Brev til Anne-Marie: Min veninde er syg og krævende

Kære Anne-Marie
Jeg har en veninde, som har fået kræft, og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg tackler det. Jeg prøver at støtte hende, men hun taler grimt til mig og kræver og kræver. Jeg er med på, at det er hende, der har det svært, men det har stået på i et halvt år, og hun har fået af vide, at hun nok skal blive helbredt.
Jeg får en skideballe
Jeg ved godt, at hun alligevel er bange, men der er intet positivt omkring hende. Før elskede jeg at besøge hende, men nu skal jeg tage mig sammen, fordi jeg enten får en skideballe over, at jeg ikke har ringet dagligt, eller også er hun sur og vil diskutere alt muligt ligegyldigt.
Hun mener, at jeg skal være tilgængelig hele tiden. Men det kan jeg ikke, da jeg også har børn og et arbejde.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende bedst? Kan jeg tillade mig at fortælle hende, hvordan jeg har det, eller skal jeg finde mig i hendes opførsel?
Jeg vil tilføje, at hun både har mand og børn samt andre veninder, som også besøger hende. Tak for dig.
Kærlig hilsen En veninde

Bettina fik brystkræft: Man bliver ensom og bange
Hun vil styre dig
Kære Veninde
Åh, du har da brug for et stort kram, og jeg håber, du har nogen, der lytter til dig.
Din veninde har fået et chok efter at have fået sin barske diagnose. Jeg er hverken læge eller psykolog, men det kan ikke udelukkes, at hun har en depression.
Når det er sagt, skal vi tale pænt til hinanden, og jeg synes godt, du kan lade et par ord falde, hvis hun overfuser dig. Hvis du har svært ved at sige det til hende, kan du skrive et brev eller en sms, hvor du forklarer, hvor ked af du er på grund af hendes sygdom, og at du vil være der for hende, men at du også har et liv, der skal passes.
Jeg føler, du giver alt af dig selv, og det er altså ikke nødvendigt. Som du skriver, har hun mand og børn og andre veninder, og du skal ikke lade hende styre dig. Jeg har en fornemmelse af, at hun også var sådan, før hun blev syg, og det er på tide, du sætter grænser.
I mine øjne er du ikke en dårlig veninde, fordi du siger fra og beder om en god tone, tværtimod er du ærlig.
Så må vi se, hvordan hun reagerer. På sigt skal hun nok forstå det, og jeg fornemmer, I fortsat vil være veninder. God bedring til hende.
Kærlig hilsen og stort kram fra Anne-Marie
