Afdødekontakt

Min søn blev kun 12 dage

16. januar 2021 Af Anne Kristensen. Foto: Jesper Sunesen/Aller Foto & Video.
I halvandet år har Lotte båret på sorgen over at have mistet sin lille søn. Samtidig har hun kæmpet med følelsen af, at hun selv var skyld i hans død.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lottes graviditet kom uventet, men Loke var et meget ønsket barn. Både Lotte og hendes kæreste glædede sig ubeskriveligt til at møde deres lille søn, og 10-årige Melissa kunne næsten ikke vente med endelig at blive storesøster.

– Tiden gik, og der var ikke noget, der tydede på, at der skulle være noget galt. Men det fandt vi så ud af til fødslen. Det var en naturlig fødsel – og så kom han bare ud og var slap og sagde ingenting. Lige pludselig var stuen fyldt med 10 mennesker, og jeg røg på operationsbordet, fordi jeg mistede 2,7 liter blod. Og Loke blev kørt et andet sted hen, fortæller 37-årige Lotte Vinkel fra Kolding.

Loke blev født den 18. august 2019 klokken 00.46. Ved daggry kom hans mor tilbage fra operationsstuen og så sin nyfødte søn ligge koblet til slanger og maskiner, som trak vejret for ham.

Skulle nød-døbes

– Lægerne vidste ikke, hvad der var galt med ham. Først op ad formiddagen fandt de ud af, at han var hjertebarn, siger Lotte, som ikke fik nogen prognoser for sin søns overlevelseschancer.

– De sagde bare, at det var alvorligt, og at han skulle nøddøbes om formiddagen, fordi han skulle videre til Odense Sygehus. Det var kaos i kaos.

Lotte var selv hårdt mærket af sin operation og måtte fragtes i en Falckbil til Odense og siden også til Rigshospitalet, da Lokes tilstand krævede behandling af specialister. Mentalt var hun ikke rigtigt til stede. Hun kunne ikke følge med.

– Det var, som om man bare pakkede alle følelser væk, fordi alting gik så hurtigt. Man kunne ikke nå at tage det ind. Bare det første døgn skete der så mange ting, så man kunne ikke forholde sig til alle de indtryk, der var, eller til de ting, der blev sagt, siger Lotte med tårerne trillende ned ad kinderne.

Ikke mere at gøre

Den 30. august – 12 dage efter Lokes fødsel – fik hans forældre en forfærdelig besked.

– Loke var blevet sendt til sin anden operation, og 4-5 timer efter blev vi ringet op og blev bedt om at komme og tale med kirurgen. De havde sat operationen på pause, og vi fik at vide, at der ikke var mere, de kunne gøre. Hans hjertekammer var for lille, og uanset hvad de gjorde, ville det ikke kunne pumpe, fortæller Lotte og synker en klump i halsen.

Hun hørte lægens ord, men det var, som om hun ikke forstod dem.

– Man sidder bare tilbage i en eller anden choktilstand, siger hun.

Lottes søn døde klokken 15.23 samme dag. I tiden, der fulgte, føltes det, som om hun gik rundt i en boble.

Helt uvirkeligt

– Vi kom hjem fra Rigshospitalet, og alle hans ting stod klar. Vi havde jo regnet med at få ham med hjem. Så det var helt uvirkeligt, siger Lotte, som stadig har de fleste af Lokes ting. Nogle af dem har hans far fået. Deres forhold klarede ikke sønnens død.

– Jeg har gemt alt fra puslebord, klapvogn og tremmeseng til legetøj og tøj. Bleer har jeg endda også liggende endnu. Jeg kan ikke skille mig af med det. Det virker forkert. Jeg ved godt, at jeg ikke får brug for det, men det er ikke bare noget, jeg kan smide ud eller give væk. Det er jeg ikke klar til, siger Lotte.

Lokes begravelse er både et frygteligt og et smukt minde for hans mor.

– Vi valgte, at det skulle være en blå kiste, og det var faktisk min datter, der tog den beslutning. Og så havde jeg sagt til blomsterdamen, at jeg gerne ville have forglemmigej-blomster ovenpå, og det var vigtigt, at det blev dem. Det kunne heldigvis lade sig gøre, selv om de var uden for sæson. Da han skulle bæres ud af kirken, spillede Rasmus Seebachs ”Nangijala” på anlægget.

Dårlig samvittighed

Lotte kæmper stadig med sorgen over sin søn, og den er især svær at bearbejde, fordi hun samtidig kæmper med dårlig samvittighed. Hun var nemlig også selv hjertebarn.

– Loke havde den samme dna-fejl som mig. Den hedder 22q11, og den har jeg jo så givet videre til Loke. Og så er det, at den dårlige samvittighed kommer – og skyld og skam over, at det ligesom er mig, der skyld i, at han er blevet syg.

Lotte tænker på sin søn hver eneste dag. Hun håber, at han har det godt nu, og at han er sammen med hendes mor, Lis, som gik bort for 15 år siden. Ønsket om at høre fra dem begge har fået Lotte til at kontakte Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk.

I videoen ovenover kan du se, hvordan Lottes seance med Selma forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontaktoplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til.

Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.

Blev du grebet af historien, og vil du høre andre fængslende afdødekontakter? Så kan du lytte til flere podcasts her.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold