Glædede sig til skolestart: Lærke blev kun syv år

Det lilla penalhus var for længst pakket ned i skoletasken, som Lærke var så stolt af. Pandehåret var blevet klippet, så frisuren kunne stå helt skarpt til den første dag i 1. klasse.

Den 21. juli 2005 sagde Ann Woidemann farvel til sin yngste datter for sidste gang. 7-årige Lærke skulle i fritidsordning, og derefter ville hun blive hentet af sin far, som hun boede hos hver anden weekend. Planen var, at de dagen efter skulle rejse på sommerferie sammen med Lærkes ni år ældre søster, Line.

Da Ann tog afsked med sin lille pige foran fritidsordningen, anede mor og datter ikke, at de aldrig skulle ses igen. Men det var, som om at deres afsked alligevel var noget helt særligt den morgen.

– Hun sprang op og viklede benene om livet på mig, og så hang hun dér som en lille abeunge. Jeg hviskede til hende: ”Jeg elsker dig,” og så sagde hun: ”Jeg elsker også dig.” Og så hoppede hun ned og smuttede ind. Det er det sidste billede, jeg har af hende, siger Ann Woidemann, 55, fra Nørresundby.

Imens lå hendes anden datter, 16-årige Line, derhjemme og sov. Hun nåede ikke at se sin lillesøster den dag. Men aftenen før havde de to søstre delt et rørende øjeblik, som betyder alt for Line i dag. Hun var kommet sent hjem, og med det samme hun trådte ind ad døren, hørte hun Lærke kalde på sig.

– Hun havde holdt sig vågen, fordi hun ville sige godnat til mig, fortæller den nu 33-årige Line Woidemann, mens hun mindes sin søster med tårer i øjnene.

– Vi var som nat og dag, men vi var også som ærtehalm, der hænger sammen. Hun var den mest hjertevarme og elskelige person, og når hun holdt af nogen, slap hun dem ikke igen.

Anns øjne fyldes også af tårer, mens hun lytter til Lines ord. Hun kan sagtens genkende beskrivelsen af Lærke, som var en pige, der både elskede og levede for fuld udblæsning.

– Lærke var ”mors lille dreng”. Hun var den pige, man ikke skulle sende ud i kjole og så håbe på, at hun kom ind igen og var ren. Hun var fuld af spilopper og skulle have næsen i alt, siger Ann kærligt.

Gik i chok

Hun var til Grøn Koncert sammen med sin daværende kæreste, da hun fik den skrækkelige besked.

– Pludselig blev jeg kaldt på scenen af Jacob Haugaard. Han brugte mit fulde navn, Ann-Margret Woidemann, hvilket der ikke er mange, der kalder mig. Jeg gik lidt i chok, grinede og sagde: ”Det var da et frygteligt navn.” Tredje gang det blev kaldt, tænkte jeg, at jeg hellere måtte rejse mig og gå hen til polititeltet, for det var dét, han bad om.

På vej hen til teltet begyndte alvoren langsomt at gå op for hende. Der var sket noget forfærdeligt. ”Sig, det er min mor,” gentog hun for sig selv igen og igen. Hendes mor var terminalt syg, så hendes dage var alligevel talte. Men da Ann nåede frem og blev ført ind i en politibil, var beskeden langt værre.

”Det er din datter,” sagde en betjent med alvorlig mine. ”Nej, nej, hende har jeg lige sendt hjem med en veninde,” forsikrede Ann. Hun troede, at han talte om Line, som også havde været med sin mor til koncerten. ”Det er den anden,” sagde betjenten så og fortalte, at Lærke og hendes far var kørt galt i hans bil.

– ”Og så er de døde begge to eller hvad?” sagde jeg bare. Jeg kunne ikke få luft og tænkte: ”Det her sker ikke rigtigt.” Men samtidig var jeg nødt til at bevare overblikket, for jeg skulle jo hjem og fortælle det til Line.

