Sådan slipper du af med menstruationssmerterne

I bund og grund er menstruationssmerter et sundt tegn på, at du ”virker” som kvinde. Men det er sikkert det sidste, du går op i, når det – igen – spænder i maven og murrer i lænden. Heldigvis er der gode råd at hente. Lige her.

Fredag d. 24. oktober 2014 - af Helle Møller Riis, foto: All Over Press

Det er den tid på måneden, og du forbereder dig på et par dage med utilpashed og smerter. Du har allermest lyst til at smide dig på sofaen, så snart du får muligheden for det, eller måske endda melde dig syg. Men sådan behøver det ikke at være.

LÆS OGSÅ: Sund og slank med nødder

Ikke en sygdom

Mange kvinder har ondt i kroppen "fast" en gang om måneden, men du kan sagtens gøre din menstruation til en mindre smertefuld oplevelse. For selv om den gør nas, er menstruation ikke en sygdom, og du kan ved hjælp af blandt andet motion og medicin lindre og i nogle tilfælde få smerterne til at forsvinde. Men hvorfor er det egentlig, vi får ondt under menstruationen? Det har Lisbeth Nilas, gynækolog ved Hvidovre Hospital, et svar på.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vidste du, at...

• Hormonspiraler kan i mange tilfælde stort set fjerne smerter og gøre dig fri for både bind og tamponer, idet blødningen typisk ophører, når du får en hormonspiral sat op.

• Stress kan gøre menstruationssmerter værre. Så sænk skulderene, og træk vejret lidt dybere, når du har "din periode", og sørg for at sove godt, gerne otte timer i træk.

• Ægløsningen er for mange kvinder mere smertefuld end selve menstruationen. Flere beskriver ægløsningen som en vellignende minifødsel, hvor livmoderen får kramper.

- Menstruationssmerter skyldes sammentrækningen af muskulaturen i livmoderen. Livmoderen er én stor muskel. Ved en fødsel kalder man de regelmæssige sammentrækninger for veer. På samme måde er der også sammentrækninger af livmoderen ved en menstruation. Når blodkarrene trækker sig sammen, opstår der iltmangel i vævet i livmoderen. Man mener, at denne iltmangel er den vigtigste årsag til menstruationssmerter. Lisbeth Nilas understreger, at menstruationer er lige så forskellige som os kvinder, og at smerterne typisk forandrer sig, i takt med at vi bliver ældre og får børn.

- De fleste unge kvinder har menstruationssmerter. Nogle i let grad, men andre er så hårdt ramt, at de må sygemelde sig hver måned. Det er usikkert, om det er arveligt - eller om man "arver" måden at tackle éns menstruationssmerter på. Smerterne plejer at mindskes eller forsvinde, når kvinden har født. Forklaringen er formentlig, at livmoderen har været udvidet under graviditeten. Gynækologen fortæller, at menstruationssmerter er mest udtalte, når der har været en ægløsning. Menstruationssmerter er altså et tegn på, at din ægløsning fungerer - og at du har en regelmæssig cyklus. Dybest set, at du "virker" som kvinde.

Når du har rigtig, rigtig ondt

De fleste kvinder beskriver menstruationssmerter som knugende og dumpe, og de fleste oplever dem dybt nede i maven. Smerterne kan stråle om i lænden, ned i bagdelen og for nogle helt ned i lårene.

I slemme tilfælde kan menstruationssmerter give tynd mave, og ved meget stærke smerter kan der også være kvalme og opkastning inde i billedet. Men de fleste af os kan heldigvis dulme smerterne og ubehaget ved at tage to Ipren.

- Vælger du smertestillende behandling, er Ipren bedre end eksempelvis Magnyl og Panodil. Det kan være en god idé at tage to piller tre gange dagligt og eventuelt kombinere med Panodil. Er det ikke nok, findes der andre præparater på recept, forklarer Lisbeth Nilas. Hun anbefaler ofte kvinder med en regelmæssig cyklus at påbegynde smertebehandlingen, før menstruationen begynder. Hos langt de fleste kvinder med menstruationssmerter har p-piller også en god effekt, så det kan være værd at prøve, hvis smertestilende piller ikke hjælper dig.

LÆS OGSÅ: Døjer du med fordøjelsen

Når Ipren og p-piller ikke virker

Hos flertallet af kvinder er der ingen grund til at tænke på andre årsager til smerterne end menstruationen, men hver 10. kvinde lider så meget, at hun må rykke flere dage ud af kalenderen. Er du en af dem, kan det være en god idé at kontakte din læge eller en gynækolog.

Sygdomme som muskelknuder i livmoderen kan nemlig øge risikoen for menstruationssmerter. Ved sygdommen endometriose kan der være ekstreme smerter. Endometriose betyder, at man har livmoderslimhinde uden for livmoderen. Oplever du, at dine smerter bliver værre og værre år for år, kan det være, fordi du er ramt af endometriose. Især hvis smerterne begynder, flere dage inden menstruationen går i gang.

