Jeg står i en svær situation, som fylder meget for mig. Jeg mistede min bror og svigerinde for henholdsvis fem og fire år siden. Det var et meget traumatisk forløb, hvor jeg forsøgte at støtte min svigerinde og hendes børn.
Jeg lovede min svigerinde på hendes dødsleje, at jeg ville være der for børnene, som på det tidspunkt var mellem 21 og 34 år. Jeg holder meget af dem, og jeg har forsøgt at hjælpe, hvor jeg kunne.
Men de senere år er mit helbred blevet dårligt, og mit overskud er ikke så stort mere. Jeg må hele tiden prioritere, hvad jeg bruger min energi på. Jeg har selv børn og børnebørn, som også er vigtige for mig.
Indtil for et år siden lykkedes det mig at rumme alle, men det er svært nu. Det er derfor ikke længere så ofte, at jeg kontakter min nevø og niecer – og jeg føler også, de trækker sig fra mig.
Jeg vil dem rigtig gerne, men jeg ved ikke, om jeg skal trække mig. Måske har de ikke længere lyst til at have kontakt? Eller måske har jeg gjort noget forkert? Jeg håber, du kan hjælpe mig med en afklaring.

Question

Jeg står i en svær situation, som fylder meget for mig. Jeg mistede min bror og svigerinde for henholdsvis fem og fire år siden. Det var et meget traumatisk forløb, hvor jeg forsøgte at støtte min svigerinde og hendes børn.

Jeg lovede min svigerinde på hendes dødsleje, at jeg ville være der for børnene, som på det tidspunkt var mellem 21 og 34 år. Jeg holder meget af dem, og jeg har forsøgt at hjælpe, hvor jeg kunne.

Men de senere år er mit helbred blevet dårligt, og mit overskud er ikke så stort mere. Jeg må hele tiden prioritere, hvad jeg bruger min energi på. Jeg har selv børn og børnebørn, som også er vigtige for mig.

Indtil for et år siden lykkedes det mig at rumme alle, men det er svært nu. Det er derfor ikke længere så ofte, at jeg kontakter min nevø og niecer – og jeg føler også, de trækker sig fra mig.

Jeg vil dem rigtig gerne, men jeg ved ikke, om jeg skal trække mig. Måske har de ikke længere lyst til at have kontakt? Eller måske har jeg gjort noget forkert? Jeg håber, du kan hjælpe mig med en afklaring.

Kærlige tanker fra Anne-Marie · Accepted Answer

Du har ikke gjort noget forkert. Det er svært at støtte alle hele tiden, og jeg er sikker på, du hjalp, da de havde mest brug for dig. Nu er de kommet et skridt videre og har fået deres egne familier – og dermed har de måske heller ikke så meget overskud til samvær, og de har formentlig heller brug for dig på samme måde. Men jeg er sikker på, I er i hinandens hjerter.

For at holde kontakten kan du tage initiativ til, at I mødes en gang om året på neutral grund. Her kan dine egne børn og børnebørn også være med.

Det har jeg selv tænkt på med min egen familie, fordi den også er ved at blive stor. Jeg overvejer at foreslå en udflugt, hvor vi får hygget os sammen og stadig kan følge med i hinandens liv. I kan også oprette en Facebookgruppe, hvor I kan skrive sammen.

Jeg tror, du føler en forpligtigelse over for din svigerinde, men den kan du godt slippe, for du har støttet børnene i den første svære tid. Jeg er også sikker på, at de godt ved, at du nok skal være det, hvis noget virkelig brænder på.

Gav et løfte til svigerinden på hendes dødsleje: Jeg føler, jeg svigter familien

Kære Anne-Marie

Kære Bekymrede faster

Flere svar

Gav et løfte til svigerinden på hendes dødsleje: Jeg føler, jeg svigter familien

Datteren vil flytte til Australien: Jeg frygter at blive ensom

Kæresten har en hel zoologisk have

Helles søn skal være singlefar: Det er din opgave at bakke ham op

Skal begge fødselarer have en gave?

10-årig er barnepige for sine to små søskende

Dårlig vane eller hygge for mor og datter?

Giver ikke penge til velgørenhed: Er jeg et dårligt menneske?

Mest læste

Ine var medafhængig til Adeels misbrug

Kræver ægtefællebidrag af sin eksmand: Nægter at gå ned i levestandard

Blev skilt for sønnens skyld

Vores søns arv skal ikke bruges på at betale hans gæld til staten

Min far blev tævet ihjel