Afdødekontakt

Kisses søn blev skudt af politiet

17. juli 2013 Af Marianne Knudsen. Foto: Morten Mejnecke.
Den 32-årige tidligere soldat Torben Bødkers liv blev ødelagt, efter at han havde været i krig i Bosnien. Efter udsendelsen lukkede han sig ind i sig selv, og venner og familie gled ud af hans liv. For fire år siden blev han skudt af politiet i sin lejlighed efter et dramatisk optrin. Siden har hans mor søgt efter et svar på, hvordan det kunne gå så galt. Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves de Brito fik kontakt til ham.
Clairvoyamten får kontakt til Kisses afdøde søn

Tre timer senere bliver der affyret tre skud i lejligheden. Det sidste er dræbende og får den 32-årige Torben Bødker til at synke sammen på gulvet i entreen. Forinden har der været et dramatisk optrin.

De uniformerede betjente føler sig truet af den souvenirsabel, som Torben fægter med i hånden. De beder ham om at lægge den, hvilket han gør. Alligevel opstår der tumult imellem dem, og betjentene trækker deres våben.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Pårørende er underrettet

Kisse er på vej til Lolland efter et arbejdsmøde i Vordingborg, og som altid hører hun radio i bilen. I nyhederne hører hun om en eks-soldat, der er blevet skudt af politiet.

Hjemme ser hendes nu afdøde mand Bent et indslag om skudepisoden i tv-avisen. Han ringer med det samme til politiet og er lettet, da han får at vide, at man allerede har underrettet de pårørende. Det fortæller han straks sin kone, da hun træder ind i hjemmet - alligevel kan de ikke slappe af resten af aftenen.

Da de er gået i seng, ringer telefonen - kort før midnat. Det er politiet. En betjent overbringer dem den besked, som de inderst inde allerede vidste. Den døde eks-soldat var Torben. Alt ramler. Sorgen skyller ind over familien - og den er der stadig fire år senere. For hvordan kunne det gå så galt?

Bebrejder sig selv

Kisse bebrejder politiet, at de ikke havde taget en læge med ud til lejligheden, og at betjentene havde uniformer på, når nu hun havde understreget, at sønnen var bange for dem. Og hun bebrejder sig selv. For det var jo hende, der ringede efter politiet.

- Det kan ikke være rigtig, at man godt vil sende soldater af sted i krig, men ikke hjælpe dem, når de kommer ødelagte retur, siger Kisse, der sammen med sin mand efterfølgende klagede over politiet.

Men statsadvokaten fandt ingen grund til at kritisere politiet. Heller ikke Rigsadvokaten, der modtog familiens anke over statsadvokatens beslutning.

LÆS OGSÅ: Clairvoyant formidler kontakt til afdød, så afdød far kan blive tilgivet

Et bagholdsangreb

Få hjælp af clairvoyanten Pia Neves de Brito i Ude og Hjemme Shop

Pia kan formidle kontakt til dem, du har mistet.

Vil du have hjælp af Pia, så tag et kig i shoppen.

GÅ TIL SHOPPEN >>

Kisse har ønsket at få kontakt til sin afdøde søn via Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves de Brito, som hurtigt får kontakt til Torben, der er "vanvittig smuk", beskriver hun. Hun fornemmer et menneske, der altid har villet hjælpe andre før sig selv.

- Et virkelig ordentligt menneske, der tilsidesatte sine egne behov, dog uden at være naiv. Han kunne slet ikke lade være, siger hun og fortsætter:

- Men det virker ikke som om, at det var meningen, han skulle dø. Jeg ser ham som soldat… og som om det er et bagholdsangreb.

Kisses tårer løber ned af kinden, hun undskylder og siger, at Pia skal fortsætte.

Stadig i krig

- Det er som om, at det kommer bag på alle, og at det involverer tre personer. Han er meget undskyldende over for sin mor. Det er det værste, han kunne gøre, selv om jeg ser ham som uden skyld. Var han i Afghanistan? Spørger Pia.

Kisse ryster på hovedet, og ordene vælter pludselig ud af hende. Hun afslører, at det skete i Danmark. Han havde været soldat i Bosnien i 1998.

- Det var politiet, der skød ham, råber Kisse ophidset.

LÆS OGSÅ: Rikkes mor gik helt ned, da Rikkes far døde, og det gik ud over Rikke. Nu giver clairvoyanten begge kvinder en vigtig besked.

Pia fornemmer, at der har været en masse tumult inden skudepisoden. Hun kan se, at han har haft et slags våben, og at han har virket skræmmende.

- Han var fysisk stor og har reageret som om, han stadig var i krig. De har ikke kunnet tale ham ned. Der er nogle, der har ringet efter politiet. Hvem er det? Spørger Pia ud i luften.

Svaret får hun af Kisse, der hjerteskærende indrømmer, at det var hende.

Led af posttraumatisk stress

- Men jeg ringede jo til dem for at få hjælp, fordi jeg frygtede, han ville tage sit eget liv. Samme dag, som han dør, havde jeg en samtale med en psykolog fra Hærens Korporal- og Konstabelforening, der fortæller, at Torben viser alle tegn på, at han har posttraumatisk stress. Jeg var lettet, fordi vi nu havde fået en forklaring på, hvorfor han opførte sig, som han gjorde, forklarer Kisse.

Pia sætter ord på hans opførsel. Indelukket og fyldt med traumer. Det sidste halve år, inden han dør, er rigtig svært, og han roder rundt og kan ikke finde ud af livet.

- Han havde det virkelig ikke godt. Du skal ikke bebrejde dig selv, at det var dig, der ringede til politiet. Torben bebrejder dig ikke. Det glæder ham stort, den kamp du har ført for ham efter hans død, men han siger også, at han er glad for at have fået fred. Jeg ser ham sammen med sin mormor og far, siger Pia.

Krigen ødelagde hans liv

Kisse kan nikke genkendende til det hele. For Torben var ikke den søn, hun sendte af sted til Bosnien i 1999. Da han kom hjem, lukkede han sig ind i sig selv og afviste familie og venner.

- Krigen ødelagde hans liv, fastslår Kisse.

- Han kom uskadt hjem, men det var i Danmark, han blev dræbt, siger hun.

Sponsoreret indhold