Min datter nægter min tidligere svigersøn at se deres børn, og det gør mig så ondt, da jeg ved, han er en god far. Min datter lyver, og jeg har mest lyst til at konfrontere hende, men det tør jeg ikke. Jeg føler, jeg er nødt til at tage min datters parti og i mit stille sind håbe, at retten giver min svigersøn medhold, så børnene kan besøge deres far.
Jeg vil ikke miste min datter, og det gør jeg helt sikkert, hvis jeg siger hende imod. Samtidig har jeg ondt af børnene, der ikke ser deres far. Det er et slemt dilemma, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg tale med min datter, selv om jeg frygter det? Måske har min datter blot brug for lidt tid til at tænke sig om?

Question

Min datter nægter min tidligere svigersøn at se deres børn, og det gør mig så ondt, da jeg ved, han er en god far. Min datter lyver, og jeg har mest lyst til at konfrontere hende, men det tør jeg ikke. Jeg føler, jeg er nødt til at tage min datters parti og i mit stille sind håbe, at retten giver min svigersøn medhold, så børnene kan besøge deres far.

Jeg vil ikke miste min datter, og det gør jeg helt sikkert, hvis jeg siger hende imod. Samtidig har jeg ondt af børnene, der ikke ser deres far. Det er et slemt dilemma, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Skal jeg tale med min datter, selv om jeg frygter det? Måske har min datter blot brug for lidt tid til at tænke sig om?

Kærlig hilsen Anne-Marie · Accepted Answer

Jeg forstår dit dilemma, men samtidig synes jeg, du skal gøre det, som er bedst for dine børnebørn. Hvis du ved, at din datter er i færd med at skade børnenes forhold til deres far, bør du ikke tie, men netop prøve at tale hende til fornuft.

Jeg fornemmer, at hvis du begynder at sige din ærlige mening, vil din datter lytte til dig. Måske er du løsningen på din datter og tidligere svigersøns problemer? Hvis du virkelig kan gøre en forskel, vil det være ærgerligt, at du tier.

Formentlig er din datter den sårede part, og det er derfor, hun reagerer så hårdt. Inderst inde ved hun godt, hvad hun bør gøre. Hele familien skal nok komme videre, og børnene beholder kontakten til deres far.

Det er ikke altid, man skal blande sig, men her mener jeg, det er din pligt at gribe ind, og du skal ikke være bange for din datter.

Støt dine børnebørn

Kære Anne-Marie

Børnebørn i krise efter skilsmisse

Kære stenbuk

Flere svar

Jeg er flov over min kriminelle søn

Lis’ datter vil have et barn alene: Hendes valg er egoistisk

Nervøs før kærestens møde med familien: Jeg er flov over min overvægtige søster

Den nye chef er selvoptaget og fraværende: Giv ham konstruktiv kritik

Min mor vil skilles: Jeg frygter min far vil gå helt i hundene

Gav et løfte til svigerinden på hendes dødsleje: Jeg føler, jeg svigter familien

Datteren vil flytte til Australien: Jeg frygter at blive ensom

Kæresten har en hel zoologisk have

Mest læste

Mor deler hjerteskærende billede af kræftsyg søn

Nye fund i Madeleine McCann-sagen

Sandra kom på børnehjem: Min mor glemte mig

Elskerinden til brevkassen: Skal jeg vente på ham?

Bente blev bortadopteret som spæd