Svært at skaffe fængselsbetjente

En læser spørger Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen, hvad der skal til for at gøre jobbet som fængselsbetjent mere attraktivt.

Måske er det lidt udenfor din ”boldgade”, men jeg tillader mig at spørge alligevel. Man hører, at det nærmest er umuligt at få folk til at søge jobbet som fængselsbetjent.
Hvad skal der efter din mening til for, at arbejdet bliver mere attraktivt?

D.K.

Hej D.K.

Du har ret i, at Kriminalforsorgen for tiden har svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Du har også ret i, at dette problem ikke er inden for mit normale kompetenceområde, men jeg prøver alligevel at komme med en forklaring.
I mange år har politikerne for at vise handlekraft indført love og stramninger i form af for eksempel bandepakker og øgede ressourcer til politiet.
Men man skal altid huske hele straffesagskæden, altså også anklagemyndigheden, domstolene og afsoningsdelen, det vil sige kriminalforsorg og fængselsvæsen.
Politiets indsats har medført et stort pres på fængslerne, som samtidig er præget af, at en større og større del af de indsatte er udlændinge eller kommer fra rocker- og bandemiljøet.

 

Mangler mangfoldighed

Samtidig er der indført andre muligheder end fængsel for at afsone en dom for kriminalitet, blandt andet med fodlænke i eget hjem, ved samfundstjeneste eller ved at afsone i et åbent fængsel.
Alt sammen meget godt, men det betyder, at den mangfoldighed, man tidligere fandt blandt de indsatte i fængslerne, ikke længere i samme grad er til stede.
De indsatte er typisk hårde kriminelle, mange med indvandrerbaggrund, eller tilrejsende udenlandske kriminelle.
Fængslerne er for tiden fyldt til bristepunktet, og det gør dagligdagen vanskelig.

Hårdt miljø 

Jeg er sikker på, at de fleste fængselsbetjente har søgt jobbet, fordi de også gerne ville være med til at resocialisere og hjælpe de indsatte til et liv uden kriminalitet frem for blot at være fangevogtere.
Men blandt andet fordi de indsatte kommer fra kriminelle miljøer og grupperinger, ofte voldelige og med egne æres- eller kulturbegreber, bliver det vanskeligt at opnå en almindelig fornuftig omgangstone i fængslerne. Det medfører et hårdt miljø, som igen giver anledning til, at man bruger flere tvangs- og strafmidler. Det kan være brugen af strafcelle – det vil sige en disciplinærstraf i isolation på mere end 14 dage Denne straf er nærmest eksploderet i de seneste år. I 2015 skete det syv gange – i 2018 skete det 674 gange. Det er en voldsom stigning.

Læs også: Alice blev dræbt på åben gade   

Disciplinærstraffe i fængslerne, herunder strafcelle, sker typisk, fordi de indsatte overtræder interne regler. Det kan være, at de ryger hash, drikker eller optræder voldeligt over for personalet eller andre indsatte. En sådan stigning er i sagens natur problematisk, også for de ansatte i fængslerne. Og derfor er det måske forståeligt, at jobbet som fængselsbetjent ikke umiddelbart ligger øverst på hitlisten over uddannelser.

Bør være et godt job

PTSD (posttraumatisk stress-syndrom) er ifølge en ny undersøgelse fra Justitsministeriet langt mere udbredt blandt fængselsbetjente end hos politibetjente og soldater.
Ifølge undersøgelsen opfylder hele 13,5 procent af fængselsbetjente diagnosekriterierne for PTSD, og det er fire gange højere end blandt politibetjente.
Om også lønnen er et problem for manglende ansøgning til jobbet som fængselsbetjent, ved jeg ikke. Arbejdsmiljøet er nok det vigtigste.

Læs også: Her er mine yndlingsserier 

Man kan ikke blive ved med at proppe flere og flere fanger i fængslerne, mens bemandingen falder.

Jeg bemærker mig heldigvis, at både Fængselsforbundet og ledelsen i Kriminalforsorgen er helt opmærksomme på problemet og tilsyneladende i gang med at komme med løsninger. At være fængselsbetjent bør være et fedt, indholdsrigt og ansvarsfuldt job.

Venlig hilsen Bent