolig taknemmelige for. Det kan godt være, at Tania ikke kan det samme som før, men hun er absolut brugbar, som han siger med et smil.

Dan og Tania har tydeligvis deres egen tone og sorte humor sammen. Og den slags kan man overleve længe på.

Vi er gode i kriser

– En ting var at overleve hjertestoppet. En anden ting var at komme igennem alt det, som fulgte med, siger Tania og fortsætter: – Dan og jeg er selvfølgelig mand og kone. Men vi er også bedste venner, og vi er gode i kriser. Hvis vi ikke i forvejen kendte hinanden så godt, var vi aldrig kommet igennem det her, siger hun.

Tania er også bevidst om, at hvis det ikke var for Dan, havde hun ikke siddet her i dag. Takket være ham, levet familien videre, bare på en ny måde.

Vi venter ikke til i morgen

– Jeg er så glad for at være her i dag, og det har ændret vores tilgang til livet. Vi er ikke så nølende mere. Hvis der for eksempel er noget, vi gerne vil, venter vi ikke til i morgen. For ingen kan ikke være sikker på at nå så langt.

Tanias hjertestop skyldtes rytmeforstyrrelser. Hun har i dag fået indopereret en icd.

Fakta om hjertestop

Hvert år rammes omkring 4.700 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til omkring 13 hver dag.

Hvis ingen træder til med genoplivning, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 19.

Hvis et vidne træder til med hjertemassage, inden ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 7.

Hvis personer med hjertestop modtager genoplivning med brug af hjertestarter, inden ambulancen ankommer, overlever næsten 1 ud af 3.