Ung mors badetur endte tragisk: Alberte forsvandt i vandet

Den dag, Alberte døde, var hendes mor og søster ude for at handle sammen i Bilka.

– Da vi var på vej ud af butikken, så vi en flaske med lys i, hvor der stod ”Live, Laugh, Love”. Præcis de ord, som Alberte havde tatoveret på sit lår. Vi tænkte: ”Dén flaske skal hun da have!”, så vi købte den. Bagefter fandt vi ud af, at det var samme tidspunkt, Alberte forsvandt fra vandoverfladen. Nu står ordene også på hendes gravsten, fortæller Albertes mor, Maja Rose Nielsen.

Albertes fire år ældre søster, Nicoline, ryster på hovedet. Hun kan stadig ikke helt forstå, at hendes elskede lillesøster nu er væk.

– Når hun var ”Alberte”, var hun fantastisk. Der var ingen, der kunne få mig til at grine, som hun kunne. Vi lavede mange fjollede ting sammen – også da Elias kom ind i billedet, siger Nicoline Rose Nielsen med henvisning til Albertes nu femårige søn.

– Alberte tænkte anderledes end os andre, det kunne man også se i forhold til Elias. Hvem laver en hule til et barn, der er tre uger gammelt, og leger med ham inde i den? Det gjorde Alberte! Han var hendes et og alt, og hun var en fantastisk mor, understreger Maja.

– De havde det vildt sjovt sammen. Men det blev sværere og sværere for hende, fordi hun fik det dårligere og dårligere, tilføjer Nicoline.

Da Alberte var barn, var hun den frygtløse af de to søstre. Nicoline var den forsigtige og sendte altid lillesøsteren forrest, når de skulle afprøve nye ting. Men som 12-årig begyndte Alberte at lide af angst, og snart blev hun også ramt af en spiseforstyrrelse.

– Hun var inde og ude af psykiatrien og havde en del skoleskift, fordi hun ikke passede ind i skolesystemet. Men så mødte hun sit barns far og havde nogle rigtig gode år, hvor de fik lille Elias sammen. Det gik så ikke mellem dem, og da brød hendes verden sammen, siger Maja.

Hun husker, hvordan angsten langsomt tog over. Alberte var bange for, at hun ikke gjorde det godt nok – både som mor og i livet generelt. Maja ville ønske, at hendes yngste datter selv kunne se, hvor flot hun klarede det trods sine problemer.

– Hun endte faktisk med at tage en kosmetikeruddannelse og fik sit første arbejde. Men så mistede hun det på grund af coronaepidemien og kom ikke i gang igen. Hun begyndte at selvmedicinere sig med alkohol, og det tog overhånd. Det var forfærdeligt at se magtesløst til på sidelinjen, siger Maja og beskriver, hvordan Alberte trak sig mere og mere fra familien.

De sidste måneder af sit blot 25-årige liv begyndte hun at få krampeanfald. Det var meningen, at hun skulle til udredning for epilepsi, men hun nåede det aldrig.

– Alberte ”forsvandt” fuldstændigt, når hendes krop gik i krampe, og hun kunne ikke huske noget fra anfaldene. Der gik 10-15 minutter, før hun blev sig selv igen efter hvert anfald, så hun kunne ikke være alene med Elias længere, forklarer Maja.

Aflyste planer

Elias boede derfor primært hos sin far, og i weekenderne var han hos Maja eller Nicoline, der begge bor i Køge. Alberte, som siden 2016 havde boet i København, kunne på den måde stadig se sin søn, når han var hos dem.

Det var også meningen, at hun skulle se Elias den første weekend i juni 2021. Men om lørdagen ringede hun til sin mor og aflyste planerne, fordi hun havde det for dårligt. Søndag den 6. juni skete det samme.

– Jeg sagde til hende, at det var ærgerligt, for vi havde jo en lille dreng her, der ville blive skuffet. Hun skrev så til mig, at det ikke var fordi, hun havde drukket, men fordi hun var træt, og jeg skrev tilbage, at det var jeg ked af at høre, men så måtte vi lære fremover ikke at love Elias noget. Det var den sidste korrespondance, vi havde, siger Maja.

Ved 14-tiden skrev Alberte endnu en besked til sin mor. ”Jeg hader mig selv for det”, stod der. Maja valgte ikke at svare på den, og det piner hende inderligt i dag. I stedet kørte hun Elias hjem til sin far og tog derefter i Bilka med Nicoline.

Efter indkøbsturen – hvor flasken med ”Live, Laugh, Love” var kommet med i posen som en overraskelse til Alberte – kørte Maja hjem til sig selv for at ringe til Alberte og høre, hvordan hun havde det. En politibetjent tog røret.

