Interkøn: Folk med mandlige og kvindelige kønstræk møder livslang modgang

14 mennesker fortæller om isolation og mobning, fordi de har en krop med fysiske træk fra begge køn.

Langt de fleste af os fødes enten som mænd med et X- og et Y-kromosom eller som kvinder med to X-kromosomer.

Men en ganske lille del falder uden for kategori. De bliver født med en anderledes sammensætning af kønskromosomer og kan udvikle fysiske træk, der normalt forekommer hos det modsatte køn.

Deres bryster, kropsbehåring, kønsdele og muskelmasse kan eksempelvis være anderledes end deres kønsfællers.

Social isolation, skam og stigmatisering kan være konsekvensen af at være født med en af de sjældne tilstande, der nogle gange betegnes som interkøn, fremgår det i en ny dansk undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ifølge Videnskab.dk.

Mobning og stigma

I undersøgelsen fortæller 14 personer med interkøn om mobning i skolen, vanskeligheder i arbejdslivet, og om læger, der ikke opdager og mangler viden om deres tilstand.

– Der var mobning og rygtespredning og virkelig meget stigma, beretter en om sin skolegang.

En anden fortæller om sit arbejdsliv:

– På mine arbejdspladser har jeg oplevet chikane og folk, der peger og mobber: “Se ham der, han ser fandeme mærkelig ud.” Folk, der peger på min krop og min røv, lyder det i et uddrag af et af interview.

– Jeg har ikke talt med nogen om det eller konfronteret dem. Det har jeg ikke turdet. Jeg var bange for, hvad der ville ske. Siden da har jeg kun haft arbejde, hvor jeg enten ingen kolleger havde, eller hvor vi kun har noget med hinanden at gøre over telefonen.

Isoleret liv med skam

Mange af interviewpersonerne skammer sig over, at deres kroppe ikke udvikler sig som deres kønsfællers, at de for eksempel har mindre testikler eller mere kropsbehåring.

De snakker ikke med nogen om det og holder sig væk fra steder, hvor de kan blive afsløret, for eksempel svømmehaller og omklædningsrum.

Deres liv er tilbagetrukket og isoleret, skriver forskerne i rapporten, som udkom for nyligt.

– De vil gerne holde det for sig selv, siger en af forskerne Helle Max Martin, der er antropolog og senioranalytiker på VIVE, til Videnskab.dk.

– Og det kan man godt forstå, når de har oplevet at blive ekskluderet socialt i skole og på arbejdspladser og at blive passet op på gaden af vildt fremmede mennesker, som kommenterer deres udseende. Så kan det være svært at snakke om, tilføjer hun.

Kan give helbredsproblemer

Deres erfaringer med stigmatisering, chikane og social isolation ligner dem, der kendes fra andre kønsminoriteter, fortæller Lucia Pop, der forsker i behandlingen af transkønnede og er overlæge i sexologi på Aalborg Universitetshospital, til Videnskab.dk.

– Vi er langt fra en virkelighed, hvor man ikke bliver diskrimineret, mobbet eller udsat for andre former for vold og traumer, hvis man tilhører en kønsminoritet. Det viser flere undersøgelser, og det er virkelig trist, siger Lucia Pop.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der flere videnskabelige undersøgelser, som peger på, at personer, der tilhører en kønsminoritet, har flere fysiske, sociale, seksuelle og mentale problemer end gennemsnittet.

Det kan blandt andet skyldes, at de rammes af minoritetsstress.

– Denne form for stress kan opstå som følge af eksklusion, diskrimination, chikane og voldelige hadforbrydelser, men den kan også igangsættes af en fornemmelse af at være “anderledes”, “mistænkelig”, “forkert” eller “forklaringskrævende” i et altoverskyggende cis- og heteronormativt samfund, skriver Sundhedsstyrelsen.

Viden og oplysning kan være med til at gøre livet lettere for dem, der skiller sig ud fysisk eller mentalt fra gængse kønskategorier, mener Lucia Pop.

– En rapport som VIVE’s kan bidrage til at afstigmatisere. Alt, der kan oplyse og belyse kønsminoriteters erfaringer og vilkår, er enormt vigtigt, siger hun.