Efter mange års søgen har jeg fundet min biologiske mor, og det var en dejlig genforening. Desværre kommer vi ikke rigtig videre derfra. Hun tager ikke initiativ til at ses, selv om hun jævnligt skriver til mig. Jeg har en fornemmelse af, at hendes familie fylder meget, især børnebørnene.
Mine halvsøskende er søde, men de tager heller aldrig initiativet, og det betyder, at jeg har lidt ondt af mig selv og ikke føler mig velkommen i deres liv. Det er måske kun en følelse.
Jeg har selvfølgelig mine adoptivforældre samt en storebror, som er mine forældres biologiske barn – jeg blev ikke adopteret, fordi de var barnløse. Jeg elsker dem, men har altid følt, at de tre havde et tæt bånd, hvor jeg var lidt udenfor.
Nu er jeg det samme sted med min biologiske familie, og på en måde fortryder jeg, at jeg fandt dem. Jeg har ikke rigtig nogen af tale med om det, og derfor skriver jeg til dig. Hvad tænker du om det hele? Min biologiske far er død.

Question

Efter mange års søgen har jeg fundet min biologiske mor, og det var en dejlig genforening. Desværre kommer vi ikke rigtig videre derfra. Hun tager ikke initiativ til at ses, selv om hun jævnligt skriver til mig. Jeg har en fornemmelse af, at hendes familie fylder meget, især børnebørnene.

Mine halvsøskende er søde, men de tager heller aldrig initiativet, og det betyder, at jeg har lidt ondt af mig selv og ikke føler mig velkommen i deres liv. Det er måske kun en følelse.

Jeg har selvfølgelig mine adoptivforældre samt en storebror, som er mine forældres biologiske barn – jeg blev ikke adopteret, fordi de var barnløse. Jeg elsker dem, men har altid følt, at de tre havde et tæt bånd, hvor jeg var lidt udenfor.

Nu er jeg det samme sted med min biologiske familie, og på en måde fortryder jeg, at jeg fandt dem. Jeg har ikke rigtig nogen af tale med om det, og derfor skriver jeg til dig. Hvad tænker du om det hele? Min biologiske far er død.

Kærlige tanker fra Anne-Marie · Accepted Answer

Tak for dit lange brev, som jeg har forkortet.

Du har i mange år længtes efter din biologiske familie i håb om at komme til at høre til et sted. Men fundet af din mor har ikke givet dig det, du drømte om. Det har skabt et tomrum, og det gør dig selvfølgelig ked af det.

Men jeg fornemmer, du dømmer din biologiske familie for hurtigt. Måske skal du give dem mere tid? Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at I altid ses hos dem. Har du mon inviteret dem hjem til dig? Hvis det ikke er tilfældet, skal du gøre det. Og hvis de ikke har mødt dine adoptivforældre, skal du også invitere dem.

Det går ikke altid, som man drømmer om, men det behøver ikke at være dårligt. Jeg tror, du med tiden vil få et tættere forhold til din biologiske familie. Du skal give dem tid til at lære dig af kende, og du skal også lære dem bedre af kende.

Der er mange følelser i spil, og jeg vil anbefale dig at tale med en psykolog om alle de følelser og tanker, der går igennem dit hoved. jeg forstår godt, det er svært at føle sig udenfor, og jeg vil også råde dig til at tale med din adoptivfamilie om dine tanker. Jeg er sikker på, de bliver kede af det og vil gøre alt for, at du fremover føler dig som en ligeværdig del af familien. Så tal om din følelser, selv om det er svært. Jeg håber det allerbedste for dig.

Ensom adopteret

Kære Anne-Marie

Bortadopteret som 2-årig: Jeg følte mig fremmed

Kære Anette

Flere svar

Melder fra som gudmor

Min kæreste stjæler

Eksmanden flirter med mig

Jeg hænger på det hele

Veninden tager narko

Frygter en ny verdenskrig

Min teenagedatter er doven

Jeg har grimme tanker

Mest læste

Kærester og naboer i 16 år

William holdes kunstigt i live: 10 år i respirator

Sendt hjem fra farmor og farfar

Arver jeg efter min faster og onkel?

Min søn fik fred