Begyndte at skrige

Line undrede sig, da døren gik op derhjemme, og hendes mor pludselig stod foran hende. De havde jo lige sagt farvel til hinanden på koncertpladsen, fordi Line ville hjem, og hendes mor ville feste videre.

– Lige så snart jeg kiggede på hende, kunne jeg se, at der var noget galt. ”Hvad er der sket?” spurgte jeg. ”Det er din far og Lærke,” sagde hun. Og så begyndte jeg bare at skrige, fortæller Line.

Sammen med sin mor tog hun videre til Aalborg Sygehus, hvor Lærke og hendes far, Niels, var blevet bragt hen efter ulykken. Her fik de at vide, at Niels var kørt over i den modsatte vejbane på Thisted Landevej med sin datter på bagsædet. Den lille personbil var stødt frontalt ind i bus, og både Lærke og hendes far var dræbt på stedet.

– Det er det eneste, vi ved, siger Ann bedrøvet.

Lige siden har både hun og Line brugt megen tid på at tænke over, hvad der præcist skete. Ingen har kunnet fortælle dem, hvad årsagen til ulykken var. 38-årige Niels led af sukkersyge, men efterfølgende undersøgelser viste ingen tegn på, at han skulle have haft et ildebefindende. Der blev heller ikke målt alkohol i hans blod efter ulykken. Faldt han så bare i søvn?

Svært at bearbejde

Uvisheden har gjort det svært for dem at bearbejde sorgen, som ellers er tung nok i forvejen. Tabet er dobbelt for dem begge, for selv om Ann var skilt fra Niels, bevarede de et godt forhold lige til det sidste. Niels var et godt menneske, og både han og Lærke efterlod et stort tomrum.

– Det var helt ufatteligt, hvor mange mennesker der kom til min søsters begravelse. Det var smukt at se, at hun i en alder af bare syv år havde berørt så mange liv, siger Line.

– Og det samme ved din fars begravelse. Der stod de uden for kirken, fordi der ikke var plads, tilføjer Ann og ser på sin ældste datter. Nu har de kun hinanden, og det er en skrøbelig situation.

– Vi skriver godmorgen og godnat til hinanden hver dag, så vi ved, at den anden er der, og så vi ikke skal gå med angsten for, at der er sket noget. Jeg kan ikke klare tanken om, at Line ikke skulle være der, siger Ann, mens Line med et stille nik signalerer, at hun har det på samme måde.

Sammen forsøger de at holde minderne om Lærke og Niels i live. De tænder lys på deres fødselsdage og dødsdato, kigger på gamle billeder og taler om, hvordan livet kunne have været, hvis de stadig var her. Den 15. december kunne Lærke være blevet 24 år.

Ønsker kontakt

– Vi snakker tit om, hvordan hun ville have set ud som voksen, og hvad hun ville have lavet. Hun ville gerne være fængselsbetjent som sin far. Men jeg er ikke tvivl om, at hendes væsen ville have været det samme – en spirrevip, siger Ann og fortæller, at hun faktisk har oplevet tegn på, at Lærke stadig er i nærheden. Billeder af Lærke hænger pludselig skævt eller falder ned fra borde og vægge uden grund. Som om hun på sin vanlige drillende facon vil gøre opmærksom på sin tilstedeværelse.

– De første par gange tænkte jeg, ”Det er løgn,” men nu griner jeg ad det og tænker: ”Ja, selvfølgelig.”

Ann har nu taget kontakt til Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk. Ikke for at få bekræftet, om Lærke er der, for det er hun slet ikke i tvivl om. Men for at få at vide, hvad der skete dengang, og for at sikre sig, at Lærke og Niels er sammen på den anden side. Line har også brug for svar, og derfor gør hun sin mor selskab under seancen.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan deres seance med Selma forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontakt-oplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til. Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis.

Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.

Blev du grebet af historien, og vil du høre andre fængslende afdødekontakter? Så kan du lytte til flere podcasts her.