Jeg er alene med mine to børn, og det har jeg været i et års tid. I begyndelsen var mine forældre søde til at hjælpe mig, men nu har min bror fået et barn, som de også skal hjælpe med. Det tager selvfølgelig noget tid fra mig, men jeg føler, de er hos ham hele tiden. Det gør mig ked af det, og jeg synes, det er hårdt at være alenemor. Kan jeg tillade mig at brokke mig over, at de ikke hjælper så meget mere?

Question

Kærlige tanker fra Anne-Marie · Accepted Answer

Nej, du kan ikke være bekendt at brokke dig. Tværtimod skal du være taknemmelig, hver gang dine forældre tilbyder at hjælpe dig.

Jeg tror heller ikke, du har ret i, at de oftere passer din brors barn, tværtimod.

Desuden er dine børn dit ansvar – og deres fars. Kan han ikke byde mere ind?

Jeg forstår dog godt, det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen som alenemor. Måske kan du finde en ung pige, som kan aflaste dig af og til?

Kan jeg tillade mig at brokke mig?

Kære Anne-Marie

Brev til Anne-Marie Østersø: Bedsteforældrene gør forskel

Kære Travle mor

Flere svar

Din søn ruinerer dig

Vennerne nægter at betale skaderne

Vores søn svigter sin fødegård

Datterens kæreste er flyttet ind

Veninder på ferie: Jeg vil have mit eget værelse

Ballade om bidrag til konfirmationen

Fjeren er en hilsen til bruden

Min søn vil være en pige

Mest læste

Fars arv smuldrede: Hvorfor er min tvangsarv kun 1/64 af formuen?

Den ferie glemmer vi helst

Kan samtykke til uskiftet bo fortrydes?

Maja fik en fødselsdepression

Josefines tanker var styret af mad