Vi har en voksen datter, der bor hjemme, da hun både har fysiske og psykiske handicap. Hun vil ikke flytte hjemmefra og ønsker ikke hjælp, for ”hun har jo os,” som hun siger. Men jeg må indrømme, at jeg savner at have et liv, hvor vi ikke er så ophængte og kan rejse og den slags som alle andre. Jeg kan næsten ikke kan klare hverdagen mere.

Min anden datter har lige fået et barn, og hun mener, jeg har smidt hendes ”Barnets bog” ud. Det er hun meget ked af. Jeg mener ikke, at den er smidt ud, for jeg tror, hun har fået den. Men det gør også mig trist, at den er væk.

Er der mon lys i vente til os? Vi har bedt om at få aflastning til vores handicappede datter. Er det en vej frem? Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ønsker, min datter skal flytte. Er jeg en dårlig mor?

Question

Vi har en voksen datter, der bor hjemme, da hun både har fysiske og psykiske handicap. Hun vil ikke flytte hjemmefra og ønsker ikke hjælp, for ”hun har jo os,” som hun siger. Men jeg må indrømme, at jeg savner at have et liv, hvor vi ikke er så ophængte og kan rejse og den slags som alle andre. Jeg kan næsten ikke kan klare hverdagen mere.

Min anden datter har lige fået et barn, og hun mener, jeg har smidt hendes ”Barnets bog” ud. Det er hun meget ked af. Jeg mener ikke, at den er smidt ud, for jeg tror, hun har fået den. Men det gør også mig trist, at den er væk.

Er der mon lys i vente til os? Vi har bedt om at få aflastning til vores handicappede datter. Er det en vej frem? Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ønsker, min datter skal flytte. Er jeg en dårlig mor?

Kærlig hilsen Anne-Marie · Accepted Answer

Jeg har forkortet dit brev og vil prøve at videregive mine tanker til dig. Du er et sted i dit liv, hvor du skal have hjælp til at navigere, så du kan komme i gang med at få opfyldt dine drømme.

Det er bestemt en god idé med aflastning, og det kan være, din datter finder ud af, at det fungerer godt. På længere sigt flytter hun hjemmefra, og så får du mulighed for at opfylde drømmene.

Med hensyn til din anden datter bruger hun diskussionen om bogen som et opråb til dig. Hun føler ikke, du drager nok omsorg for hende og hendes barn. Måske bruger du al din energi på din handicappede datter? Det handler i hvert fald ikke så meget om den manglende bog.

Det er ikke nemt at være dig, men begynd med at tage ansvar for dit eget liv ved at sige fra. Når du får mere overskud til dig selv, kan du også være noget for dit barnebarn.

Til sidst vil jeg sige, at du bestemt ikke en dårlig mor. Du er et menneske, som ikke magter mere. Jeg vil også anbefale dig at søge psykologhjælp, så du har en af dele dine tanker med. Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.

Slidt op af at passe handicappet datter

Kære Anne-Marie

De tror Anna er min handicaphjælper

Kære skytte

Flere svar

Usikkerheden går i arv

Veninderne er uvenner

Jeg frygter, at skilsmissen koster mig mine børn

Veninden arbejder sort

Svært at forlade psykisk syg kæreste

Skal jeg give slip på veninden

Min datter er faldet for en psykopat

Ørnefjeren var et tegn

Mest læste

Brian var ved at miste livet efter en cykelulykke

Geir reddede Ingelas datter

Fraskilt mor hænger på fars valg af fornavn til deres 13-årige søn

Mavepine var en baby: Lille Albert snød alle

Min mor blev tævet ihjel