Træn udenom forkølelse

Din risiko for luftvejsinfektioner øges, hvis du er meget lidt fysisk aktiv. Og træner du meget og hårdt, er du særligt udsat i perioden lige efter din træning. Her får du 5 råd til den gyldne mellemvej.

Foto: Colourbox.com

Din risiko for luftvejsinfektioner øges, hvis du er meget lidt fysisk aktiv. Og træner du meget og hårdt, er du særligt udsat i perioden lige efter din træning. Her får du 5 råd til den gyldne mellemvej.

For lidt fysisk træning er ikke sundt for dig og dit helbred, men at for meget og hård træning øger risikoen for forkølelse og influenza, kan lyde lidt sjovt - men den er god nok! Fænomenet kaldes "det åbne vindue", fordi din krop "står åben" overfor infektioner, lige efter meget hård træning.

Læs mere om Slankeklubben og meld dig ind her!

Hvis du er en af dem, der elsker at give den gas på f.eks. løbestien eller løbebåndet, så kan du sagtens holde dig rask alligevel. Se med her:

Korte træningspas
Hold flere korte træningspas, de er mindre belastende end få lange træningspas.

Ro på!
Det er vigtigt at lade kroppen "få et hvil" indimellem. Prøv med en lidt roligere træningsuge end normalt ca. hver 3. uge.

Del din træning op
For hvert høj-intenst træningspas, tag da 2-3 træningspas med lav intensitet.

Slap af!
Skru ikke for voldsomt op for din træning. Lav hellere rolige forøgelser i intensitet og varighed.

Hjælp restitutionen på vej
Udstrækning er vigtig for din krop efter træning - så husk det, og din krop vil elske dig for det.