Verdens måske ældste sætning fundet på lusekam

I mange tusind år har mennesker irriteret sig over de kløende små bæster i hovedbunden, viser et fund i Israel.

– Må denne stødtand fjerne lusene i håret og skægget!

Sådan står der angiveligt skrevet på en lusekam med kanaanæisk skrift, det ældre alfabet. Det skriver Videnskab.dk på baggrund af et nyt studie.

Den simple sætning vidner om, at lus er en hverdagsgene, som vi deler med mennesker, som levede for over 3.000 år siden.

Køb abonnementOg få Ude og Hjemme hver uge

Et sjældent fund

Kammen, der menes at være er omkring 3.700 år gammel, er blevet fundet 2017 i det sydlige Israel.

Det er ikke den ældste lusekam, som er fundet, men det er det første fund, hvor irritationen og ønsket om at overkomme de små, bodtørstige dyr, er direkte udtalt – i den måske ældst kendte sætning skrevet med det ældste alfabet.

Inskriptionen er et vigtigt fund for forskningen af det ældste alfabet, forklarer assyriolog og forskningsstipendiat ved University of Oxford, Troels Pank Arbøll.

– Det er et sjældent fund. Man har nærmest kun et par håndfulde skrifter fra det her skriftsystems tidligste udvikling. Fordi der er så få inskriptioner, er det svært at undersøge, hvordan skriftsystemet har udviklet sig, fortæller Troels Pank Arbøll til Videnskab.dk.

– Det her fund fortæller en værdifuld historie om et af de tidligste stadier af det første alfabet.

Alligevel skal man være forsigtig med at kalde inskriptionen for ”den ældste sætning i det ældste alfabet”, fortsætter assyriologen, der forsker i skrifter fra kulturer i fortidens Mellemøsten, og særligt perioden 900-612 før vor tidsregning

Det er nemlig meget vanskeligt at fastslå præcis, hvornår kammen her er fra.

– Det er dejligt at kunne sige, at noget er det ”ældste”, men det er sjældent, du kan sige det med sikkerhed. Kammen her er fundet i et hul, sandsynligvis med affald, og ligger derfor sammen med genstande fra forskellige perioder. Forskerne har derfor dateret kammen udfra indskriftens stil, og det gør dateringen noget usikker, forklarer Troels Pank Arbøll.

Elfenben

Lusekammen med inskriptionen er fundet nær et tidligere palads i den kanaanæiske by Lachish i det sydlige Israel.

Kammen er fremstillet af elfenben og må derfor have været en kostelig affære, konkluderer forskerne bag fundet.

Men selv om redskabet er fundet nær et palads, er det reelt umuligt at sige, om kammen har tilhørt eksempelvis en konge eller en anden rig person.

– I princippet aner man ikke, hvem der har brugt kammen, fordi den er fundet i en anden kontekst, end den ville være blevet brugt i. Når det så er sagt, peger materialet på, at det har været et dyrt objekt i sin tid, siger Troels Pank Arbøll til Videnskab.dk.

Selv om det giver god mening, at inskriptionen på en lusekam handler om lus, kan der være usikkerhed om oversættelsen.

– Selvom deres argumenter for oversættelsen er velovervejet, så diskuterer andre specialister alle, hvordan de individuelle ord skal oversættes, påpeger Troels Pank Arbøll.

– Problemet er, at når man har så få tekster fra samme periode, så er man nødt til at oversætte med betydninger, vi kender fra senere sprog, som for eksempel hebraisk. Og når man gør det, er der pludselig en større usikkerhed, for man kan ikke være sikker på, at et ord betød præcis det samme flere hundrede år tidligere, forklarer han til Videnskab.dk.

Det er dog ingen tvivl om, at kammen har været brugt til netop lus.

For på kammens tænder er fundet rester fra lus, hvilket gør fundet helt ekstraordinært, mener Troels Pank Arbøll. Det bekræfter nemlig, at lus var en gene allerede dengang.

– Det er det første fund fra oldtidens Mellemøsten, jeg kender til, hvor der er en klar kobling mellem hovedlus og en kam beregnet til at fjerne dem, siger han.

Fascinationskraft

En mere finurlig del ved fundet af lusekammen med ønsket om at udrydde dyrene i håret er, at det er et ønske, som har været gældende i mange familier lige siden.

Fundet giver os endnu en mulighed for at forstå fortidens mennesker på et andet plan, mener assyriologen.

– Der er noget grundlæggende fascinerende i, at man kan spejle sig i mennesker på tværs af så mange tusind år. Det er der noget smukt, almengyldigt menneskeligt over, opsummerer Troels Pank Arbøll.

Forkæl dig selv med et abonnement på Ude og HjemmeDer er ingen binding!