Er enebørn ensomme?

Jeg skriver til dig, fordi min kæreste gerne vil have et barn mere. Det kan jeg slet ikke overskue, for jeg har været blæst helt bagover af, hvor hårdt det har været at have en baby. Jeg kan slet ikke se mig selv tage endnu en omgang, og jeg er bange for, at det vil koste os vores forhold, hvis vi skal begynde forfra. Jeg synes, det er vigtigere, at vi holder sammen og giver vores lille pige en god opvækst.

Min kæreste mener, det er synd, hvis vores datter skal være enebarn. Jeg har sagt til min kæreste, at vi kan tale om det om et par år. Vi er stadig unge. Det vil hun ikke høre tale om.

Jeg ved, hun læser din brevkasse, og derfor vover jeg at skrive til dig. Jeg håber, du er på min side, men hvis ikke, må det være sådan.

Jeg er helt på din side, for det kræver overskud at få børn. Jeg tror ikke, din kæreste forstår alvoren af dit forbehold, men lad os håbe, det går op for hende, når hun læser brevet.

Hun skal være glad for, hun har en kæreste, som siger fra, og som bare vil nyde sin lille familie. Hun må vente et par år, og så kan I jo overveje, om jeres datter skal have en lillebror eller -søster. I mellemtiden finder hun måske selv ud af, at det er helt i orden kun at have et barn. Eller måske finder du ud af, at du gerne vil have flere …

Giv hinanden tid, så skal det nok løse sig.