– Han sagde til mig, at jeg skulle skynde mig ind til Rigshospitalets traumecenter, fordi min datter havde været ude for en ulykke, siger Maja, som ikke anede, hvor Alberte havde været, og heller ikke fik mere at vide af betjenten.

– På intet tidspunkt tænkte jeg, at hun ikke var her mere.

Den værste besked

Sammen med Nicoline og sin eksmand – døtrenes far – hastede Maja af sted til Rigshospitalet. Med sig havde hun Elias’ grå kaninbamse. Den skulle Alberte ligge med, mens hun kom sig, tænkte Maja.

På Rigshospitalet blev hun og Albertes far vist ind i et rum af en sygeplejerske, mens Nicoline ventede udenfor. En læge kom ind til dem med alvorlig mine og den værst tænkelige besked: Alberte var druknet.

Maja husker ikke meget af, hvad der skete derefter. Hun husker, at hun i en tilstand af chok lænede sig ind over bordet og spurgte lægen, om han var sikker. Det var han. Og hun husker, at de fik fat i Nicoline og overrakt hende beskeden. ”Jeg skulle have været der! Det skulle have været mig i stedet!” skreg hun.

De fik lov til at se Alberte. Nicoline takkede nej. Hun var ikke i stand til at tage de tunge skridt ind i rummet, hvor hendes søster lå. Maja følte, at hun var nødt til at se den frygtelige virkelighed i øjnene, hvis hun nogensinde skulle fatte, hvad der var sket. Alligevel var det, som om hun befandt sig i et parallelunivers.

Politiet forklarede, at Alberte var taget ud for at bade i havnen ved Skuespilhuset sammen med to drengevenner. På et tidspunkt hoppede hun alene i vandet og svømmede et stykke ud fra kajen.

– I politirapporten står der, at hun klokken 18.31 var blevet set svømme rundt med hovedet over vandet, og at hun vinkede til de to drenge. Klokken 18.32 forsvandt hun. I dag tænker jeg: ”Vinkede hun farvel til dem, eller råbte hun om hjælp?”, siger Maja, der lige siden har kæmpet med uvisheden.

Væk i en halv time

Obduktionen fandt ikke tegn på, at Alberte fik et krampeanfald i vandet, så hvordan kunne hun pludselig bare synke til bunds? En time forinden havde hun ringet til sin kusine og lydt glad, så at hun pludselig skulle have besluttet at drukne sig selv, lyder også usandsynligt. Det eneste, Maja ved, er, at Alberte på dødstidspunktet var påvirket af alkohol.

Efter en halv time fik vennerne øje på hende. De havde spejdet forgæves efter hende, da hun pludselig kom flydende livløs i vandet foran dem. Den ene hoppede ned til hende sammen med en forbipasserende mand, mens den anden slog alarm. De indså, at de måtte starte genoplivningen i vandet, da det var umuligt at få Alberte op på kajen ved egen kraft.

– Så kom redderne og fik hende op. De arbejdede på hende i 50 minutter, men på intet tidspunkt var der liv, fortæller Maja med blanke øjne.

Begravelsen var sørgelig, men smuk. Gæsterne var klædt i glade farver, for Alberte elskede farver, trods mørket i hendes sind. Elias var også med og gav sin mor en langstilket rose med på vejen, da rustvognen kørte væk med hendes kiste.

Taler med sin mor

Det har været svært for den lille fyr at navigere i den nye tilværelse uden sin mor. Han har grædt og skreget det ene øjeblik for så at ville på legepladsen og boltre sig i velkendte omgivelser det næste. Med tiden er han dog begyndt at finde en ro. Han taler med sin mor, fortæller Nicoline, som forleden spurgte Elias, om han kunne se hende. Hun havde lagt mærke til, at han ofte kaldte på hende.

– Han svarede: ”Ja, hun er over det hele”. Senere den dag fandt han nogle af hendes blyanter og sagde: ”Jeg spørger lige mor, om jeg må låne dem”. Så kiggede han lidt op, nikkede og sagde: ”Ja, det må jeg godt”. Han kan også finde på at sige: ”Jeg spørger lige mor, om hun har set min nye t-shirt... Ja, det har hun, og hun synes, den er sej”.

Nicoline og Maja ville ønske, at de også kunne tale med Alberte. De har derfor kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant Selma Ambirk i håbet om, at hun kan skabe forbindelsen og måske svare på deres spørgsmål omkring Albertes død.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan seancen forløb.