- Om man har endometriose eller ej, kræver normalt en kikkertundersøgelse af bughulen i fuld bedøvelse. Man sætter kun en undersøgelse i gang, hvis kvinden allerede har prøvet behandling med p-piller og smertestillende uden effekt, forklarer gynækolog Lisbeth Nilas.

For mange kvinder forsvinder smerterne ved endometriose af sig selv i forbindelse med overgangsalderen, og det er lægernes opfattelse, at også graviditet ofte får generne til at blive mindre.

Få gode råd mod menstruationssmerter her >>

Sådan gør du kroppen vinterglad

Ja, det nævnes tit her, men det er, fordi det ikke kan nævnes nok. De fleste sover sjældent nok – og mange sover heller ikke godt nok, når de gør det.

Sluk fx for alt elektrisk lys og hav kun stearinlys tændt. Sluk fjernsynet i soveværelset, og fjern det gerne helt. Alle lysindtrykkene vækker din hjerne og skaber stress og spændinger i din krop lige inden, du skal sove.

Lig i din seng i minimum 8 timer. Nogle har brug for længere tid. Mærk efter, om du har brug for at sove mere. Og lyt til det.

Sov nok og sov godt

Ja, det nævnes tit her, men det er, fordi det ikke kan nævnes nok. De fleste sover sjældent nok – og mange sover heller ikke godt nok, når de gør det.

Sluk fx for alt elektrisk lys og hav kun stearinlys tændt. Sluk fjernsynet i soveværelset, og fjern det gerne helt. Alle lysindtrykkene vækker din hjerne og skaber stress og spændinger i din krop lige inden, du skal sove.

Lig i din seng i minimum 8 timer. Nogle har brug for længere tid. Mærk efter, om du har brug for at sove mere. Og lyt til det.

1 / 5

I stedet for fjernsynets farverige, blinkende lys, kan du sætte blid afspændingsmusik på, så din krop stimuleres til at falde til ro. Tag dybe vejrtrækninger og tænk på alt det gode, du har oplevet i dag.

Jo mere rolig du er i kroppen, når du falder i søvn, jo dybere kommer du ned og får en grundig restitution. Det giver energi og overskud.

Lyt dig rolig

I stedet for fjernsynets farverige, blinkende lys, kan du sætte blid afspændingsmusik på, så din krop stimuleres til at falde til ro. Tag dybe vejrtrækninger og tænk på alt det gode, du har oplevet i dag.

Jo mere rolig du er i kroppen, når du falder i søvn, jo dybere kommer du ned og får en grundig restitution. Det giver energi og overskud.

2 / 5

Vi planlægger ofte vores dag ud fra den tid, vi har til rådighed uden at vurdere, hvor meget energi vores opgaver kræver af os. Det er jo langt fra sikkert, at du har energien til at arbejde 10 timer i dag, selv om du har tiden til det.

Accepter, at du nogle dage er mere træt, og tillad dig selv at være mere indadvendt og langsom og tage flere pauser. Jo mere modstand, du har mod det, du laver, jo mere energi koster det. Jo mere du bare er til stede og accepterer, at du har det, som du har det, jo mindre energi skal du bruge på at være noget, du ikke er. Og det giver faktisk energi.

Få tjek på din energi

Vi planlægger ofte vores dag ud fra den tid, vi har til rådighed uden at vurdere, hvor meget energi vores opgaver kræver af os. Det er jo langt fra sikkert, at du har energien til at arbejde 10 timer i dag, selv om du har tiden til det.

Accepter, at du nogle dage er mere træt, og tillad dig selv at være mere indadvendt og langsom og tage flere pauser. Jo mere modstand, du har mod det, du laver, jo mere energi koster det. Jo mere du bare er til stede og accepterer, at du har det, som du har det, jo mindre energi skal du bruge på at være noget, du ikke er. Og det giver faktisk energi.

3 / 5

Hvornår har du sidst leet hjerteligt, så du næsten ikke kunne få luft?

Et godt grin er lige så sundhedsskabende som en 30 minutters løbetur, viser forskning. Du frigiver endorfiner, når du ler og griner. Humøret bliver forhøjet længe efter, og du bliver mere robust over for smerte.

Latter styrker immunforsvaret og modvirker stress. Og så viser undersøgelser, at folk, der griner mere, gennemsnitligt lever længere end folk, der sjældent griner.

Hjælp latteren på vej ved at omgive dig med mennesker, der får dig til at grine, se sjove film og tv-serier, se et standup-show, læs vittigheder og leg fjollede lege med dine børn.

Grin hver dag

Hvornår har du sidst leet hjerteligt, så du næsten ikke kunne få luft?

Et godt grin er lige så sundhedsskabende som en 30 minutters løbetur, viser forskning. Du frigiver endorfiner, når du ler og griner. Humøret bliver forhøjet længe efter, og du bliver mere robust over for smerte.

Latter styrker immunforsvaret og modvirker stress. Og så viser undersøgelser, at folk, der griner mere, gennemsnitligt lever længere end folk, der sjældent griner.

Hjælp latteren på vej ved at omgive dig med mennesker, der får dig til at grine, se sjove film og tv-serier, se et standup-show, læs vittigheder og leg fjollede lege med dine børn.

4 / 5