Forskernes ønskeliste til politikerne: Sådan løfter vi hjernesundheden

Der skal tages hånd om danskernes hjernesundhed. Og tre hjerneforskere har nogle konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.

Selv om psykiatrien og psykiske lidelser ligger ret højt på den politiske dagsorden, er ”hjernesundhed” ikke et ord, der er blevet ytret meget i den offentlige debat.

Energikrisen, økonomien, klimaet og Putins invasion af Ukraine er blandt hovedtemaerne, og selv om det bestemt er emner, som fortjener taletid, skal det ikke afholde os fra at tale om hjernesundhed. Det mener tre forskere, Videnskab.dk har talt med.

– Meget af danskernes tab af livskvalitet og funktionsevne er relateret til sygdom, der sidder i hjernen, forklarer Kristian Steen Frederiksen, der er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

Han er en af tre hjerneforskere, som har nogle konkrete forslag til landets politikere om, hvordan vi bedst kan tage vare på danskernes hjerner.

Centre i hele landet

Hvis Kristian Steen Frederiksen var politiker, ville han oprette hjernesundhedscentre på hospitaler i alle landets regioner. Her kunne danskerne frivilligt komme at få testet deres hjernesundhed og risiko for at udvikle demens af læger med speciale på området.

– Det skulle være et center, som gav borgerne konkrete råd til, hvordan de på et individuelt niveau kunne sætte ind over for eventuelle risikofaktorer. Man kunne tage højde for folks fysiske og mentale aktivitet, rygning, kost og humør og teste deres kognitive evner, mener Kristian Steen Frederiksen.

– Ud fra det kunne man få en hjernesundhedsprofil og gå hjem med en rapport om, hvordan ens hjerne fungerer, og hvor man kan sætte ind.

Hjernesundhedscentre ville have en dobbelt-virkning på danskerne, for signalværdien i at oprette centrene ville nok få flere danskere til at gå op i deres hjernesundhed, mener han.

Europarekord i druk blandt unge

Danske unge er dem i Europa, der drikker mest og oftest er fulde ifølge en WHO-rapport fra 2020.

Derfor ønsker alkoholforsker Janne Tolstrup, at der bliver indført en 18-årsgrænse for salg af alkohol, fortæller hun til Videnskab.dk.

– Jeg vil gerne fortælle politikerne, at danske unges europarekord i druk går ud over deres hjerner. Både fordi for meget alkohol fysiologisk set lader til at påvirke hjernen uhensigtsmæssigt i nogle år, hvor den stadig udvikler sig, og fordi du kan falde og slå hovedet, når du har drukket for meget, forklarer Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Hjernen er typisk først er helt færdigudviklet, når du er i midten af 20’erne, og noget af det sidste, der udvikler sig, er frontallapperne. Et hjerneområde inde bag din pande, der er med til at gøre dig i stand til at træffe velovervejede beslutninger, behovsudskyde og risikovurdere.

Når alkoholen trænger ind i hjernen, påvirker det blandt andet frontallappernes funktion, så når unge drikker, bliver de altså ekstra dårlige til at risikovurdere og forudse konsekvenserne af deres handlinger, forklarer Janne Tolstrup.

Skal forebygge selvmord

Depressionsforsker Poul Videbechs appel til politikerne går på, at blandt andre læger, politifolk, skolelærere og præster skal have kurser i at opdage depression. Sådan kan man knække Danmarks selvmordskurve, som efter at have været faldende siden 1990’erne stagnerede i 2010.

– Hvert år er der cirka 600 selvmord i Danmark, påpeger professor og overlæge Poul Videbech, som leder Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Glostrup. Det svarer til, at hver gang én person dør i trafikken, dør fire ved selvmord, forklarer han til Videnskab.dk.

– Og hvis politikerne ville, kunne de formentlig uden større problemer redde omkring en tredjedel ved at lære de relevante faggrupper at opdage depression, som er et af faresignalerne.

Alt, hans forslag kræver, er, at folk, der arbejder med mennesker i krise, såsom læger, præster og politifolk, med mellemrum får et kursus, der er målrettet netop deres faggruppe.

– De skal simpelthen bare spørge, hvordan folk har det. Det er virkelig ikke raketvidenskab. For det er nok de færreste, der kommer og fortæller, at de har en depression. De kommer med alle mulige andre symptomer som søvnforstyrrelser eller smerter, og hvis for eksempel lægen spørger ind til symptomer på depression, kan man fange nogle, siger Videbech.